Erfarne socialrådgivere/socialformidlere til Familieafdelingen
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Familieafdelingen Gladsaxe søger erfarne socialrådgivere eller socialformidlere til rådgiverstillinger på det psykosociale område
Familieafdelingen i Gladsaxe søger erfarne og uddannede socialrådgivere eller socialformidlere til at træde ind i en fast stilling. Du vil blive en del af et rådgiverteam, som dækker et geografisk område, hvor vi arbejder tæt sammen med skolerne, daginstitutionerne og andre relevante samarbejdspartnere omkring familien. Vi er en veldrevet Familieafdeling, der er stolte af at have mange gode, fagligt dygtige og erfarne rådgivere, og hvor der i en travl hverdag både er plads til at være sociale samt omsorgsfulde kollegaer. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejderne.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og til besættelse 1. august 2021, eller efter nærmere aftale. Målgruppen udsatte børn og unge i aldersgruppen 0-23 år. Der arbejdes inden for både § 11 (råd og vejledning) og det fulde sagsforløb med afklaring, forebyggende foranstaltninger og anbringelser.
Samarbejdet med vores familier er centralt. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i alle vores møder, netværksmøder og samtaler med familier, børn og unge. FIT er med til at sikre os, at de samtaler vi har og det vi igangsætter faktisk er hjælpsomt for vores familier, samt at vi kan følge med i udviklingen.
Herunder kan du se nogle af vores rådgivere fortælle om, hvor stor betydning brugen af FIT i myndighedsarbejdet har fået i en Social Talk:
Fra administration til relation – intro til FIT
Feedback som omdrejningspunkt for udvikling hos sårbare familier
I Familieafdelingen er vi også en del af et Frikommuneforsøg, der er med til at skabe rammerne for, at vi kan arbejde tæt på familierne, da vi er fritaget for nogle tunge sagsbehandlingsskridt så som § 50 undersøgelser. Vores frikommuneforsøg lægger også op til, at du som rådgiver er en aktiv del at løsningen for familierne, og at du også selv kan varetage korterevarende rådgivningsforløb (§11). Frikommuneforsøget medvirker til, at socialrådgiverne kan bruge mere tid sammen med familierne, som oplever en hurtigere og hyppigere intervention og opfølgning samt en sagsbehandling med høj grad af inddragelse.
Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 40 rådgivere – herunder et specialteam, 4 familieplejekonsulenter samt 5 i ledelsesgruppen. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.
Rådgivernes primære opgave er, at
- være aktivt opsøgende i hyppig kontakt og dialog med familierne og samarbejdspartnerne
- lave kortere rådgivningsforløb med borgerne jf. § 11.3 i Serviceloven
- udarbejde afklaringsnotater/børnefagligundersøgelser
- udarbejde handleplaner
- lave opfølgninger på de iværksatte foranstaltninger.
Vi lægger vægt på, at
- din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver/socialformidler og at du har kendskab til lovgivning og praksis inden for rammerne af serviceloven og forvaltningsloven
- du er ansvarsbevidst og har en særlig interesse og engagement inden for børneområdet
- du har mod på at træffe de svære beslutninger
- du arbejder struktureret
- du er garant for at arbejde ned af indsatstrappen
- du har lyst til og kan agere i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
- du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt
- du kan håndtere svingende arbejdsbelastninger og kan bede om hjælp i tilstrækkelig god tid, til at dine kollegaer og ledelsen har mulighed for at støtte dig.
Det kan vi tilbyde dig
- Løbende ekstern supervision
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for hjemmearbejdsplads
- Løbende introduktion, undervisning og supervision i FIT
- Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage
- Mulighed for at holde administrativ dag, hvor du kan fordybe dig i den administrative del af arbejdet
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Ansættelsesforløbet
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Mette Hansen 21 13 80 73.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist fredag 18. juni 2021 kl. 12:00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag 28. juni 2021.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Socialrådgiver
- Storkøbenhavn
Lignende jobs
-
[xxxxx] søger tre socialrådgivere til at rådgive o...
Om partnerskabet [xxxxx] har indgået et partnerskab med Region Hovedstaden for at fremme lighed i sundhed for gravide i sårbare positioner. [xxxxx] skal i partnerskabet tilbyde so..- Socialrådgiver
- København
-
Familiebehandler og ildsjæl til Styrket Familiebeh...
- Socialrådgiver
- Taastrup
-
Socialfaglig adjunkt/lektor til Institut for Socia...
Har du en stærk socialfaglig profil, og har du lyst til at uddanne fremtidens socialrådgivere og bidrage til vidensgrundlaget på børne- og ungeområdet? Så er du måske vores nye kollega.Institut..- Socialrådgiver
- København V
-
En eller flere socialfaglige konsulenter til arbej...
Vil du arbejde for at forebygge ny kriminalitet med et samtidigt fokus på korrekt straffuldbyrdelse, og motiveres du af samarbejdet mellem forskellige fagligheder i krydsfeltet mellem praksis og de..- Socialrådgiver
- København Ø
Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som socialrådgivere |
---|---|
28. december 2024 | 52 |
27. december 2024 | 51 |
26. december 2024 | 52 |
25. december 2024 | 52 |
24. december 2024 | 52 |
23. december 2024 | 51 |
22. december 2024 | 52 |
21. december 2024 | 50 |
20. december 2024 | 50 |
19. december 2024 | 41 |
18. december 2024 | 40 |
17. december 2024 | 40 |
16. december 2024 | 38 |
15. december 2024 | 40 |
14. december 2024 | 40 |
13. december 2024 | 40 |
12. december 2024 | 47 |
11. december 2024 | 48 |
10. december 2024 | 52 |
9. december 2024 | 54 |
8. december 2024 | 57 |
7. december 2024 | 57 |
6. december 2024 | 57 |
5. december 2024 | 56 |
4. december 2024 | 62 |
3. december 2024 | 58 |
2. december 2024 | 60 |
1. december 2024 | 61 |
30. november 2024 | 62 |
29. november 2024 | 61 |
28. november 2024 | 59 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Butiksmedarbejder morgen 20 timer til
Vesterbrogade København V
Socialrådgiver til Psykiatrien i
- Klinik Psykiatri Nord
Se alle populære søgninger