Vejleder med hænderne skruet godt på til Ringsted kommunes Nytteindsats.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

MAC, Midtsjællands Aktiverings Center søger en vejleder til Ringsted kommunes Nytteindsats. Ringsted Kommune har opbygget en nytteindsats, der giver mening for både borgerne og for kommunen.
I Nytteindsatsen aktiverer vi jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket vil være din primære ansvarsopgave. De arbejdsopgaver som vi udfører, må ikke være konkurrence forvridende, hvilket vil sige, at vi kun må igangsætte og udfører arbejdsopgaver, som andre virksomheder ikke lever af. Derfor udfører Nytteindsatsen oftest samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads.

Arbejdsopgaverne vil udvælges efter, at det giver borgeren på Nytteindsatsen den korteste mulige vej tilbage, til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Praktiske arbejdsopgaver kan eksempelvis være, bekæmpelse af rød hestehov langs å-løb, bekæmpelse af engbrandbæger på mark, opsamling af affald ved åer og søer i Ringsted Kommune, renholdelse og istandsættelse af udendørs bænke & borde ved åer og søer, opsamling af sten og affald på kommunale grønne områder, aktiviteter i vores cykelværksted, vedligehold af egne lokaler, samt fremstilling af insekthoteller og fuglekasser i vores træværksted.

Vi kunne tænke os, at vores nye vejlederkollega, har en tidligere håndværker og/eller pædagogisk baggrund eller erfaring. EN der er reel praktiker med erfaring i opbygning og drift af aktivering af borgere, kan undervise, med meget stærke administrative, samarbejds- og kommunikative evner. Vejlederen skal kunne arbejde med rammesætning, instruktion af borgerne, målsætninger - i tilgangen til borgerne, i udførelse af opgaverne og i dokumentation af opgavernes udførelse.

Om dig:
Du skal som person være åben, udadvendt og med humor.
Du er god til at lytte, vise respekt, være anerkendende og skabe tillid både hos kollegaer og borgere i dit daglige arbejde.
Du har en bred erfaring i arbejdet med mennesker, og du har en anerkendende og nysgerrig tilgang til alle slags mennesker, uanset samfundslag.
Du er loyal over for fælles beslutninger og du trives i at arbejde inden for en lovgivningsmæssig ramme.
Du må gerne have kendskab til lovgivning på arbejdsmarkedsområdet - herunder
også uddannelsesforhold.
Du er initiativrig og god til at igangsætte praktiske aktiviteter, og mestre at bevare overblikket og følge dem til dørs.
Du evner at motivere og inspirere borgerne.
Du er tålmodig, rolig og autentisk.
Du kan anvende IT i det daglige.
Du tror på, at der kan findes en arbejdsopgave til alle.
Du tænker kreativt og ønsker at være ”på gulvet”, som en aktiv deltager sammen med borgergruppen.
Du stiller krav til kvaliteten på dit arbejde.
Du er struktureret og målrettet over for borgernes og teamets målsætninger.
Du har øje for potentialet og ressourcerne.
Det er et krav at du har kørekort.

Om afdelingen:
Nytteindsatsens team består af tre medarbejdere i alt, hvoraf du vil blive den ene.
MAC- Midtsjællands Aktiveringscenter er en institution med 6 teams, på tre lokationer i Ringsted Kommune under ArbejdsMarkedsCenteret, der dagligt står for beskæftigelsesrettede indsatser/tilbud til Ringsted Kommunes ledige borgere. Indsatserne har den overordnede målsætning, at bringe borgeren i egen selvforsørgelse.

Det er vores holdning, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, alle skal have muligheden for udvikling, og alle skal behandles med ligeværdig respekt uanset baggrund, personlige og/eller sociale kompetencer. Vi holder fokus på borgerens ressourcer, behov og ønsker for fremtidig selvforsørgende tilværelse.

Vi tilbyder dig:

En god arbejdsplads i et uformelt og fleksibelt miljø.
Vi arbejder selvstændigt som team, men sparre på tværs af afdelingerne.
Vi er omsorgsfulde og opmærksomme på hinanden som kollegaer, og så anvender vi i høj grad humor i hverdagen.
Vi forsøger ikke at samle en homogen medarbejdergruppe, vi ser styrken i forskelligheder.
Vi har en fælles forståelse for, at de målgrupper og arbejdsopgaver vi har, kræver
menneskelige ressourcer, så vi hjælper hinanden med at få ladt batterierne op.
Du får kollegaer, der arbejder med hjertet.
Vores credo er: ”Borgeren i fokus” og ”Intet uforsøgt”.
Stillingen er på 32 timer om ugen.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 28. september 2021. Opstart snarest muligt.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til, at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Ringsted
  • Søndag den 26. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3