Passioneret beskæftigelsesrådgiver til tidsbegrænset stilling i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Brænder du for at vejlede, motivere og skabe gode forløb for ledige borgere med henblik på, at de får foden indenfor på arbejdsmarkedet? Er du også af den overbevisning, at selvforsørgelse er vejen til et meningsfuldt liv? Så bliv en del af ”Projekt Flere skal med 2”, hvor du i samarbejde med borgeren:
  • Afklarer borgerens ressourcer, potentialer og ønsker til job.
  • Afdækker relevante jobområder via udarbejdelse af CV med fokus på empowerment og den motiverende samtale.
  • Sammensætter borgerens forløb, så der skabes en konstruktiv fremdrift i borgerens vej til uddannelse eller arbejde.


Du er med til at bane vejen til beskæftigelse for ledige borgere i Projekt flere skal med 2”. Formålet med projektet er, at ledige borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet.

Du kommer til at have en lav sagsstamme, så der er tid til at få en god relation til borgerne, følge op på virksomhedsforløb og deltage i tværfaglige samarbejde. Du skal altså trives i en hverdag med kontakt til flere borgere på én dag.

Hos os i ’Job og Kompetence’ skal det være sjovt og rart at gå på arbejde, det kan mærkes ved, at vi har et godt arbejdsmiljø med plads til selvstændighed og initiativ. Vi er nysgerrige og går gerne nye veje og prøver nye metoder af. I projektet arbejder du sammen med 10 engagerede kolleger med høj faglighed – vi siger om os selv at vi er et stærkt og relationsorienteret arbejdsfællesskab.

Du har passion for at flytte mennesker og skabe resultater og du motiveres af at arbejde mod konkrete mål, hvor du skaber resultater, tager ansvar og deltager positivt i teamets opgaver.

Din funktion som beskæftigelsesrådgiver indebærer, at du arbejder engageret og ressourceorienteret med borgeren med henblik på at få tilrettelagt en konstruktiv og realistisk plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, både på ordinære og særlige vilkår. For de borgere, som ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, vil du skulle forberede sagen til rehabiliteringsteamet og frem til anden forsørgelse. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde systematisk, dynamisk og målrettet i din opgaveløsning.

Du evner at sætte borgeren i centrum, og du har en stålfast tro på, at alle borgere på den ene eller anden måde kan tage aktiv del i arbejdsmarkedet - også selvom det kun er få timer. Du bidrager aktivt med nye tanker og ideer både i relationen til borgeren og som sparringspartner for dine kolleger. Du kan bevare overblikket, prioritere din tid og arbejde struktureret.

Vi lægger desuden vægt på, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og mulighederne for småjobs
  • Har erfaring med at have myndighedsansvar
  • Har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Kan samarbejde bredt og på tværs både internt og eksternt


Du har styr på lovgivningen på området og du har kendskab til arbejdsopgaverne og den tilhørende lovgivning i et jobcenter. Du har et grundigt kendskab til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik samt et grundlæggende kendskab til Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Retssikkerhedsloven på det sociale område. Du må også gerne have overordnet kendskab til Lov om handicapkompenserende ydelser.

Vi er inkluderende og sørger for, at du får en god start, det betyder, at du får en systematisk oplæring og mulighed for tæt faglig og ledelsesmæssig støtte i hverdagen. Du bliver blandt andet tilknyttet en mentorordning, hvor din faste kontaktperson introducerer dig for arbejdsgangene mm.

Vi har en anerkendende og støttende leder med tillidsbaseret ledelsesstil, der beror på gensidig respekt. Hun balancerer smidigt mellem at støtte os, når vi har behov for det og selvstændigt at lade os drive vores opgaver. Hos os er der rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Om os
Vi er organiseret i 3 myndighedsafdelinger, som varetager opfølgningen på modtagere af a- dagpenge, fleksjob og virksomhedsrettede tilbud samt kontanthjælp, sygedagpenge, jobafklarings- og ressourceforløb.

Afdelingen Job og Kompetence består af et Ungeteam, Projekt Flere Skal Med 2, Projekt Kvinder på Vej, Afklaringsteam og Integrationsteam. Vi arbejder i hverdagen tæt sammen med vores kollegaer i Borger- og Arbejdsmarkedscentret samt de øvrige centre i kommunen, leverandører af beskæftigelsestilbud og virksomheder.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2022.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 10. januar 2022.

Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Fakta om jobbet
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2022. Stillingen er en tidsbegrænset stilling til den 31. december 2022.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser.

Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Projektleder Fatma Erdogmus på 43353916 eller afdelingsleder Ena Winther på 2425 5192.

Vi glæder os til at høre fra dig – og ikke mindst til at byde dig velkommen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Taastrup
  • Onsdag den 05. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 6
20. november 2024 7
19. november 2024 7
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 8
15. november 2024 8
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 8
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3