Erfaren ambulant medarbejder til spiseforstyrrelsesteamet i ambulatoriet i Vejle, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Har du erfaring med børn og unge med spiseforstyrrelser, god energi og lyst til at give dit kompetente bidrag til et specialiseret tilbud til unge spiseforstyrrede og deres pårørende?

Så har vi en ledig stilling til dig i spiseforstyrrelsesteamet i ambulatoriet i Vejle. Stillingen er fast og på fuld tid eller evt. mindre, hvis du ønsker det. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt inden for ambulatoriets åbningstid, som er mellem kl. 8 og 16 på hverdage.

Ambulatoriet i Vejle har ca. 70 medarbejdere, fordelt på 4 specialer og et sekretariat.

Som medarbejder i spiseforstyrrelsesteamet vil du komme til at arbejde tæt sammen med teamets andre faggrupper: psykologer, læger, diætist, socialrådgiver, fysioterapeut og lægesekretærer. Der arbejdes i teamet med udredning og behandling af børn og unge, og der er stort fokus på inddragelse af netværket.

Psykoterapien i teamet udøves primært med baggrund i psykodynamiske teorier og metoder, fx i form af den mentaliseringsbaserede tradition.

Vi søger derfor en medarbejder: sygeplejerske, psykolog eller socialrådgiver, med psykoterapeutisk erfaring og kendskab til specialet spiseforstyrrelser, gerne med erfaring med spisetræning.

Dine opgaver bliver at:

  • Indgå i tværfagligt samarbejde som sagsbehandler for unge med spiseforstyrrelser, hvor opgaverne for dig primært vil være: Samtaler med børn og forældre, behandling/opfølgning.
  • Formidle sager på netværksmøder med skole, PPR, sagsbehandlere i kommuner og andre relevante samarbejdspartnere
  • Indgå i samarbejde med primærsektoren (praktiserende læge, skole, kommune) om behandlingen
  • Stå for længerevarende psykoterapeutiske forløb (individuelt og gruppe)
  • Deltage i behandlingskonferencer, supervision og undervisning.
  • Videreudvikle behandlingstilbuddet til målgruppen

Dine kvalifikationer:

  • Du har en uddannelse på mindst professionsbachelorniveau med erfaring med unge med spiseforstyrrelse, gerne med erfaring med spisetræning fra et døgnafsnit, institution eller andre sammenhænge.
  • Du har solid erfaring med samarbejde med patienter og pårørende
  • Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Du er god til at samarbejde og hjælper gerne en kollega.
  • Du har kørekort

Vi tilbyder:

  • Mangfoldighed
  • Gode kollegaer, som er strukturerede med et højt ambitionsniveau,
  • Gode kolleger, som er der for både for patienterne og dig, til såvel en hverdagssnak i frokostpausen som faglig sparring, når du har behov for det.
  • Supervision, intern undervisning m.m.
  • Gode udviklingsmuligheder

Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland er fysisk placeret på tre matrikler, og ud over ambulatorier i Vejle, Esbjerg og Aabenraa rummer afdelingen døgnafsnit i Esbjerg og i Aabenraa.

Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionslederne, der har personaleansvaret på de enkelte afsnit og de specialeansvarlige overlæger, der har det faglige udviklingsansvar. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte overlæge Sussie Slumstrup [email protected] tlf. 2965 4843 eller funktionsleder Lisbeth Madsen, 2366 4333, [email protected] , hvis du vil vide mere.

Din ansøgning

Søg stillingen online via linket herunder. Ansøgningsfristen er den 6. januar 2022, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. januar 2022 om eftermiddagen. Tiltrædelse 1. marts 2022 eller snarest derefter.

Vi tager reference umiddelbart efter en evt. samtale efter aftale med ansøger. Medbring derfor kontaktoplysninger på reference (en tidligere leder) til samtalen eller skriv dem i din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Vejle
  • Torsdag den 06. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1