Kollega med Python og Esri kompetencer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du med på holdet, som skal udvikle fleksible og automatiserede løsninger til kort og geodataproduktion til Forsvaret?

Vi søger en ny geofaglig kollega, der brænder for automatisering og processer og som kan hjælpe os med at strømline produktionen af kort og geodataprodukter til Forsvaret.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er den drivende kraft i arbejdet med at sikre en effektiv og innovativ anvendelse af geodata og andre data i den offentlige administration. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund og sikrer, at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger, som kommer hele samfundet til gode.

Du bliver en del af kontoret Kortlægning, der bl.a. har til opgave at understøtte kort- og geodatabehov hos Forsvar og Beredskab. Kontoret producerer kort og andre geografiske produkter over Rigsfællesskabet, internationale specialprodukter til Forsvaret samt topografiske kort- og geodataprodukter over Danmark og Grønland. Kontoret har ansvaret for landkortlægning af Grønland og for grunddataregistret Danske Stednavne. Vi varetager desuden en række internationale opgaver på det geofaglige område.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et kontor med specialister på mange forskellige områder inden for kortlægning og geodata. Du vil indgå i vores udviklerteam, som er i fuld gang med at optimere og videreudvikle vores Esri kort- og geodataproduktionsmiljø, der understøtter leverancerne til Forsvaret. Dette omfatter bl.a.:

• Udvikle og automatisere arbejdsprocesser vedr. kort- og geodataproduktion, herunder at implementere og drifte vores kort- og geodataproduktionsmiljø.
• Drift og administration af database- og ArcGIS servermiljø.
• Opsætning og klargøring af geodata, der skal visualiseres i vores kort- og geodataproduktionsmiljø.
• Teknisk udvikling af specialløsninger til Forsvaret og beredskabet.

Vi har brug for dig til at strømline processerne i vores kortproduktion. Der vil også være mulighed for at bistå med kontorets andre opgaver. Du skal have mod på en hverdag, hvor konkrete opgaver og læring går hånd i hånd, og hvor du sammen med teamet forventes at udvikle dig med opgaverne.

Du vil gennemgå den nødvendige efteruddannelse hos os gennem sidemandsoplæring og kursusaktivitet.

Din profil
Vi søger en medarbejder, der har:
• En relevant akademisk uddannelse, f.eks. IT-uddannelse, geofysiker, ingeniør, geograf eller lignende
• Erfaring med programmering – særligt Python
• Solid og bred erfaring med anvendelse af Esri-produkter, særligt ArcGIS Pro

Det vil være en fordel, men ikke en nødvendighed, at du har:
• Interesse for og erfaring med at udvikle brugerløsninger i et GIS-miljø
• Erfaring med ArcGIS Workflow Manager
• Erfaring med Git
• Erfaring med FME

Du er løsningsorienteret og klar til at indgå i en hverdag, hvor vi har fokus på anvendelse af nye teknologier og hvordan de kan bruges i vores fagområde.

Vi lægger vægt på, at du er en holdspiller, der værdsætter, at arbejdet udføres på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og der samarbejdes om de produkter, som kontoret leverer.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes gennem relevant myndighed.

Vi tilbyder
Vores kontor har et stærkt fagligt miljø og er præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone, masser af humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og privatliv. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-medarbejder i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Tiltrædelse den 1. august 2024 eller efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger
Du kan kontakte funktionsleder Anders Fertin på telefon 41674402 eller kontorchef Katarina Ritz på 51904209.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 6.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Torsdag den 20. juni 2024

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
26. november 2024 446
25. november 2024 452
24. november 2024 461
23. november 2024 464
22. november 2024 469
21. november 2024 465
20. november 2024 468
19. november 2024 464
18. november 2024 468
17. november 2024 468
16. november 2024 477
15. november 2024 482
14. november 2024 472
13. november 2024 477
12. november 2024 474
11. november 2024 478
10. november 2024 484
9. november 2024 480
8. november 2024 480
7. november 2024 474
6. november 2024 479
5. november 2024 467
4. november 2024 468
3. november 2024 473
2. november 2024 474
1. november 2024 471
31. oktober 2024 472
30. oktober 2024 478
29. oktober 2024 482
28. oktober 2024 472
27. oktober 2024 475