Uddannelseskonsulent til Sundhedsfaglig Uddannelsesenhed, 32-37 timer pr. uge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Vil du være med til at gøre det attraktivt at blive og være SOSU-assistentelev, SOSU-hjælperelev og sygeplejestuderende i Furesø Kommune? Har du flair for og lyst til administrativt og koordinerende arbejde? Har du viden om og kunnen til at tilrettelægge, gennemføre og afslutte læreprocesser i forbindelse med praktikforløb? Så er du måske vores nye kollega.

Vi arbejder i Center for Social og Sundhed professionelt med uddannelse af elever og studerende. Det betyder, at ledere, praktikvejledere, kliniske vejledere og medarbejdere i de enheder, der har elever og studerende i praktik hver dag løfter en stor opgave for at udvikle og sikre kvaliteten af praktikforløb og klinisk undervisning. Du vil sammen med en erfaren kollega i Sundhedsfaglig Uddannelsesenhed skulle understøtte dette arbejde i de forskellige enheder, der varetager uddannelsesopgaven af vores elever og studerende. I har en central rolle i forhold til at være den samlende kontakt på uddannelsesområdet for både elever, studerende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Det betyder, at du skal kunne håndtere en høj grad af kompleksitet i løbet af en arbejdsdag, hvor opgaverne eksempelvis kan spænde over administrative og koordinerende opgaver, hvor du har styr på igangværende og kommende uddannelsesforløb, til opgaver, hvor du skal sparre med kliniske vejledere, er til stede ved en samtale med en elev eller er i kontakt med en leder fra en enhed omkring en uddannelsesfaglig opgave. Evne til samarbejde og dialog er derfor sammen med organisatorisk overblik, systematik og struktur centrale kompetencer, hvis du skal trives og lykkes i stillingen.

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau, suppleret med klinisk vejledermodul eller tilsvarende. Du skal have IT-kompetencer på brugerniveau og være hurtig til at sætte dig ind i og anvende fagfaglige systemer og uddannelsesadministrative systemer. Du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, hvor du har erhvervet dig viden om SOSU- og sygeplejerskeuddannelserne og tilhørende praksisfelter. Du har fagligt styr på både din fagfaglighed og din uddannelsesfaglighed og kan omsætte disse til en Furesø kontekst, så de bidrager til at løfte den samlede kerneopgave: At understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du mødes med åbenhed og lyst til sammen at lykkes med vores forskelligrettede opgaver. Vi arbejder inden for uddannelsesområdet på at komme i takt med den samlede organisation, og du vil få stor mulighed for at medvirke til denne proces, ligesom din viden og kunnen vil komme i spil i forhold til arbejdet med at rekruttere og fastholde elever.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Birgitte Holst Wiehl, mobil 7216 5038 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: Mandag den 18.april 2022

Samtaler forventes afholdt: Fredag 22.april 2022

Tiltrædelse: 1.juni 2022

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
I forbindelse med ansættelse indhenter Furesø Kommune straffeattest og referencer.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=824a8a7d)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Værløse
  • Mandag den 18. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Værløse over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1