Socialrådgivere til i Voksenhandicap og Psykiatri i Furesø Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Vi søger nye kollegaer til Voksenhandicap og psykiatri, som vil være med til at udvikle indsatsen for vores voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Stærke faglige fællesskaber på rådhuset i Furesø
I Center for Børn og Voksne i Furesø Kommune, får du 15 fagligt dygtige sagsbehandlerkollegaer fordelt på to teams – handicap og psykiatri. Vi søger kollegaer til begge teams. Vi har base på rådhuset i Værløse, og her vil du sidde i afdelingen for borgere med nedsat funktionsevne, Voksenhandicap og Psykiatri. Vores målgruppe er voksne borgere, der har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser samt udsatte borgere.

Vi sidder i et storrumskontor, og stemningen til daglig er præget af dialog og sparring hen over skærmene. Du kan ikke undgå hurtigt at blive en del af det sociale liv, og det giver os et stærkt fagligt fællesskab, at man ikke sidder alene med den daglige sagsbehandling. Samtidig skal der også være plads til ro og fordybelse. Derfor har vi både stillerum på rådhuset og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Myndighedssagsbehandling og faglig udvikling
Arbejdsopgaverne i enheden varierer, men består primært af myndighedssagsbehandling af ansøgnings- og opfølgningssager inden for både voksenhandicap- og psykiatriområdet. Vi behandler primært sager om bo- og dagtilbud, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, misbrugsbehandling og dækning af merudgifter.

Aktuelt er vi desuden i gang med flere udviklingsopgaver, herunder udvikling af sags- og arbejdsgange, ligesom vi også står overfor at skulle implementere VUM 2.0.
Vi søger derfor kollegaer, der har interesse i målgruppen. Vi har en tilgang til arbejdet som er kendetegnet af høj faglighed og systematik, samt lysten til at udvikle sig fagligt sammen med os.

Fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde
Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde med vores kollegaer i andre afdelinger, da vi tror på at det styrker kvaliteten i vores sagsbehandling til gavn for vores borgere. Vi arbejder med at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af centre, så borgerne oplever helhedsorienterede og sammenhængende løsninger. Vi har et tæt og godt samarbejde med vores tre udføre-afdelinger, ligesom vi vægter samarbejdet og fælles afgørelser med hjemmeplejevisitationen og jobcenteret højt.

Om dig
Du kan være ny-uddannet socialrådgiver eller komme med erfaring fra myndighedsområdet. Det vigtigste er, at du har interesse i og lyst til at arbejde med vores område. Vi sørger for grundig introduktion og oplæring så du bliver klar til at varetage de forskelligartede opgaver hos os.

Du skal have lyst til tværfagligt samarbejde og være god til at skabe relationer til andre. Du skal være nysgerrig, struktureret og vægte det kollegiale sammenhold højt. Vi kvitterer til gengæld med et godt arbejdsmiljø.

Vi forudsætter, at du vil arbejde med at udmønte kommunens værdigrundlag, som indebærer respekt og inddragelse af borgeren.

Vi kan tilbyde
  • En arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer, samt mulighed for sparring med kollegaer, faglig koordinator og afdelingsleder
  • Et spændende og udviklende job med fokus på tværfagligt samarbejde
  • Supervision, fleksibel arbejdstid og stor indflydelse på din egen arbejdsdag
  • En uhøjtidelig omgangstone og masser af humor.


Hvem er vi?
I Center for Børn og Voksne er vi i alt ca. 325 medarbejdere, fordelt på flere matrikler i både Farum og Værløse. Vi varetager såvel myndighedsopgaver som forebyggende og specialiserede indsatser for børn og voksne.

Er det noget for dig?
Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder for Borgere med nedsat funktionsevne Nanna Nielsen på tlf. 7216 4369 eller mail [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er d. 18/2 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 22/2.
Stillingerne forventes besat d. 1/4.
Stillingerne er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Bliver du tilbudt stillingen vil der blive indhentet straffeattest og referencer.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=52bf31ff)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Værløse
  • Fredag den 18. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Værløse over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1