LivaShelter søger en akademisk og erfaren socialrådgiver (faglig koordinator)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

LivaShelter søger en akademisk og erfaren socialrådgiver (faglig koordinator)

Liva - Forening mod skadevirkninger af prostitution åbnede i slutningen af 2018 et specialiseret krisecenter (LivaShelter) i København for kvinder, der har været udsat for vold. LivaShelter har plads til 20 kvinder og deres medbragte børn.

Vi har travlt og søger derfor en faglig koordinator, som har lyst til at være en del af vores socialrådgiverteam fra den 1. september 2021 eller snarest muligt herefter.

Som socialrådgiver indgår du i et team, som arbejder for og med de beboere, der bor på krisecentret, hvor du bl.a. får ansvar for kontakt til relevante myndigheder. Din vigtigste opgave bliver at støtte og hjælpe beboerne og deres børn, mens de bor på krisecentret i samarbejde med de øvrige socialrådgivere, pædagoger, børnefaglige medarbejdere, psykologer, frivillige samt medarbejdere fra andre afdelinger. Derudover får du også en funktion som fagkoordinator samt får undervisnings- og formidlingsopgaver og ansvar for voldsfaglig implementering

Du har en akademisk overbygning og erfaring fra lignende job eller fra en socialforvaltning.

Din profil

  • Du er empatisk, struktureret, fagligt og relationelt reflekterende

  • Har et afklaret forhold til vold som et ligestillings- og kønnet problem

  • Har erfaring fra et job som faglig koordinator / underviser / teamkoordinator

  • Har voldsfaglig viden og erfaring

  • Har erfaring med faglig implementering og tværfagligt samarbejde

  • Har solide skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og kan med en skarp og hurtig pen udfærdige udtalelser og underretninger til myndigheder

  • Har gennemslagskraft, er proaktiv, rolig og tillidsskabende

  • Forstår respektfuldt og ydmygt at arbejde med mennesker i krise

Som socialrådgiver og koordinator skal du bl.a.

  • risikovurdere og visitere
  • tilrettelægge aktiviteter i forhold til den enkelte og dennes børn
  • koordinere opholdsplan rettidigt
  • have konstruktivt samarbejde med offentlige og eksterne samarbejdspartnere
  • Have overblikket over opgavefordeling og -løsning i teamet.
  • Have evne for at implementere vores metode og ny voldsfaglig viden for alle krisecenterkollegaer.
  • Skal kunne vidensindsamle og vidensdele
  • Udarbejde vagtplanen og sikre bemanding i LivaShelter.
  • Sikre den socialfaglige koordinering for krisecenterchefen under hendes fravær.
  • Indgå i LivaShelters bagvagtsordning

Vi har ikke metodefrihed i Liva, og til efteråret vil alle i Liva blive tilbudt et diplommodul i socialt arbejde for at sikre, at vi arbejder i samme retning samt har en fælles faglig forståelse.

Derudover skal du være ekstra opmærksom på medfølgende børns trivsel, samt skal

kunne håndtere eventuelle kriser og konflikter.

Vi tilbyder

  • Interne og eksterne uddannelsesforløb
  • Målrettet feedback og supervision
  • En arbejdsplads, der vægter kompetenceudvikling og vidensdeling
  • En arbejdsplads, der vægter et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med målsætning om at dokumentere høj effekt og kvalitet i
  • Et job i en mangfoldig NGO, hvor der er et klart værdigrundlag og formål. En NGO der ønsker at være en aktiv medspiller og dagsordensætter i den danske socialpolitik - især politikken på områderne prostitution, vold, seksuelle overgreb og undertrykkelse.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • God frokost og pensionsordning

Praktisk information

Som socialrådgiver skal du en gang ugentligt have aftenvagt og en gang om måneden weekendvagt.

Det betyder, at jobbet indebærer, at du vil få vagter, der falder i helligdagene, hvilket du selvfølgelig skal være indforstået med, hvis du vælger at søge stillingen.

Der er røgfri arbejdstid i Liva.

Ansøgning

Send gerne ansøgning og CV, som én samlet fil til mailadressen [email protected]. Ansøgningen mærkes ”Socialfaglig koordinator til LivaShelter”. Stillingen ønskes besat pr. den 1. september 2021.

Ansøgningsfrist er onsdag den 23.6 kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 26.

Har du konkrete spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte krisecenterchef Marie Louise Ibbo på [email protected] eller direktør Flora Ghosh på [email protected]

Yderligere oplysninger

På vores hjemmeside kan du læse mere om organisationen – så klik endelig ind på www.livarehab.dk og www.livashelter.dk og læs mere. Du kan også finde os på både Facebook og Twitter.

Vi ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres alle interesserede – uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder – til at søge stillingen.

Værdigrundlag

Hos LivaShelter støtter vi kvinder i at bryde ud af voldelige forhold og til at finde fodfæste og indre styrke i vejen ud af volden. Og vi forebygger vold i nære relationer ved at skabe oplysning om voldens dynamikker, og hvordan vi kan imødegå dem. Vold kommer i mange former og voldens dynamikker er komplekse. Hver gang vi møder en kvinde, der har levet med en voldelig partner, bekræftes vi i voldens kompleksitet. Det kræver en enorm styrke at vende volden ryggen, fordi vold i hjemmet oftest handler om mere end vold. LivaRehab og krisecentret, LivaShelter, er etableret af Liva – Forening mod skadevirkninger af prostitution, som er en frivillig organisation. Vi er samlet ca. 30 lønnede og 70 frivillige medarbejdere.

Liva er en landsdækkende social organisation, som tilbyder hjælp til udsatte borgere med eftervirkninger af seksuelle overgreb, vold eller prostitution. Vi tilbyder en helhedsorienteret, tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats. Vi støtter mennesker til få et meningsfuldt familie- og arbejdsliv, og hjælper dem til at blive hovedaktører i eget liv. Vi har over 10 år på bagen og er i rivende udvikling.

Du kan læse mere om os og vores værdier her: www.livashelter.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • København S
  • Onsdag den 23. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i København S over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
15. september 2024 2
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1