Socialrådgiver/socialformidler til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Brænder du for at arbejde på Børn- og ungeområdet og brænder du især for arbejdet med de mindre børn? Så er det dig vi søger!! En af vores dygtige rådgivere skal de næste tre år arbejde i en projektstilling indenfor småbørnsområdet, og samtidig opnormerer vi i forbindelse med Barnets Lov som trådte i kraft d. 1. januar 2024. Derfor søger vi en Børne- og ungerådgiver til et 3 årigt vikariat i vores småbørnsteam og en Børne- og ungerådgiver til en fast stilling i vores Børneteam.

Ønsker du at arbejde som socialrådgiver/socialformidler i en organisation, som altid er i bevægelse? Ønsker du at arbejde i et område med ”høj puls”, hvor befolkningsgrundlaget er mangfoldigt?

Så er Familie- og rådgivningscenteret i Randers Kommune måske noget for dig. Vi arbejder målrettet med systematik og styr på basis. Derudover har vi sideløbende et udviklings- og uddannelsesprogram, som du skal være en aktiv og medskabende del af. Målet er at sikre udsatte børn/unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder.

Alle rådgiverne i Familie- og rådgivningscenteret yder sparring og rådgivning til børn, unge og deres familier, afholder børnesamtaler og familiesamtaler, samt arbejder administrativt indenfor de lovbestemte rammer, der er på området.

Vi har i Familie- og rådgivningscenteret stort fokus på at arbejde målrettet med netværket som en ressource i tæt samarbejde med vores udførerområde – her anvender vi bl.a. Signs of Safety som vores fælles sprog og metode.
Familie- og rådgivningscenteret er en arbejdsplads, der stiller store krav til kreativiteten og evnen til at finde løsninger på ofte vanskelige og komplekse problemstillinger. Vi har en bred vifte af indsatser, som vi kan henvise til. En af de ting, vi værdsætter, er et konstruktivt, løsningsfokuseret og fremadskuende samarbejde med familierne, netværket og vores samarbejdspartnere.

Familie- og rådgivningscenteret er organiseret i 4 teams: Modtagelse, Børneteam, Unge-/efterværnsteam og Anbringelsesteam.

I Børneteamet arbejder vi forebyggende med børn og familier inden for målgruppen ufødte børn til 12 år. Der arbejdes med en bredspektret samarbejdsflade med vores interne udførerområde samt generelt forebyggende foranstaltninger. Der arbejdes systematisk og målrettet med udarbejdelse af afdækninger jf. BL §19/25, børnefaglige undersøgelser jf. BL §20, barnets plan jf. BL §91 og med stort fokus på inddragelse af barnet, familien samt netværket omkring familien. Vores Småbørnsteam, som arbejder med de sårbare gravide og børn i alderen 0-3 år, er etableret som en del af vores Børneteam.

Vi forventer, at du på det faglige plan
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk, helhedsorienteret og er bekendt med lovgivningen på området
  • er struktureret og kan organisere det administrative arbejde samt prioritere i en travl hverdag
  • indgår konstruktivt i såvel den faglige som den administrative opgaveløsning
  • er handlingsorienteret og har gode kommunikative evner
  • er udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage
  • har fokus på inddragelse af netværket og dets ressourcer
  • er motiveret for at modtage supervision
  • kan omsætte vores socialfaglige tilgange til praksis i det daglige arbejde


Vi forventer, at du som person
  • er ansvarsfuld og loyal overfor din arbejdsplads og dine kolleger
  • er åben for at være nysgerrig på egen praksis i form af at dele faglige udfordringer
  • er innovativ, nysgerrig og kompetent
  • er ressourceorienteret, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • har lyst til at bidrage til det sociale fællesskab


Vi kan tilbyde
  • dygtige, engagerede og motiverede kollegaer
  • gode arbejdsforhold med alsidige og helhedsorienterede arbejdsopgaver
  • socialfaglig koordinator, der kan understøtte dig i det faglige sagsarbejde
  • en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus
  • en arbejdsplads, hvor kerneopgaven er i fokus
  • mentorordning i de første 3 måneder
  • fast supervision.

Vi arbejder med ICS, SOS og LØFT og med DUBU 3.0, hvorfor ansøgere med kendskab til dette vil blive foretrukket - dog har vi mulighed for at tilbyde den grundlæggende undervisning. Der vil blandt andet være oplæring i SOS, med 2 kursusdage inden for den første periode af ansættelsen.

Herefter vil der løbende blive tilbudt sparring på metoden.

Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, så opfordrer vi både mænd og kvinder til at søge stillingen.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. februar 2024.

Forinden ansættelsessamtalen vil du få udleveret en case med dertilhørende spørgsmål. Du vil få 30 minutter til at arbejde med casen inden samtalen. Til samtalen vil der blive taget udgangspunkt i besvarelsen af disse spørgsmål samt dine faglige overvejelser ift. casen.

Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte Dorte Broberg, afdelingsleder Børneteamet på telefon 51 56 23 33.

Ansættelsesforhold
En fast fuldtidsstilling i Børneteamet

Et fuldtidsvikariat i Småbørnsteamet frem til 31. december 2026

Ansøgningsfrist
12. februar 2024

Ansættelsessamtale
21. februar 2023

Tiltrædelse
1. marts 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.

Virksomhedens oplysninger
Familie- og rådgivningscenter, Odinsgade 12 8900 Randers C.
Kontaktperson, Dorte Broberg, afdelingsleder Børneteamet – mobil 51 56 23 33
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Randers C
  • Mandag den 12. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Randers C

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Randers C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Randers C over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1