Socialrådgiver til Samsø Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Samsø

Socialrådgiver til Myndighed, på handicap- og psykiatriområdet i Samsø Kommune.

Vi har en ledig stilling som socialrådgiver til, 20 timer, som nu kan blive din!

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2022 eller snarest herefter.

Om os:

Den fælles Myndighed i SSB varetager indtil videre sagsbehandlingen efter Servicelovens bestemmelser på særligt voksenområdet.

Vi er en lille, men samlet myndighedsafdeling bestående af to visitatorer, en sagsbehandlende fysioterapeut, en hjælpemiddelchauffør, en socialrådgiver og en afdelingsleder, der også er socialrådgiver.

Medarbejderne bor både på Samsø og i Jylland og pendler. Som pendler har man lidt særlige arbejdsvilkår, da vi retter arbejdsdagen ind efter færgens afgangstider.

Vi er en dynamisk lille afdeling med høj faglighed, stærk arbejdsmoral og ikke mindst et tillidsfuldt forhold på kryds og tværs, hvor vi kerer os om hinanden og er gode til at se hinandens behov. Vi har forskellige faglige områder og sammen dækker vi Omsorg og ældre, hjælpemidler og boligindretning, samt handicap og psykiatriområdet med stor viden.
Vi trives med stor selvstændighed og kompetence og ikke mindst har vi en god og respektfuld omgangstone og humor.

Samsø Kommune er en lille og velfungerende kommune, der gerne vil vise omverdenen, at Samsø ikke kun er en lille ferieø, men også et godt sted at bo og arbejde hele året. Her finder du "less is more" omsat til praksis.
Vi har en god og fremadskuende dialog med både politikere og direktion, og fordi vi gør ting sammen på Samsø, lykkes vi også. Vi har et tæt samarbejde på tværs af sektorer og med godt 3700 borgere kender vi sammen til det meste og de fleste. Forrest i vores sagsbehandling står ordentlighed og respekt for borgernes livssituation og udfordringer.

Vi forventer at du er:

  • Uddannet socialrådgiver
  • Erfaren sagsbehandler på myndighedsområdet, herunder VUM, FFB osv.
  • Ambitiøs og vil være den bedste til det du gør.
  • Har gode beslutningskompetencer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være fleksibel i forhold til teamets samlede opgaver.
  • At du har en positiv tilgang til arbejdet og bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø.
  • Dygtig til kommunikation både skriftligt og mundtligt.
  • Kan og vil det koordinerende og tværfaglige samarbejde.
  • Har gode it-kompetencer og følger med udviklingen.
  • At du har kørekort til personbil.

Ansvarsopgaver:

Dine opgaver vil være bredt funderet over servicelovens bestemmelser på voksenområdet. Du vil komme til at arbejde med forebyggelse, tidlig indsats, overgangssager fra børneområdet, handleplaner, iværksættelse af foranstaltninger, bo og aktivitetstilbud, handicapsager og boformer.
Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i Familieafdelingen, Jobcenteret og vores udfører på Socialområdet i Samsø Kommune om de borgere, du får ansvaret for. Du vil skulle være en del i Jylland, pba. de borgere vi har placeret i botilbud på fastlandet. Vi har dog også i de senere år fået styrket forholdene for opfølgninger online – du skal dog stadig forvente en del kørsel – eller også passer dette netop godt til dit pendlerjob.

Selv om vi er en lille kommune har vi alle typer af sager, og borgerne har de samme udfordringer og behov for støtte som andre steder.
Du vil referere direkte til lederen af Myndighed, der har det faglige, økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for afdelingen.

Om dig

Du er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra voksenområdet.

Du har erfaring med NEXUS og VUM – eller du har flair for elektronisk sagsbehandling og kan hurtigt lære nye systemer at kende.

Du er dygtig til at tale med borgere – og du ved hvordan man respektfuldt og anerkendende træder ind i en sårbar borgers univers og kan give råd og vejledning.

Vi forudsætter at du

Har lyst til at bruge socialrådgiverfagets metoder og at du er sikker i din etik, menneskesyn og ikke mindst kan arbejde inddragende, netværksfokuseret og anerkendende i borgerkontakten.

Har lyst til at være i et team, hvor vi spiller hinanden bedre, giver sparring og vidensdeler, og hvor vi har åbne døre og et mindset, der matcher dette.

Forstår at arbejde og begå dig i en politisk styret organisation, hvor de politiske dagsordener har indflydelse på vores arbejde, og hvor vi har borgerperspektivet, retssikkerhed og inddragelse med os i alle beslutninger.

Er loyal, fleksibel, handlingsorienteret, positiv og har et godt humør.

Gør dig tanker om at det er noget særligt at arbejde på en ø, især hvis du skal pendle. Os der pendler har flydende kontor to timer om dagen og generelt har vi stor fleksibilitet ift tilrettelæggelse af arbejdslivet med fokus på work-life-balance.

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, fordi vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med høj grad af ansvar og kompetence.
  • Mulighed for at arbejde selvtilrettelæggende under hensyntagen til de fælles opgaver i vores team.
  • Et kollegialt fællesskab og sammenhold der bygger på respekt og gensidig tillid til hinanden.
  • En spændende hverdag i en uformel omgangstone, der aldrig bliver triviel
  • En alsidig stilling i en kommune, hvor der er kort vej fra ide til handling
  • Kollegaer der ser frem til at tage imod dig og inddrage dig i arbejdsfællesskabet, hvor vi har fokus på at skabe værdi for borgeren.
  • Erfarne og konstruktive kolleger, der hjælper hinanden
  • Muligheden for at løse forskelligartede og tværfaglige opgaver og dermed sikre løbende udvikling af dine kompetencer
  • Vi har en række personaleordninger, blandt andet kantine ordning, sundhedsforsikring,

personaleforening mm.

  • Muligheden for at medskabe en helt ny vision for Myndighedsområdet i Samsø Kommune

Besøg os inden du søger stillingen:

Har du lyst til at besøge os, høre mere om stillingen, se hvor du vil få kontor og måske køre eller gå en tur på Samsø, vil vi gerne invitere på en kop kaffe og en snak d. 19.april 2022 kl. 15.45 til 16.45. Tidspunktet passer med færgen fra og til Hou og du bliver hentet og kørt til færgen, hvis du ikke har bil med.

Tilmelding til Carina Carstens på sms 40806680 eller mail på [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst på området. Stillingerne sammensættes efter ansøgernes kvalifikationer og ønsker til timetal.

Der kan blive evt. blive tale om en kombination af 1 fast stilling og en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen:

Er du meget velkommen til at kontakte leder af Myndighed Carina Carstens på mail [email protected]

Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag d. 25. april 2022

Samtaler: Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 27. april 2022

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Læs mere om Samsø:

Øen kendes på en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle

østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil.

Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et

bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside https://www.samsoe.dk/ eller

besøge vores bosætningsunivers www.tidtilsamsoe.dk. Du kan også finde os på Instagram

@tidtilsamsoe og Facebook under navnet "Tid til Samsø".

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3727bde1)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Samsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Samsø
  • Mandag den 25. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Samsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Samsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Samsø over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1