Socialfaglig medarbejder til fast stilling i botilbud i Ungehuse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Botræningen i Ungehuset


Botræningen i Ungehuset er et botilbud efter Servicelovens § 107 for borgere i alderen 18-30 år. Det er borgere med blandt andet psykosociale problemstillinger, men de kan også have andre udfordringer, handicaps og diagnoser eksempelvis indenfor autismespektret og lettere udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra borgernes behov for botræning og ikke deres udfordringer.

Botræningen har 14 pladser og tilbuddet er bemandet i tidsrummet fra kl. 7.30-21.00 i hverdagene og i weekenden/helligdage fra kl. 10.00-15.00. På nuværende tidspunkt befinder tilbuddet sig i en overgangsperiode, hvor 2 tilbud slås sammen, derfor har vi 2 adresser og tidsperspektivet for dette er ukendt.

Vi søger en ambitiøs og dygtig medarbejder til vores § 107 tilbud, som bemandes af i alt 7 socialfaglige medarbejdere, hvoraf du bliver den ene.

Ungehuset


Botræningen er fysisk placeret i Ungehuset, hvor det skal forblive. Ungehuset rummer også Kildevældets Akutboliger efter Servicelovens § 110 og samværstilbuddet Kildevældet efter Servicelovens § 104. Tilbuddene er adskilte, men medarbejdergruppen på tværs holder personalemøder sammen efter behov. Herudover holder vi ugentlige teammøder i Botræningen og vi får også borgersupervision.

Sådan arbejder vi


Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og en recoveryorienteret tilgang med borgerne. Vores arbejdsopgaver er mange og af vekslende karakter, derfor skal du være forberedt på, at samtaler med de unge kan være af lettere og sværere karakter, og i nogle tilfælde skal du turde at sætte jeres relation på spil.
Vi hjælper de unge med praktiske gøremål i hjemmet, laver mad sammen med dem, spiser aftensmad i hverdagene sammen og forsøger at skabe et solidt fællesskab mellem beboerne i tilbuddet. Vi husker dem på aftaler og motiverer dem til at tage til de aftaler de har med eksempelvis jobcentret, psykiatrien eller andre aktører.

Vi søger dig som kollega, fordi du er


  • Handlingsorienteret, initiativrig, kreativ og vedholdende
    Du kan og vil motivere borgerne til at tage ansvar i deres eget liv og lære praktiske gøremål, samt forstå hvorfor det er vigtigt at lære. Du er tålmodig og prøver på forskellige og nye måder at flytte borgerne. Du er vedholdende i, at du skal hjælpe dem til at gøre ting og ikke gøre tingene for dem.
    Du stiller krav til borgerne, som er mulige for dem at honorere, og vil gå langt for at I lykkes sammen. Du giver ikke op, men forsøger nye indgangsvinkler for at komme tættere på målet.
  • Faglig stærk, undersøgende og nysgerrig
    Du kan understøtte din daglige praksis med din teoretiske viden. Du vil gerne lære nye ting og er nysgerrig på dine kollegers måde at gøre tingene på, og tør stille nysgerrige og afklarende spørgsmål til praksis. Du søger inspiration og viden i den teoretiske verden, og kan lide at holde dig opdateret på nye metoder og tendenser inden for det pædagogiske fag og område. Du har forståelse for, at kompetenceudvikling sker i samspillet med borgerne, og læring sker i praksis gennem tæt supervision og bevidstgørelse. Derfor er du også åben for at invitere kolleger ind i praksis for at skabe et fælles læringsrum.
  • Dygtig til at dokumentere dit arbejde og koordinere
    Vi arbejder i Nexus, og vi dokumenterer det arbejde, vi udfører med borgerne i Botræningen. Vi arbejder med mål og delmål og i tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler, psykiatrien og andre samarbejdspartnere. Vi skal dokumentere samtaler og de ugentlige aktiviteter, vi hjælper borgerne med, så vi dokumenterer udviklingen hos den enkelte borger eller det modsatte, hvis ikke borgeren profiterer af støtten. Herudover kan du lide at koordinere og agere hjælper i borgerens liv udover den praktiske del, som er bostøtte.
  • Du er en holdspiller, men kan også lide det selvstændige arbejde
    Det er vigtigt for os, at du vil være en del af holdet og med til at sætte retning i tilbuddet. Vi sparrer ofte fagligt med hinanden, og det skal du kunne lide. Samtidig skal du også trives med det selvstændige arbejde, da du er kontaktperson for borgere, hvor I laver individuelle aftaler.
  • Arbejdsmiljøet er ligeledes en vigtig faktor, det fysiske såvel som det psykiske. Du er derfor en god kollega, og er med til at sikre den gode stemning og samspil med kollegaer, borger, leder og samarbejdspartnere. Det fysiske arbejdsmiljø er også vigtigt for os, så vores Ungehus fremstår pænt og ordentligt, derfor falder det dig naturligt at rydde op og tage en rengøringstjans, hvis behovet opstår.
  • Forandrings- og omstillingsparat
    Botræningen er i en forandringsproces, hvor tilbuddene er under udvikling og udvidelse. Derfor er det vigtigt, at du kan indgå i forandringsprocesser, og vil deltage aktivt i de nye tiltag, som skal implementeres. Du kan forvente, at vi fremadrettet har et ønske om at have mere fokus på kost og samværet ved måltider, en alsidig målgruppe som rummer de fleste unge, som har behov for botræning.
    Du kan derfor agere i en hverdag, som er under forandring og mentalt være i den overgangsperiode.

Din ansættelse


Du ansættes i Ungehuset som er en del af Ungeenheden i Gladsaxe, hvor vi er 90 medarbejdere. I Ungehuset er vi 12 medarbejdere og en daglig leder.
Som ansat i Ungeenheden, herunder Ungehuset, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og til hinanden, der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads, med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø, som alle tager ansvar for.

Stillingen er på 37 timer om ugen og på nuværende tidspunkt i tidsrummet 7.30-21.00 på hverdage og 10.00-15.00 i weekenden/helligdage. Du vil have 2 aftenvagter om ugen og weekendarbejde højest ca. hver 6. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ansættelsesdato: 1. januar 2022.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.

Hvis du har spørgsmål


til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ungehuset, Bente Høhrmann, telefon 30 63 01 36.

Ansøgningsfrist


Torsdag den 11. november.

Vi afholder samtaler mandag den 15. november fra kl. 8:00.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
25. december 2024 52
24. december 2024 52
23. december 2024 51
22. december 2024 52
21. december 2024 50
20. december 2024 50
19. december 2024 41
18. december 2024 40
17. december 2024 40
16. december 2024 38
15. december 2024 40
14. december 2024 40
13. december 2024 40
12. december 2024 47
11. december 2024 48
10. december 2024 52
9. december 2024 54
8. december 2024 57
7. december 2024 57
6. december 2024 57
5. december 2024 56
4. december 2024 62
3. december 2024 58
2. december 2024 60
1. december 2024 61
30. november 2024 62
29. november 2024 61
28. november 2024 59
27. november 2024 54
26. november 2024 51
25. november 2024 53