Vil du dygtiggøre dig inden for psykiatriområdet? Så kom til Furesø og bliv socialrådgiver i Voksenhandicap og Psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Vi opnormerer! Vi søger to nye kolleger til Voksenhandicap og psykiatri, som vil være med til at udvikle indsatsen for vores voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Den ene stilling er et barselsvikariat, og den anden stilling er en opnormering. Begge stillinger er i vores psykiatriteam.

Om dig

Du kan være nyuddannet socialrådgiver eller komme med erfaring fra myndighedsområdet. Det vigtigste er, at du har interesse i og lyst til at arbejde med vores område. Vi sørger for grundig introduktion og oplæring, så du bliver klar til at varetage de forskelligartede opgaver hos os.

Du skal have lyst til tværfagligt samarbejde og være god til at skabe relationer til andre. Du skal være nysgerrig, struktureret og vægte det kollegiale sammenhold højt. Vi kvitterer til gengæld med et godt arbejdsmiljø.

Vi forudsætter, at du vil arbejde med at udmønte kommunens værdigrundlag, som indebærer respekt og inddragelse af borgeren.

Vi kan tilbyde

· En arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger samt mulighed for sparring med kollegger, faglig koordinator og afdelingsleder

· Et spændende og udviklende job med fokus på tværfagligt samarbejde

· Fleksibel arbejdstid og stor indflydelse på din egen arbejdsdag

· En uhøjtidelig omgangstone og masser af humor

Stærke faglige fællesskaber på rådhuset i Furesø

Du bliver en del af Afdelingen for borgere med nedsat funktionsevne, som ligger i Center for Børn og Voksne med base på rådhuset i Værløse. Vores målgruppe er voksne borgere, der har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser samt udsatte borgere. Afdelingen består af 22 dygtige og engagerede medarbejdere, fordelt i følgende teams: Voksenhandicap og psykiatri, Team bolig og Økonomiteamet. Den ledige stilling er i Voksenhandicap og psykiatritemaet, hvor du vil få en sagsstamme bestående af borgere med funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer inden for psykiatriområdet.

Vi sidder i et storrumskontor, og stemningen til daglig er præget af dialog og sparring hen over skærmene. Du kan ikke undgå hurtigt at blive en del af det sociale liv, og det giver os et stærkt fagligt fællesskab, at man ikke sidder alene med den daglige sagsbehandling. Samtidig skal der også være plads til ro og fordybelse. Derfor har vi både stillerum på rådhuset og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Myndighedssagsbehandling og faglig udvikling

Arbejdsopgaverne i enheden varierer men består primært af myndighedssagsbehandling af ansøgnings- og opfølgningssager inden for voksenpsykiatri, herunder sager om socialpædagogisk støtte bo- og dagtilbud, misbrugsbehandling m.m. Derudover indgår afdelingen i flere tværfaglige udvalg, teams m.m., bl.a. vores Rådgivingscafe, som du også kan forvente at blive en del.

Aktuelt er vi desuden i gang med flere udviklingsopgaver, bl.a. udvikling af sags- og arbejdsgange, ligesom vi også står overfor at skulle implementere VUM 2.0.

Vores tilgang til arbejdet er kendetegnet af høj faglighed og systematik samt lyst til at udvikle os fagligt sammen.

Fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde

Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde med vores kolleger i andre afdelinger, da vi tror på, at det styrker kvaliteten i vores sagsbehandling til gavn for vores borgere. Vi arbejder med at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af centre, så borgerne oplever helhedsorienterede og sammenhængende løsninger. Vi har et tæt og godt samarbejde med vores tre udføre-afdelinger, ligesom vi vægter samarbejdet og fælles afgørelser med hjemmeplejevisitationen og jobcenteret højt.

Hvem er vi?

I Center for Børn og Voksne er vi i alt ca. 325 medarbejdere, fordelt på flere matrikler i både Farum og Værløse. Vi varetager såvel myndighedsopgaver som forebyggende og specialiserede indsatser for børn og voksne.

Er det noget for dig?

Hvis du har spørgsmål, er blevet nysgerrig på jobbet, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Nielsen på telefon 7216 4369. Grundet ferie bedes du lægge en besked, og Nanne vil kontakte dig.

Ansøgningsfristen er 15. august 2022, og vi afholder ansættelsessamtaler 17. august 2022.

Stillingen forventes besat 1. oktober 2022.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Du kan læse mere om forudsætningerne for vores arbejde i handicappolitikken og byrådets 2030-mål på www.furesoe.dk

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelses indhentes også børne- og straffeattest.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0f7ab96a)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Værløse
  • Mandag den 15. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Værløse over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1