Socialpædagogisk studiestøtte med fokus på trivsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers NV

Skolen søger en socialpædagogisk studiestøtte til en fuldtidsstilling.

SPS-støttefunktionen understøtter den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling, og arbejder med motivation og fastholdelse i uddannelse. Der arbejdes tæt sammen med studievejlederne og OBU-koordinator, og i et team med de andre SPS-støttegivere. Samarbejdet har elevernes læring og trivsel højest på dagsordenen.

Støttepersonens opgave er at sikre, at elever med særlige behov har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre elever. Støtten kan gives til mange forskellige diagnoser som fx dysleksi og autisme. En central del af stillingen er derfor individuelt tilrettelagt studiestøtte, der gives gennem støttesamtaler om f.eks. planlægning af skolearbejdet og hverdagen og/eller trivsel. Der er altså ikke tale om behandlingsforløb, men støtte til uddannelsesrelaterede udfordringer.

Du vil have forskellige elever i din portefølje og du vil samtidig blive ansvarlig for driften af skolens studiecenter. Arbejdsopgaverne ligger primært i elevernes skoletid

Vi forestiller os, at du har erfaring både med administrative opgaver og erfaring med unge med autisme, angst, depression eller opmærksomhedsforstyrrelser og/eller erfaringer med undervisning vil også vægte højt i dine kvalifikationer. Endelig er det vigtigt, at du har mod på at tage snakken med eleverne om uddannelsesforløbet på HF med fokus på gennemførelse af uddannelsen.

Vi vil først og fremmest kigge efter en person, der

· er god til at danne relationer

· formår at skabe ro og nærvær ved sin tilstedeværelse

· finder glæde i at arbejde med administrative opgaver

· er initiativrig og klar til at lære nyt

Ud over disse personlige egenskaber, er det væsentligt, at du er en øvet IT-bruger.

· Har en relevant uddannelse og baggrund, fx som socialpædagog, socialrådgiver, pædagogisk konsulent, ergoterapeut. Det vægter højt i udvælgelsen med relevant uddannelsesbaggrund.

· Har erfaring med samtaler med unge og/eller med undervisning

· Har kendskab til undervisningsverdenen og har mod på at tage snakken om uddannelsen og de udfordringer eleven møder i fagene.

· Har faglig viden om diagnoser som autisme, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser

· Er tillidsvækkende og god til relations arbejde.

· Arbejder systematisk både selvstændigt og i samarbejde med andre.

· Kan håndtere de administrative procedurer ifm SPS

· Er kommunikerende

· Samtaler med udfordrede elever – typisk ugentlig kontakt til den enkelte elev – omhandlende støtte til at organisere alt omkring uddannelsesforløbet

· Samarbejde med studievejledere, uddannelsesledere, sekretærer, lærere, forældre og myndighedspersoner om støtte til den enkelte elev

· Udvikling og drift af skolens støttecenter, herunder sikre at der er faglig støtte/lektiehjælp og gode fysiske rammer. Der skal udarbejdes en årlig rapport i samarbejde med ledelsen om studiecenterets funktion på skolen.

· Kommunikation på skolen om indsatser inden for SPS og mentorarbejde

· Indgå i samarbejde med ledelsen og vejledningen om særlige trivselsindsatser for sårbare eller frafaldstruede elever og kursister.

· Bidrage til oprettelsen af en ny 3-årig HF linje, som starter til august 2024

· Administrative opgaver og afrapportering på indsatser

Der er behov for at du er tilgængelig på skolen og du får en arbejdsplads, der er central på skolen. I løbet af skoleåret vil der kunne forventes uger med øget arbejdsbelastning, fx i forbindelse med opstart i august og til eksamen i december og juni.

En skole med 550 elever og kursister, hvor HF eleverne udgør størstedelen af skolen med 6 nye klasser til august, heraf en klasse med elever, der har en diagnose. Skolen har i forvejen en ordblindeklasse og stor erfaring med sårbare unge. Vi har HF over 3 år for elever med behov for mere tid og vi tror på, at med en HF er man godt rustet til fremtiden. Du vil opleve et godt kollegialt samarbejde med åbne døre, en arbejdsplads med ca. 50 engagerede lærere og en ledelse, der brænder for læring. Vi glæder os dagligt over at se de unge udvikle sig og blive studieparate. Læs mere om os på www.randershfvuc.dk

Hvis du har spørgsmål Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan henvendelse rettes til uddannelseschef Erik Højerslev på [email protected] eller på 61308642

Motiveret ansøgning med dokumentation for uddannelsesmæssig baggrund samt CV sendes elektronisk via Gymnasiejob.dk senest den 19. april.

Vi forventer at afholde jobsamtaler den 29. april 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter forhandling baseret på kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Randers NV
  • Torsdag den 18. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Randers NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Randers NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Randers NV over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1