Boligrådgivere til Bolig- og Beskæftigelsesenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Er du tiltrukket af at gøre en forskel for de borgere, som er i fare for at miste deres bolig, og kan du kunsten at koordinere og lave kortvarige indsatser? Så er vi på udkig efter dig.

Vi søger to boligrådgivere til vores engagerede boligrådgivergruppe.

Som boligrådgivere arbejder vi med borgere, der på grund af adfærd eller boligens stand kan miste deres bolig

Opgaverne kan være

  • Fastholdelse af borgere i egen bolig. Opgaverne består bl.a. i at afdække de problemer, der er omkring borgeren og boligen samt bistå med løsninger.
  • Indslusning af boliganviste borgere til egen bolig. Arbejdet består i at få borgeren etableret i egen bolig, herunder støtte i forbindelse med indflytningen samt hjælp til at blive en del af det lokale bo- og levemiljø.
  • At bidrage med input til helhedsplaner i udsatte boligområder.
  • At være behjælpelig med diverse opgaver i forbindelse med boligselskabernes renoveringsprojekter.

Der er i de fleste opgaver tale om, at boligrådgiverne løser en kortvarig indsats. Det kan være at indhente tilbud på rengøring, ansøge og følge op eller indsluse boliganviste borgere i egen bolig. I andre opgaver er der tale om en koordinerende indsats.

Boligrådgiverne fungerer gennem deres vagttelefon som indgang til kommunen for den almene boligsektor efter aftale om kontaktpersonordning mellem BL Kreds 1 (Danmarks almene boliger) og Københavns Kommune.

Om dig
Du er en boligrådgiver med praktisk erfaring fra socialt arbejde og gerne med flair for samarbejdet med socialt udsatte borgere.

Du har kendskab til den sociale lovgivning og dine kompetencer kan være en mellemlang videregående uddannelse såsom socialrådgiver eller pædagog, eller du kan have kvalifikationer fra det boligsociale område.

Du skal trives med det opsøgende arbejde og være god til at få kontakt til, og samarbejde med, udsatte borgere i egen bolig. Samtidig skal du kunne indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med enhedens øvrige medarbejdergrupper og med medarbejdere fra Borgercenter Voksnes andre enheder.

Derudover skal du være i stand til at være i dialog med repræsentanter fra den almene boligsektor, kommunale samarbejdspartnere, det civile samfund og andre relevante aktører omkring opgaveløsningen.

Vi forventer, at du

  • Er psykisk robust, ansvarlig og handlekraftig.
  • Kan se dig selv opsøge borgere i boliger, som kan bære præg af misligehold, skadedyr og uhygiejniske forhold.
  • Er god til at løse konflikter og komme med kreative løsningsforslag.
  • Kan se fordele ved mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere og er i stand til at koordinere imellem dem.
  • Har gode kommunikationsevner og erfaring med skriftlig dokumentation.
  • Trives med en uforudsigelig hverdag med akutte opgaver.
  • Kan anvende IT på brugerniveau.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har erfaring med, eller interesse for, at arbejde i borgernes hjem.
  • Kan håndtere målgruppens ofte dilemmafyldte problemstillinger professionelt.
  • Har erfaring med borgere i målgruppen og viden om psykisk sygdom og misbrug.
  • Har viden om, og evne til, at færdes i udsatte miljøer samt forståelse for målgruppens situation.
  • Kan strukturere og planlægge din arbejdsdag selvstændigt.
  • Er tålmodig og vedholdende i den opsøgende kontakt.
  • Kan håndtere en sagsstamme på 25 borgere.

Om os
Bolig- og beskæftigelsesenheden er en bydækkende enhed i Socialforvaltningens Borgercenter Voksne. Borgercenter Voksnes målgruppe er udsatte og psykisk syge borgere og målet er at støtte borgerne i at være en del af samfundet på egne og samfundets betingelser.

Bolig- og beskæftigelsesenheden bidrager til dette mål ved at finde, udvikle og anvise mulige veje til mestring af et godt liv for socialt udsatte borgere.

Boligindsatsen spiller her en vigtig rolle, fordi en bolig for de fleste mennesker er en base, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe. Boligindsatsen er også en sammenhængende og integrerende indsats, hvor der skabes sammenhænge mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.

I Bolig- og beskæftigelsesenheden er vi 110 medarbejdere, der arbejder med forskellige indsatser inden for bolig og beskæftigelse. Som boligrådgiver bliver du del af en engageret boligrådgivergruppe, der brænder for at gøre en forskel.

Bolig- og beskæftigelsesenheden er fysisk placeret i København NV og på Amager. Du får base et sted, men du skal være indstillet på at arbejde på begge adresser.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job.
  • Høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
  • Supervision med ekstern supervisor.
  • Interessante kolleger med stor personlig og faglig diversitet, der deler viden i et væk, kan lide en god diskussion, og som er gode til at passe på hinanden.
  • Faggruppemøder hver anden uge hvor vi vidensdeler og har sagssparring.
  • Faglige fyraftensmøder.
  • En stor enhed, hvor der er masser af tværfaglig viden at trække på.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er i fokus.
  • Arbejdstid på hverdage i dagtimerne med mulighed for fleks.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske efter principperne for Ny Løn og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation; dog ikke efter overenskomst for akademikere.

Arbejdstiden er på hverdage og som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men særlige ønsker om nedsat tid ned til 31 timer om ugen imødekommes.

Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning med dine refleksioner over jobbet som boligrådgiver

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2021.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte boligrådgivere Anita Christensen (ferie i uge 29, 30, 31) på 2728 7396 og Michael Jensen (ferie i uge 28, 29, 30) på 2613 9422 eller afdelingsleder Inger Riis-Donnelly (ferie i uge 28, 29) på 2063 4435.

Der indhentes privat straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 17. august 2020
Ansættelsessamtaler afholdes 24. august.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • København NV
  • Tirsdag den 17. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i København NV over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0