Ungetilsynsførende til Ungekriminalforsorgen i Næstved, Kriminalforsorgen Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Ungekriminalforsorgen Næstved, hører til Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne.

Stillingen ønskes besat per 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Vi søger en ungetilsynsførende, så har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i kriminalforsorgen, som fører tilsyn med, at børn og unge følger den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så er her chancen.

Om jobbet
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10-17 år, som har begået personfarlig kriminalitet eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnets/den unges kommune, men for at sikre, at nævnets afgørelser bliver efterkommet af alle parter, har man oprettet Ungekriminalforsorgen.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, udpeges der en ungetilsynsførende fra Ungekriminalforsorgen, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i to spor:

  • Et personfokuseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at barnet/den unge følger og gennemfører sit forbedringsforløb og en eventuel straksreaktion.
  • Et organisatorisk tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet.

Du vil blive en del af ungekriminalforsorgens enhed i Næstved, hvor der pt. er 7 ansatte ungetilsynsførende. Enheden i Næstved dækker geografisk politikredsene Midt- og Vestsjællands politi og Sydsjælland og Lolland-Falster politi.

Dine opgaver
Du vil som ungetilsynsførende skulle

  • føre kontrol med, at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger
  • have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten
  • have et tæt myndighedssamarbejde med nævn, kommune, politi samt med frivillige aktører

Derudover skal

  • du bidrage til, at Ungekriminalforsorgen har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet
  • du samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden
  • dit arbejde leve op til de fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området

Om dig
Du har en interesse inden for området, og du har lyst og mod på at føre tilsynssamtaler med børn og unge i et struktureret forløb, samt kontrollere at børnene/de unge efterlever de foranstaltninger, der er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge og har erfaring med at samarbejde på tværs af myndighedsområder.

Vi forventer, at du

  • er struktureret og er klar på at samarbejde
  • har et psykisk overskud og dermed kan rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne
  • har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal
  • har blik for at samarbejde med de andre ungetilsynsførende, de andre lokale Ungekriminalforsorgsenheder, Områdekontoret og de relevante myndigheder uden for Kriminalforsorgen.

Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del transport i forbindelse med dine opgaver særligt i og omkring Næstved. Kriminalforsorgen har et antal fælles tjenestebiler, der kan bruges til formålet.

Du kan læse mere om indsatsen på www.kriminalforsorgen.dk/ungekriminalforsorgen/

Løn og ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgiver i staten.

Hvis du er uddannet pædagog, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10- fællesoverenskomsten og organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen.

Hvis du i forvejen er ansat som uniformeret tjenestemand, vil der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Stillingen er på 37 timer/ugen og med tiltrædelse den 1. august 2024 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i mindre omfang.

Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Møllegade 5A, 4700 Næstved.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 17. maj 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister, herunder også indhente børneattest.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse samt identifikation f.eks. i form af pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedschef Lene Kempf på tlf. 7255 6819 eller enhedsleder Marianne Clausen på tlf. 7255 5314.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der ud over vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Næstved
  • Fredag den 17. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4