Uddannelseskoordinator for Social- og Sundhedsassistentelever - Team SOSU-Uddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov

Har du lyst til at arbejde med og påvirke uddannelse og udvikling inden for sundhedssektoren? Har du en sundhedsfaglig baggrund og stærke kompetencer inden for kommunikation og relationer? Og holder du samtidig af dage med administrative opgaver, hvor du arbejder struktureret i forskellige IT-systemer? Så er du måske vores nye uddannelseskoordinator i Team SOSU-Uddannelse.

Om stillingen

I rollen som uddannelseskoordinator vil du få ansvaret for at ansætte halvdelen af vores social- og sundhedsassistentelever og herunder at fordele dem i deres del-oplæringsperioder. I rollen som uddannelseskoordinator vil du også komme til at understøtte elevernes uddannelsesforløb, frem til de står som fagudlærte social- og sundhedsassistenter efter ca. tre års uddannelse.

Som uddannelseskoordinator arbejder du tæt sammen med ledere, oplæringsvejledere og undervisere. Du vil komme til at arrangere velkomstdage, gennemføre praksisbesøg og i det hele taget være bindeleddet til SOSU-skolen. Du vil også komme til at håndtere elev-sager i samarbejde med fagforeninger. Din indsats i disse opgaver vil være afgørende for at sikre en høj kvalitet i uddannelsen og bidrage til elevernes succes.

Vi søger en kollega, der:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund
  • Besidder stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Trives med at arbejde systematisk med implementering og koordinering
  • Har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation og kendskab til det kommunale ældre- og sundhedsområde
  • Har indsigt i eller erfaring med erhvervsuddannelsesområdet
  • Trives på et fælles kontor, hvor et godt fælles grin er en del af arbejdskulturen

Team SOSU-Uddannelse

Teamet består af fem uddannelseskoordinatorer, som har hvert sit opgavesæt, en læringsbuddy, to administrative medarbejdere samt en teamleder. Teamets samlede opgave bliver således løst i et tværfagligt miljø med fokus på det fælles og med fokus på værdien af alles bidrag.

Teamets samlede opgave er at rekruttere både til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Efter rekrutteringsprocessen har vi mangfoldige opgaver i at understøtte elever, vejledere og ledelser i deres daglige arbejde med uddannelsesopgaverne – alt sammen for kontinuerligt at øge kvaliteten af oplæringen for eleverne.

Vi arbejder hver dag sammen med SOSU-Nord og deltager kontinuerligt i udvikling af området. Dette sker i samarbejde med de forskellige afdelinger i Senior og Omsorg, på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune, sammen med kommuner i Region Nordjylland mv. Der er en bred samarbejdsflade for alle de forskellige funktioner i teamet.

Måden, vi tilgår den store samarbejdsflade på, er ved løbende at sikre et tæt samarbejde i teamet baseret på psykologisk tryghed og at anvende feedback i vores daglige arbejde.

Om Senior og Omsorg

I Senior og Omsorg arbejder vi med en fælles vision om at udvikle velfærd sammen. Vores kerneopgave er at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vi består af fire funktionsenheder og et sekretariat, der understøtter vores arbejde med administrative og tekniske funktioner. Læs mere om Senior og Omsorg her:

Senior- og Omsorg, Aalborg Kommune

Team SOSU-Uddannelse er en enhed med egen ledelse, som varetager opgaver relateret til uddannelserne for Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistenter. Vores arbejde omfatter branding, rekruttering, administration og masser af udviklingsopgaver inden for de strategiske rammer, som er vedtaget i forvaltningen.

Hvis du har spørgsmål til indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Lone Nielsen på telefon 2223 7947 eller teamleder Cecilie Lodal Vestergård på tlf. 9931 1420

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart den 1. august 2024. Der er flex-tid i stillingen, men vi er som udgangspunkt tilgængelige for vores samarbejdspartnere i tidsrummet ml. kl. 08.00 og 15.00. Der er ikke mulighed for nedsat tid i stillingen.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort, da du skal kunne deltage i møder på andre lokationer end i forvaltningsbygningen i Vodskov.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2024 - Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 20. juni 2024.

Der indhentes efter konkret aftale reference hos tidligere arbejdsgiver inden endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores team!

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Vodskov
  • Onsdag den 05. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Vodskov over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0