Vikarstilling: Socialformidler/socialrådgiver til Voksenspecialenheden - Barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Kalundborg

Om jobbet

Har du fokus på socialfaglig udvikling, optimering og forankring af den socialfaglige helhedsorienterede sagsbehandling – og vil du være med til at hæve overlæggeren for den gode sagsbehandling i Kalundborg kommune? Så er muligheden her.

Da en af vores nuværende rådgiver går på barsel, søges en barselsvikar med opstart den 1. maj 2021 til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge. Vikariatet vil forventeligt vare ca. 1 år.

Dine opgaver

Du vil skulle indgå i rådgivergruppen, hvor vi målrettet har fokus på den gode sagsbehandling og den faglige kvalitet i arbejdet. Du skal varetage myndigheds- og vejledningsopgaver for voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Indholdet i arbejdet er funktionsudredning og målgruppevurdering på baggrund af voksenudredningsmetoden, handleplaner, bevilling og afslag på de søgte ydelser samt opfølgning og myndighedsarbejde relateret til dette.

Det tværfaglige arbejde prioriteres højt i hverdagen, og vi har derfor brug for en kollega, som er stærk i kommunikation og samarbejde. Du vil have daglig kontakt med borgere og samarbejdspartnere i kommunen samt offentlige og private leverandører. Som styringsredskab i sagsarbejdet vil du skulle arbejde i fagsystemet Sensum. Du skal forvente en del skriftlighed i arbejdet.

Du skal arbejde med specifik myndighedssagsbehandling indenfor Servicelovens §12, §84- 85, §97, §99, §102 – 104, §107-108, §124 og §129 - 132 samt §141.

Din profil

  • du er uddannet socialformidler/socialrådgiver, og du har erfaring med myndighedsarbejdet inden for det specialiserede voksensocialområde.
  • du har en anden socialfaglig baggrund.

Derudover skal du

  • være tydelig i din kommunikation og tage ansvar og ejerskab
  • have en god skriftlig formidlingsevne
  • kunne arbejde systematisk og have administrativ flair
  • kunne bidrage med og deltage i faglig sparring i teamet
  • tage medansvar, være initiativrig og have lyst til at være med til at udvikle området
  • være optaget af at sikre en koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling
  • kunne indgå i dialog med leverandører på området omkring indhold, mål og pris for det konkrete tilbud
  • anse supervision som et nødvendigt redskab i arbejdet
  • være psykisk robust
  • have kørekort til bil

Derfor skal du vælge os

  • mulighed for at være med til at sætte den gode sagsbehandling i fokus
  • indflydelse på din egen arbejdssituation
  • kompetenceudvikling via intern og ekstern uddannelse
  • supervision og faglig vejledning
  • en arbejdsplads i udvikling
  • et spændende arbejde hvor du både skal kunne samarbejde og arbejde selvstændigt

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter overenskomst og principperne for Ny Løn.

Der er flekstidsordning.

Ansættelsessted er Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141b, 4400 Kalundborg.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte Leder af myndighed Tina Vorbøl Hansen på telefon 21 59 69 90 eller Voksenspecial- og psykiatrichef Lars Aarøe Hansen på telefon 51 17 16 74.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er 22.marts 2021 kl. 8:00

Vi forventer at holde 1. samtale onsdag den 24. marts 2021. Denne samtale vil foregå virtuel. Anden samtale vil foregå fysisk den 26. marts 2021.

Ansøgning sendes via digitalt link vedhæftet relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt eksamensbeviser.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Kalundborg
  • Mandag den 22. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1