Rusmiddelbehandler søges til Center for Alkohol og Stofbehandlings dobbeltdiagnoseteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Efter 15 år har en af vores dygtige og afholdte kolleger fået mulighed for at arbejde tæt på sit hjem i det smukke Vestsjælland i en spændende stilling. Derfor søger vi nu en ny kollega i Center for Alkohol-og Stofbehandlings dobbeltdiagnoseteam.

Hvis du trives med at arbejde med en målgruppe, der kræver en særlig og ofte håndholdt indsats, og har du viden og interesse om både det rusmiddelfaglige og det psykiatriske felt samt trives med at tilbyde samtaleforløb ud fra både en terapeutisk og en socialpædagogisk faglighed, så er det en stilling, du skal søge. Du vil blive en del af et mindre team med 2 andre specialiserede behandlere, som varetager både alkohol-og stofbehandling.

Det er en fuldtidsstilling til besættelse snarest eller pr. 1.8.24.

Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) er Roskilde Kommunes behandlingscenter. Vi tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud inden for både Sundhedslovens § 141 og 142 samt Servicelovens § 101 og 101a og har eget myndighedsansvar. Vi lægger vægt på at kunne tilbyde alle borgere en individuelt tilrettelagt og helhedsorienteret behandling ud fra borgerens ønsker, mål og forudsætninger. Vi bruger evidensbaserede metoder og lægger stor vægt på løbende at udvikle vores behandlingstilbud, bl.a. ved at implementere ny viden og nye metoder inden for vores specialeområder.

I dobbeltdiagnoseteamet er opgaven fortrinsvis at tilbyde relevante behandlingsforløb til borgere, der kognitivt og/eller qua den psykiatriske overbygning kræver en specialiseret tilgang for at kunne omsætte terapi/samtaleforløb til praksis. Ud over det behandlingsmæssige skal du også have lyst til og flair for at samarbejde med andre kommunale og regionale aktører omkring borgeren. Metodisk arbejdes der blandt andet ud fra den kognitive metode.

Du bliver en del af en ambitiøs og engageret medarbejdergruppe på i alt godt 30 medarbejdere, der alle har solid erfaring inden for specialeområdet. Personalegruppen i CAS er bredt tværfagligt sammensat af eksempelvis psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker og læger, der alle er specialuddannet inden for rusmiddelbehandling.

Vi har brug for dig til både at varetage den individuelt tilrettelagte behandling og gruppebehandling med målgruppen, ligesom vi har en forventning om, at du kan løfte fælles opgaver i huset som visitationer samt rådgivnings- og vejledningsopgaver.

Vi søger dig, der:

  • Har en grunduddannelse som socialpædagog og en relevant terapeutisk efteruddannelse.
  • Har erfaring med mennesker, der ud over rusmiddelafhængigheden også har en sværere psykiatrisk diagnose, kognitive funktionsnedsættelser og oftest kaotisk livssituation.
  • Har særlige kompetencer ift. psykiske lidelser.
  • Kan tilrettelægge systematiske og målrettede behandlingsforløb inden for de rammer, der er i CAS.
  • Er fagligt ambitiøs, nysgerrig og engageret i alt hvad du laver.
  • Både arbejder godt selvstændigt, men også trives med og fleksibelt kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde.
  • Er vant til systematisk dokumentation og ser det som en integreret og vigtig del af behandlingsopgaven.
  • Har erfaring med internt og eksternt tværfagligt samarbejde.
  • Meget gerne har kørekort, da en del af behandlingen foregår hos samarbejdsparter i botilbud og lignende.

Hos os vil du møde og få:

  • Vanvittig dygtige kolleger med stort engagement i området.
  • En dynamisk arbejdsplads, der højt vægter løbende udvikling af vores behandlingstilbud.
  • Tilknytning til behandlingsteams, hvor du vil møde ambitiøse kolleger med høj faglighed og en arbejdsplads, hvor vi også lægger vægt på at have en uhøjtidelig omgangstone med plads til humor.
  • Medindflydelse på udvikling af arbejdspladsen samt en forventning om, at du aktivt vil bidrage til at fastholde et godt, stærkt arbejdsmiljø og en god trivsel i CAS.
  • Systematisk faglig sparring og kollegial sparring.
  • Fælles ekstern specialiseret supervision i teamet – og gode muligheder for kollegial sparring i det daglige.

Praktisk:
Vi tilbyder flextid, men du må påregne mindst en længere arbejdsdag – til kl. 19 - ugentligt, da nogle af vores behandlingsaktiviteter foregår sen eftermiddag/tidlig aften.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/ugen med ansættelse 1.8.2024.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse, ligesom vi også indhenter referencer ved tilbud om ansættelse.

Du kan finde yderligere information om CAS og vores behandlingstilbud på vores hjemmeside http://www.cas.roskilde.dk

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Kristine på 5115 2023 eller til centrets leder Ivan Steen Christensen på tlf. 2342 6991.

Ansøgningsfristen er onsdag den 26. juni 2024. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7477cfd2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Roskilde
  • Onsdag den 26. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 5
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5