Socialfaglig koordinator itl distrikt Øst og Vest i familieafd. [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Socialfaglig koordinator til distrikt Øst og Vest i Familieafdelingen i Høje-Taastrup kommune

Ønsker du et job med høj grad af indflydelse og medansvar, og hvor vi alle har fokus på familiens ressourcer og prioriterer at arbejde Sammen med Familien?

Vi har nu været i gang i 2½ år med omstillingen vi kalder Sammen med Familien og med gode resultater. Omstillingen har handlet om en tættere og mere tværgående indsats på området for udsatte børn og unge. Vi arbejder nu endnu mere forebyggende, i tættere dialog med familierne, inddrager netværket omkring familierne i højere grad og koordinerer indsatserne omkring familierne endnu bedre.

For at understøtte denne videre udvikling søger vi i Familieafdelingen en socialfaglig koordinator til distrikt Øst og Vest, der skal være med til at sikre den fortsatte implementering af Sammen med Familien. Du vil være tilknyttet to distrikter, men distrikt Vest vil du skulle dele med en anden socialfaglig koordinator. Dine opgaver vil blandt andet være at yde faglig og juridisk sparring til rådgiverne, have sagsgennemgange, kvalificere oplæg til børne- og ungeudvalget og arbejde tæt med rådgiverne i særligt komplicerede sager.

Du vil få et stort medansvar for den faglige retning i afdelingen, og du vil få en nøglefunktion i forhold til at sikre høj kvalitet i arbejdet - både socialfagligt og juridisk – og sammenhæng med de økonomiske rammer.

Du vil indgå i et koordinator-team med to andre koordinatorer, som har ansvar for distrikterne Midt, Vest og specialrådgivningen.

Lidt om os:
Familieafdelingen består af 3 afdelinger, der er distrikt inddelt i henholdsvis Midt, Vest og Øst. Rådgiverne i disse grupper varetager § 11, undersøgelsessager og handleplaner mv. i sagerne, således at borgerne får en fast rådgiver fra deres sag starter i afdelingen. Vi har et akutteam, der håndterer alle akutte sager samt en specialrådgivning, der varetager rådgivning, vejledning og sagsbehandling i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser. I Familieafdelingen har vi også familieplejekonsulenter, og en skolekonsulent.

Vi vægter samarbejdet med byens skoler, daginstitutioner og andre samarbejdspartnere højt for at sikre indsatser hele vejen rundt om familien og så tæt på almenområdet som muligt. Vi arbejder ud fra den løsningsfokuserede tilgang og en tænkning om, at familierne er ekspert i eget liv og skal være medskaber af løsningerne i deres familie.

Familieafdelingen er en del af Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC). I BURC har vi igennem mange år oparbejdet et tæt, tværfagligt samarbejde, og vi vægter tværfaglighed og den fælles opgaveløsning højt, både internt i BURC og på tværs af centrene i kommunen. I Familieafdelingen sidder vi dør om dør med PPR-grupperne, sundhedsplejen og Familiesporet, som er vores interne leverandør, og som består af bl.a. familievejledere, familiepsykologer og kontaktpersoner. Rådgiverne bliver godt understøttet af vores administration i forhold til styring og administrative opgaver bl.a. i forbindelse med vores børne- og ungeudvalgssager.

Vi benytter os af sagsstyringssystemet DUBU, og da vi har været pilotkommune, er vi godt i gang og har kvalificerede superbrugere. DUBU understøtter Integrated Children System (ICS), hvilket der arbejdes ud fra i Familieafdelingen.

Vi tilbyder:
  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar.
  • En enestående mulighed for at være en del af, og bidrage til udviklingen af den forebyggende indsats i en kommune, der har sat forebyggelsesindsatsen højt på dagsordenen.
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, drevet af visioner og et højt ambitionsniveau.
  • Faglig sparring fra engagerede kolleger, ledere og samarbejdspartnere.
  • Strategisk kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads der vægter det kollegiale fællesskab, med fokus på den fælles opgaveløsning.
  • Gode kollegaer og et godt kollegialt sammenhold.

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med en efter- eller videreuddannelse.
  • Har flere års erfaring som myndighedssagsbehandler indenfor børneområdet.
  • Er juridisk skarp på serviceloven, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.
  • Kan navigere i bredden med undersøgelses- og foranstaltningssager, såvel som børne- og ungesager.
  • Har erfaring med oplæg til Børn- og Ungeudvalget.
  • Kan yde faglig sparring og sikre faglig udvikling – dels i det daglige arbejde, men også i forbindelse med sagsgennemgange.
  • Kan sikre en løsningsfokuseret tilgang til det faglige arbejde – herunder sikre, at netværksinddragelse er en integreret del af sagsbehandlingen.
  • Kan arbejde balanceret i det tværfaglige samarbejde med fokus på familiens samlede situation og udviklingsmuligheder.
  • Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og kan være med til omsætte metoder, lovgivning og strategier til praksis.
  • Arbejder struktureret.
  • Gerne har kendskab til DUBU.
  • Kan holde hovedet koldt - også når det indimellem skal gå lidt stærkt.

Har du lyst til at være en del af en Familieafdeling, som sætter den faglige barre højt, og vil du indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor vi løfter og tager ansvar i fællesskab, så send os en ansøgning.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. oktober 2020, gerne før.

I forbindelse med ansættelse bliver der indhentet straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig vil blive indhentet referencer.

Ønsker du at høre nærmere om stillingernes indhold, eller høre mere om, hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup kommune, så kontakt afdelingsleder Ditte Hundahl på tlf.: 51437724 [email protected] (ferie 28,29,30,31) eller afdelingsleder Berit Wellemberg på tlf.: 20302845 [email protected] (ferie 31,32,33).

Ansøgningsfrist er onsdag d. 19. august 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Taastrup
  • Onsdag den 19. august 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 3
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1