Allround rådgiver til Jobcenter Kalundborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Har du indgående kendskab til beskæftigelsesområdet og erfaring inden for sygedagpenge, fastholdelse og jobafklaring?

Jobcenter Kalundborg søger en ny kollega, 37 timer pr. uge til sygedagpenge og Jobafklaring med tiltrædelse senest 1. april 2022.

Afdeling Fastholdelse varetager sagsbehandling/jobformidling indenfor sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering og Ledighedsydelse. Derudover ansvarlig for Kommunens rehabiliteringsteam samt to tværfaglige driftsindsatser (IPS - Sammen med familien). I teamet er der ca. 38 medarbejdere, fordelt på rådgivere og Jobformidlere. 1 fungerer som faglig koordinatorer.

Stillingen er som all round rådgiver på sygedagpenge og jobafklaring.

Sygedagpengeindsatsten er opdelt i en tidlig indsats med nær virksomhedskontakt og opfølgning for længere sygeforløb. Man skal være indstillet på fleksibilitet, i forhold til at sagsbehandlingen kan forekomme både i tidlig indsats, opfølgningsgruppen og i Jobafklaringsgruppen.

Vi tilbyder et stærkt kollegialt sammenhold med mangeårig erfaring og høj etik omkring vores arbejde. Du vil få hjælp til indkøring i opgaverne, og socialfaglig sparring under ansættelsen.

Du bliver en del af en spændende udviklingsorienteret arbejdsplads. Engagement og arbejdsglæde er nøgleord, og du bliver en del af et dygtigt team, Du vil få en hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, praksislæring på arbejdspladsen og en høj grad af faglighed. Jobcenter Kalundborg arbejder ud fra tillidsbaseret ledelse, hvilket betyder høj grad af tillid og frihed under ansvar. Du vil have mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger.

I sygedagpengegruppen arbejder vi meget med fokus på det virksomhedsrettede herunder arbejdsfastholdelse, delvise raskmeldinger samt interne virksomhedspraktiker mv.

Vi har i 2021 haft et udviklingsforløb på sygedagpengeområdet som er faciliteret af konsulentfirma. Målet er at øge kvaliteten i sagsbehandlingen, opnå stærkere faglig retning og udvide samarbejdet mellem rådgivere og jobformidlere. Dette arbejde fortsætter i 2022.

Arbejdsopgaver tidlig indsats:

  • Opfølgning i sygedagpengesager, varighed op til 16-20 uger
  • Opfølgning på virksomheder i samarbejde med borger
  • Virksomhedsrettet sagsbehandling, hvor virksomhedskontakt og etablering af virksomhedsrettede forløb er af høj prioritet.
  • Sikre koordinering af sagsbehandlingen med kommunens øvrige enheder
  • Fast sagsstamme på ca. 40 sager
  • Vurdering af §7

Arbejdsopgaver i opfølgningsindsatsen:

  • Opfølgning sygedagpengesager, efter 16-20. uge
  • Foretage vurdering i forhold til §7, § 21 og 24 (revurdering)
  • Forberede og fremlægge sager for rehabiliteringsteamet
  • Fast sagsstamme på ca. 45-50 sager
  • Virksomhedsrettet sagsbehandling, hvor virksomhedskontakt og etablering af virksomhedsrettede forløb er af høj prioritet
  • Opfølgningsmøder hos arbejdsgivere
  • Sikre koordinering af sagsbehandlingen med kommunens øvrige enheder
  • Telefonisk og personlig vejledning af kommunens borgere

Arbejdsopgaver i Jobafklaring:

  • Opfølgning jobafklaringsforløbssager herunder § 7 vurdering
  • Opfølgningsmøder hos arbejdsgivere
  • Fokus på iværksættelse af indsatser - herunder særligt fokus på virksomhedsrettede indsatser
  • Forberede og fremlægge sager for rehabiliteringsteamet
  • Fast sagsstamme på ca. 50 sager
  • Sikre koordinering af sagsbehandlingen med kommunens øvrige enheder
  • Telefonisk og personlig vejledning af kommunens borgere

Din profil

Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver/socialformidler, men ikke et krav. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sygedagpenge- eller Jobafklaringsområdet

Personlige kompetencer:

  • Som person er det vigtigt du er udadvendt og kan indgå i relationer med virksomheder, læger, fagforeninger mv.
  • Du brænder for sygedagpengeområdet
  • Du kan på en empatisk måde indgå i en konstruktiv dialog med vores borgere og samarbejdspartnere
  • Du er robust og vant til at arbejde med mange bolde i luften på samme tid
  • Du kan arbejde med deadlines - da sygedagpengeområdet påkræver dette
  • Du er god til klar og tydelig kommunikation - både skriftligt og mundtligt
  • Du skal kunne trives i et miljø, hvor der til stadighed foregår udvikling og forandring - undertiden med kort varsel
  • Du er både god til teamsamarbejde såvel som selvstændigt arbejde
  • Du har højt humør og god humoristisk sans
  • Du skal kunne arbejde efter fastsatte mål

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst.

  • (for socialrådgivere - Dansk Socialrådgiverforening / for socialformidlere - HK)

Efter gældende regler.

Hvis du vil vide mere

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Leder af Afdeling Fastholdelse, Pia Johannesen på tlf. 20 52 00 21 - e-mail: [email protected] eller faglig koordinator Lonnie Johansen på tlf. 24 92 98 49 - e-mail [email protected]

Ansøgning

Skriftlig ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til nedenstående digitale link. Frist for modtagelse af ansøgning senest d. 15. februar 2022. Samtaler afholdes tirsdag den 22. februar 2022.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Kalundborg
  • Tirsdag den 15. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
26. november 2024 1