Ungerådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Brænder du for at hjælpe unge i gang med uddannelse eller job?

Så er det lige dig vi mangler. Vi søger en ny rådgiver kollega med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvad tilbyder vi?

I Afdelingen Ung og Uddannelse tilbyder vi et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi er ca. 35 engagerede kollegaer der brænder for arbejdet med de unge. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor engagement og arbejdsglæde er nøgleord, og du bliver en del af en dygtig afdeling i Jobcenter Kalundborg, der har ansvaret for indsatsen og sagsbehandlingen af unge under 30 år. Vi sætter den unge i centrum og vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vi har netop styrket vores organisation ved at placere rådgivere og jobformidlere i samme afdeling. Den virksomhedsrettede indsats er højt prioriteret, og er sammen med et tæt kontaktforløb med de unge en central del af opgaveløsningen. Du vil få en hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, lav sagsnormering, praksislæring på arbejdspladsen og høj grad af faglighed i opgaveløsningen. Du får en vigtig rolle i praktiseringen og udfoldelsen af vores ambitioner på ungeområdet og for den kommunale ungeindsats, og vil i høj grad få mulighed for indflydelse og mulighed for at præge indsatsen fremover. Du vil blive introduceret og få hjælp til indkøring i opgaverne og socialfaglig sparring under ansættelsen.

Dine arbejdsopgaver

  • Sagsbehandling og opfølgning af uddannelses- og aktivitetsparate unge under 30 år.
  • Rådgive, vejlede samt motivere de unge i forhold opstart og fastholdelse i uddannelse.
  • Samarbejde med UU, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Sikre at de unge deltager i relevante tilbud frem mod uddannelsesstart.
  • Sikre at de unge støttes i overgangen til uddannelse, og at den unge fastholdes i uddannelse.
  • Tæt kontakt og samtaleforløb med de unge.
  • Deltage i det tværfaglige samarbejde.
  • Deltage i den løbende udvikling af afdelingens indsatser.
  • Arbejde loyalt efter de mål og produktionskrav, der er fastsat for området.

Din profil

Vi søger en medarbejder der har stærke faglige kompetencer i forhold til arbejdet med de unge. Du skal være god til at motivere og guide de unge, så det bringer dem videre i uddannelse / job. Det er vigtigt at du har stærke samarbejdsevner og er dygtig i relations arbejdet. Det er vigtigt du har indblik i job- og uddannelsesmulighederne for de unge.

Du skal have en uddannelse som socialrådgiver/socialformidler, vejleder eller en anden relevant uddannelse. Derudover vil det være en fordel hvis du har erfaring fra arbejde som rådgiver i indsatser for unge.

  • Du kan på en empatisk måde indgå i en konstruktiv dialog med vores borgere og samarbejdspartnere
  • Du er robust og vant til at arbejde med mange bolde i luften på samme tid
  • Du er god til klar og tydelig kommunikation - både skriftligt og mundtligt
  • Du skal kunne trives i et miljø, hvor der til stadighed foregår udvikling og forandring
  • Du kan arbejde selvstændigt og på tværs af flere afdelinger
  • Du har højt humør og god humoristisk sans

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst.

(for socialrådgivere - Dansk Socialrådgiverforening / for socialformidlere - HK)

Efter de gældende regler.

Hvis du vil vide mere

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Faglig Koordinator Janni Moisen, tlf. 20342368 eller Afdelingsleder Tenna Kaarslev på tlf. 20266421.

Ansøgning

Frist for modtagelse af ansøgning senest d. 10. december 2021. Samtaler forventes afholdt den 14. december 2021.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Kalundborg
  • Fredag den 10. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 4