2 sagsbehandlere til [xxxxx], Jobcenter Randers

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers NØ

Kan du understøtte sygemeldte borgere i at genvinde deres arbejdsevne?

Grundet intern rokade samt en kollega der søger nye udfordringer, søger vi aktuelt 2 sagsbehandlere til faste stillinger. Du vil blive en del af en afdeling bestående af seks teams samt to faglige konsulenter og en afdelingsleder, som sammen står for den løbende sparring og faglige udvikling i afdelingen.

Fælles om kerneopgaven
”I Job og Sundhed arbejder vi for at understøtte borgerne i at genvinde deres arbejdsevne og gennem vores kerneydelser hurtigst muligt blive en del af arbejdsmarkedsfællesskabet, samt at sikre at virksomheder i kommunen har mulighed for at rekruttere arbejdskraft.”

Hos os arbejder vi teambaseret om opgaveløsningen og du vil derfor indgå i et team, hvor det centrale fokus altid er, at løse vores fælles kerneopgave.
Vi lægger vægt på at borger inddrages i sit forløb fra start og således kan tage ansvar for den plan der lægges.
Vi mener, at vi skal møde borgeren med positive og tydelige forventninger og krav, da det er at møde borgeren med respekt.
Vi lægger stor vægt på dialogen med borgerne, og vi prioriterer et tæt samarbejde mellem borgerne og vores sagsbehandlere højt.
Vi er derfor også i gang med en proces i afdelingen, hvor vi fokuserer på at skabe sammenhængende forløb for borgerne, der strækker sig over både sygedagpenge- og jobafklaringsindsatsen.

Du vil derfor komme til at sidde med borgerne fra starten af deres sygeforløb og frem til at de igen bliver en del af arbejdsmarkedsfællesskabet.

Vi har i afdelingen fokus på at skabe gode resultater til gavn for borgere og virksomheder, og der er ofte kort fra idé til handling, med mulighed for en høj grad af medinddragelse.

Dine opgaver vil bestå i at
  • Afholde samtaler med borgerne, for at fastlægge en klar retning og enighed om de skridt, der skal tages hen mod målet
  • Planlægge, koordinere og iværksætte indsatser i overensstemmelse med sagens retning
  • Sammen med borgerne få sat konkrete og realistiske jobmål op, baseret på en analyse af borgerens kompetencer og ressourcer
  • Udarbejde aftaler om delvise raskmeldinger og lønnede timer
  • Foretage vurderinger af uarbejdsdygtighed og træffe afgørelser
  • Udføre systematisk sagsbehandling frem mod revalidering, fleksjob, ressourceforløb, senior- og førtidspension, herunder udarbejdelse af rehabiliteringsplaner
  • Sagssparre med dygtige kolleger


Denne medarbejder søger vi
Du har en relevant uddannelse som socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende erfaring, som du tror kan være til gavn for Job og Sundheds kerneopgave. Din evne til at fokusere på borgerens ressourcer frem for begrænsninger og hjælpe dem med at identificere deres kompetencer er central. Du er dygtig til at samarbejde, er fleksibel og imødekommende.

Kvalitet, struktur og resultatorientering er vigtig for dig, både i dit skriftlige arbejde og i dokumentation af din indsats i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet, herunder specifikt til sygedagpengeloven, beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven. Yderligere, hvis du har flair for IT eller er god til at lære nye IT-systemer, vil det også være en fordel.

Vi tilbyder
Et engageret arbejdsmiljø med et selvstændigt arbejdsområde, hvor du arbejder tæt sammen med dygtige teams og kolleger, der trives både fagligt og socialt. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt en høj grad af indflydelse på afdelingens initiativer.

Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på den enkeltes faglighed samt teamarbejde, og derfor er en betydelig del af kompetencerne delegeret til sagsbehandler og ens tilhørende team. Ledelsen støtter og vejleder hvert team for at sikre optimale arbejdsbetingelser. Vi anvender en tillidsbaseret ledelsesstil, hvor der er fokus på at give medarbejderne frihed under ansvar.

Vi har herudover frugtordning, kantineordning, fleksibel arbejdstidsplanlægning og mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen.

Ansættelsesproces
Hvis du er interesseret i at søge stillingen og måske blive en del af vores arbejdsplads, bedes du sende din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og eventuelle referencer senest den 21. oktober kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 29. oktober mellem kl. 8.30-15.00.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og senest den 1. december.
Der er tale om 2 fuldtidsstillinger.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og regler om ny løn.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Job og Sundhed, Nanna Andersen, på telefon 21 55 08 69.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers NØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Randers NØ
  • Mandag den 21. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Randers NØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Randers NØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Randers NØ over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
22. november 2024 1