Vi udvider i Familiebehandlerteamet i Kalundborg kommune! Vi søger derfor en faglig dedikeret familiebehandler på 37 ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet

Vi er et dynamisk og stabilt team på 16 medarbejdere, der har brug for en kollega mere med socialfaglig og terapeutisk baggrund.

Familiebehandlerteamet repræsenterer en bred erfaringsvifte og består af småbørnskonsulenter, psyko-/og familieterapeuter, Marte Meo og PMTO terapeut, psykomotorisk terapeut, special-terapeutisk massør, Cool Kids vejleder samt behandlere med anden relevant efteruddannelse. Vi sætter vores faglige arbejdsmiljø højt og har fast supervision og faglig sparring.

Vi tror på, at familierne er bedst hjulpet med et stærkt tværprofessionelt samarbejde, hvorfor vi arbejder tæt sammen med interne behandlingspsykologer, kontaktpersoner, familieplejekonsulenter og socialrådgivere. Vi har desuden blik for det tværsektorielle samarbejde, og har derfor også et samarbejde med PPR, sundhedsplejersker, dagtilbud, skoler samt familiernes netværk.

Vi tager afsæt i en helhedsorienteret behandlingsmetodik. I vores faglige forståelse af familiernes problemkompleks, trækker vi bl.a. på neuroaffektiv udviklingspsykologi, systemisk tænkning og narrativ praksis. Vi er dermed ikke underlagt en fastlåst teoretisk referenceramme. Vores indsatser retter sig mod at styrke barnets og familiens relationer og netværk, da vi tænker i forebyggende løsninger, hvor barnet forbliver i almenområdet, så længe det er udviklende for barnet.

Arbejdsopgaverne er mangeartede: Fra at tilbyde familier konkret og praktisk vejledning til mere indsigtsgivende familieterapi via individuelle og gruppeorienterede tilbud. Familiebehandlerteamet løser desuden støttede og overvågede samværsopgaver, og vi bruges som sparringspartnere af andre faggrupper i fagcenteret. Teamet har en praksis med at være to behandlere i sager, hvor det er hensigtsmæssigt for opgaveløsningen, og vi har mentorordning i opstartsfasen. Teamets arbejdssteder er i familiernes hjem og i vores familiehuse. Teamets administrative holdepunkt er på Kalundborg Rådhus. Aftenarbejde kan ad hoc forekomme op til 2 aftener pr. uge og en sjælden gang i weekender.

Din profil

Vi søger en medarbejder der

  • selvstændigt kan varetage vejledningsforløb til forældre
  • har erfaring med og faglige forudsætninger for at arbejde terapeutisk med komplekse problemstillinger
  • har lyst til og evt. erfaring med at arbejde med gruppetilbud i samarbejde med en kollega
  • kan varetage familieterapeutiske forløb hvor fx alle familiemedlemmer deltager
  • kan bidrage til den interne faglige sparring og løbende udvikling i Familiebehandlerteamet
  • finder værdi i at samarbejde med andre faggrupper
  • er præcis i sin skriftlige formidling
  • er bevidst om egne normer, og hvornår de kan være en hindring for et fagligt klarsyn
  • finder det naturligt at reflektere over egen praksis og nødvendigt at få sparring på egne faglige analyser og konklusioner
  • tænker fagligt kreativt også under
  • er et varmt og empatisk menneske, der besidder samme faglige dna som Familiebehandlerteamet
  • kan grine ad sig selv og i selskab med sine kollegaer

Derfor skal du vælge os

Vores dna består i, at vi

  • drager omsorg for hinanden
  • stiller høje faglige krav til os selv og hinanden
  • stræber efter ordentlighed i vores arbejde og som mennesker
  • bidrager til et levende arbejdsmiljø med høj social kapital
  • er et team med solid faglighed og stabilitet
  • er ansvarsfulde ift. planlægning af eget arbejde
  • er ambitiøse og gør en forskel
  • drager nytte af fælles refleksioner omkring opgaveløsninger
  • inspireres og engageres af hinandens viden og erfaringer
  • er stolte af at udføre et særligt arbejde og være en del af teamet

Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse forventes d. 1. august 2022.

Stillingen fordrer, at du har kørekort og vil bruge egen bil. Kalundborg Kommune har herudover biler, der kan bookes.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jeanette Bargisen på tlf. 51367446 eller på [email protected].

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 23. juni 2022 kl. 12.00.

Du bedes indsende ansøgning sammen med dokumentation for uddannelser samt eventuelle tidligere beskæftigelser.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. juni 2022.

Om os

Hos os mener vi, at det skal være fedt at gå på arbejde. Derfor vægter vi socialt samvær, hvor vi bl.a. nyder den kaffe og frugt vores arbejdsplads stiller til rådighed. Vi parkerer lige foran indgangen, vi kan gå korte ture i grønne omgivelser omkring vores nybyggede rådhus, og hvis vi har brug for en pause, kan vi stemple ind i massagestolen, på steppere eller motionscyklen. Vi yder høj kvalitet i vores arbejde og det kan vi kun, fordi vi vægter vores psykiske arbejdsmiljø højt. I Fagcenter Børn og Familie samarbejder vi med børn, unge og deres familier. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi arbejder med i fagcenteret, har vi lavet en video om os. Fagcenter Børn og Familie (kalundborg.dk)

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Kalundborg
  • Torsdag den 23. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1