Socialrådgivere til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Er du socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde og er du optaget af at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unge med sociale udfordringer eller funktionsnedsættelser, samt deres familier? Så er du måske den kommende kollega, som lander mellem engagerede og fagligt velfunderede kollegaer i Familieafdelingen i Viborg Kommune.

Vi har to faste stillinger til besættelse senest 1. oktober 2024. Den ene stilling er til en start placeret i et af Familieteamsene hvor man både vil sidde med spædbørnssager og andre familiesager, hvorefter det må forventes at skulle overgå til en af de øvrige teams i afdelingen.

Den anden stilling er placeret i Familieteam Handicap.

Som rådgiver hos os bliver du en del af Familieafdelingen, der er delt op i 5 teams – Fronten, Familieteam Nord, Øst, Vest, samt Familieteam Handicap. Du kommer til at varetage opgaver relateret til Barnets Lov, samt i en overgangsperiode, Servicelovens kapitel 11, med fokus på specialisering indenfor handicapkompenserende ydelser. Det er dog vigtigt at understrege at man bliver ansat i Familieafdelingen og at vi er en samlet afdeling, som understøtter hinanden på tværs.

Som ansat hos os kan du forvente:

  • Mentorordning og intro-program for nyansatte
  • Flextid og med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdstid og hjemmearbejde efter aftale
  • Fokus på faglig udvikling og retning
  • Supervision på sagsniveau
  • Faglig stolthed
  • Vi anvender DUBU som fagsystem og arbejder ud fra ICS-metoden
  • Understøttelse fra socialfaglige konsulenter og teamledere
  • Godt humør og masser af kage! Vi lægger stor vægt på den sociale trivsel i afdelingen.


Om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring med myndighedsopgaver - gerne både fra børn- og familieområdet og handicapkompenserende ydelser. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er også god til at samarbejde bredt og har fokus på medinddragelse. Du er klar over, hvor vigtig systematik og struktur er for den daglige opgavevaretagelse.

Desuden forventer vi, at du
  • aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og dit positive sind
  • er modig, ordentlig og dygtig
  • har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation
  • har gode kommunikative evner
  • vægter inddragelse af borgerens perspektiv
  • kan sikre gode overgange med fokus på borgeren


Om os
Vi er cirka 70 glade, superdygtige og engagerede ansatte i Familieafdelingen, der har fokus på en god stemning i dagligdagen. Vi har det godt med hinanden og værner om det gode kollegaskab. Vi er fagligt ambitiøse, men vi er også rigtig gode til at støtte hinanden.
Vores fokus er rettet mod at skabe balance mellem den stabile lovmedholdelige drift OG udvikling af driften. Vi vægter samtidig at være en fagligt velfungerende afdeling med plads til mangfoldighed.

I Familieteam Nord, Øst og Vest er vi ca. 10-12 socialrådgivere og en teamleder. Vi varetager sagsbehandlingen, når der er truffet afgørelse om en støttende indsats i familien. Vi udarbejder børnefaglige undersøgelser, foretager opfølgninger på indsatser og udarbejder også indstillinger til børn og unge-udvalget i sager om anbringelse uden samtykke. Der forventes derfor en høj grad af systematik og struktur i det daglige arbejde.
Vi har en særlig opgave i at inddrage barnets perspektiv på mest skånsomme vis, samtidig med at vi hurtigst muligt skal have afklaret det nødvendige støtteniveau.

Som rådgiver i et Familieteam kommer du til at indgå i et team, hvor vi tilbyder hinanden tæt faglig sparring og kollegial opbakning i de meget forskelligartede opgaver vi navigerer i.

I Familieteam Handicap er vi ca. 15 socialrådgivere fordelt i en Modtagelse og et Familieteam, en fagkoordinator, to studentermedhjælpere og en teamleder. Vi har et særligt fokus på den helhedsorienterede, socialfaglige tilgang til sagerne. Vi ønsker at sætte fokus på, at alle børn skal have mulighed for et godt børne- og ungdomsliv, på trods af funktionsnedsættelser. Derudover arbejder vi systematisk med kvalitetssikring af juridisk velfunderede afgørelser jf. §§ 86 og 87 i Barnets Lov.

Derudover har vi særligt fokus på selvstændiggørelse og koordinering af overgangen fra barn til voksen, hvor vi indgår i et tæt, tværfagligt samarbejde med Socialafdelingen, Jobcentret og UU omkring den unge.

Vi har desuden et udpræget fokus på inddragelse af barnet i egen sag – herunder særligt de børn, som kan have svært ved at udtrykke sig, grundet funktionsnedsættelser. Det ligger os meget på sinde at særligt disse børn skal have en stemme i eget liv.

Fælles for hele afdelingen er at vi sætter fokus på styrket inddragelse af børnenes perspektiv i sagerne, samt at vi insisterer på et tæt samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere, herunder Familiecenter Viborg, samt Døgn og Aflastning, Sundhedsplejen, PPL, skoler og dagtilbud.
Der praktiseres værdibaseret ledelse i hele Viborg Kommune, hvilket giver mulighed for råderum indenfor de gældende rammer. Disse fremgår blandt andet af vores kompetenceplan.

Rent fysisk har vi til huse på Viborg Rådhus, der med sin indretning i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere. Det tværfaglige samarbejde er en naturlig del af hverdagen i Familieafdelingen.

Ansættelse
Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer pr. uge. Stillingerne er til besættelse senest d. 1.oktober 2024.
Ansøgningsfristen er d. 24. august kl. 23.59. Ansættelsessamtaler bliver afholdt d. 29. august 2024.
Løn efter overenskomst og lokalaftale mellem DS og Viborg Kommune.

Vil du med på holdet?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om stillingerne:
Teamleder i Familieteam Øst, Sarah Rold på telefon 20 72 01 26, eller teamleder i Familieteam handicap Ida-Sofie Lindegaard Storm på telefon 20 23 22 84.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Viborg
  • Lørdag den 24. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Viborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
22. november 2024 5
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 7
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 7
13. november 2024 7
12. november 2024 7
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 4