Socialrådgiver til Institution Københavns Fængsler, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Har du stor interesse og erfaring med at arbejde med socialt udsatte? Vil du bidrage til at bringe mennesker videre til et sikkert liv uden kriminalitet? Og vil du have et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde? Så læs videre her.

Vi har fået en opnormering, og derfor søger vi en ny socialrådgiverkollega til at hjælpe med de mange spændende arbejdsopgaver. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og ønskes besat hurtigst muligt.

Dine arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i Københavns Fængsler har du ansvaret for sagsbehandling, både praktisk og administrativt, i forhold til klientens sociale forhold, klientens håndteringen af fængslingen, forberedelse til evt. løsladelse eller videre afsoning. Jobbet indebærer en høj grad af klientkontakt, ligesom der er en høj grad af kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Filosofien er, at en god indsættelse gør en god løsladelse uanset tidsperspektiv. Den første samtale er derfor af afgørende betydning for det videre arbejde.

Eftersom Institution Københavns Fængsler er Kriminalforsorgens største arresthus, betyder det også, at der er et højt sagsflow, idet de indsatte løslades eller overføres til afsoning efter domsafsigelse.

Socialrådgivergruppen består af i alt 14 socialrådgivere, og yder socialfaglig bistand på Institution Københavns Fængsler, primært på Vestre Fængsel. Gruppen er opgavemæssigt delt op i to områder. 10 kolleger arbejder primært med den længere sagsbehandling. Fire kolleger arbejder primært med udarbejdelse af første handleplan på baggrund af en modtagelsessamtale. Det er i gruppen, hvor der arbejdes med den længere sagsbehandling, den faste stilling er ledig.

Du vil referere til enhedschef Søren Prasz, og vil blive en del af Sektion 3, Kompetenceudviklingsafdelingen (KUA), som omfatter såvel socialrådgivere, uddannelse, værksteder og arbejdspladser, som behandlingstilbud og programvirksomhed på Københavns Fængsler. Sektion 3 er en samlet medarbejdergruppe i den civile sektion på ca. 100 engagerede kolleger.

Kvalifikationer og erfaringer:

  • Relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver eller socialformidler)
  • Evt. erfaring fra andet sted i Kriminalforsorgen eller med kriminalitetstruede
  • Et grundigt kendskab til kommunernes arbejde
  • IT på brugerniveau
  • Gode administrative færdigheder
  • Gode færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation

Vi forventer, at du:

  • medvirker til at sikre en endnu bedre sammenhæng og helhedsorienteret indsats i forhold til de indsatte
  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt
  • har overblik og helhedssyn
  • kan fungere i en tværfaglig gruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag
  • er udadvendt, åben og tillidsvækkende
  • er god til at opbygge og vedligeholde et fagligt netværk
  • er psykisk robust og fungerer i et åbent kontorfællesskab

Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor du vil få kolleger, der lægger vægt på faglighed, et dybt engagement og som har en humoristisk, uhøjtidelig og åben omgangstone.

Om Sektion 3, KompetenceUdviklingsAfdelingen (KUA)
For at opfylde Kriminalforsorgens overordnede princip om at støtte og motivere indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse, er KUA’s overordnede vision bl.a. at vejlede og udvikle indsatte, således at den enkeltes personlige, sociale og faglige kompetencer kommer i spil. KUA medvirker til en helhedsorienteret, tværfaglig indsats, som skal understøtte den indsattes ønske om forandring.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten, pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen, aftale om Ny Løn eller anden relevant overenskomst

  • Det primære arbejdssted er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV
  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt

For allerede ansatte tjenestemænd i staten kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 30. december 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 1 og 2, 2023.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
For flere informationer om jobbet kontakt koordinator Bodil Damborg på tlf. 72 55 52 46.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • København SV
  • Fredag den 30. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i København SV over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1