Vikarstilling: Engageret socialrådgiver til vikariat på åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København NV

Har du lyst til at bruge din socialfaglighed på at sikre gode tværsektorielle overgange for unge og familier tilknyttet et åbent døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk center? Ønsker du at bringe din erfaring med myndighedsarbejde med børn og unge i spil i en ny kontekst?

Så er det dig vi mangler!

Lige nu søger vi nemlig en vikar til B103 åbent døgnafsnit for unge. Afsnittet befinder sig geografisk på vores matrikel på Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV.

Åbent døgnafsnit for unge
Afsnittets målgruppen er unge i alderen 14 - 17 år. De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser.

Der er fokus på at arbejde med den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed.

Jobbet
Du vil komme til at indgå i det tværfaglige samarbejde og indgå i tæt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeut, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og skolelærere.

Arbejdsopgaver for socialrådgiverfunktionen

  • Tæt koordinerende samarbejde under indlæggelsen i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder indgå i vores tætte samarbejde med bosteder om komplekse fælles patientforløb.
  • Administrativt arbejde herunder udarbejdelse af underretninger, erklæringer og statusskrivelser til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Socialfaglig rådgivning i forhold til udarbejdelse af undersøgelses- og behandlingsplaner.
  • Vejledning af forældre i socialfaglige spørgsmål.
  • Samtaler med de unge om hverdagen efter udskrivelse.
  • Deltagelse i interne konferencer og behandlingsmøder.


Vi tilbyder
En veldefineret socialrådgiverfunktion i et spændende speciale. Du vil som socialrådgiver få en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen.

Du vil i Børne- og Ungdomspsykiatrisk center blive en del af en dygtig, engageret og erfaren socialrådgivergruppe på i alt 33 socialrådgivere.

Udover god introduktion på afsnittet, så vil du modtage tæt monofaglig sparring så længe, der er behov.

Du bliver desuden tilbudt faglig sparring og supervision med de øvrige socialrådgivere ansat på døgnafsnit, samt deltagelse i faggruppemøder med socialrådgiverne fra hele BUC.

Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Engagement, godt overblik og kendskab til den sociale lovgivning på børneområdet.
  • Faglig interesse for at arbejde på at skabe gode og sammenhængende tværsektorielle forløb for vores patienter og familier.
  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer og vores tværsektorielle samarbejdspartnere.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.

Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt, da du er eneste socialrådgiver på afsnittet. Du skal være lydhør overfor familiernes og afsnittets behov, samtidig med du også selv skal være opsøgende i forhold til hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.

Vi ser gerne, at du har praksiserfaring som socialrådgiver med myndighedsarbejde i kommunalt regi på børne- og ungeområdet. Hvis du har erfaring med børn og unge med psykiske lidelser, så vil det være en fordel.

Løn og vilkår
Vikariatet er en 37 timers stilling, der er ikke aften eller weekendarbejde.

Vikariatet er til besættelse snarest muligt og løber til 31. marts 2023.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77 eller socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 16. oktober 2022.

Vi kalder løbende kvalificerede kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning nu!

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • København NV
  • Søndag den 16. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i København NV over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0