Bliv vores nye Java Software-udvikler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du være med til at udvikle områderne omkring ejendomsvurdering og tinglysning? Og motiveres du af ansvar og muligheden for at udvikle dig selv og dine evner? Du har nu mulighed for at blive softwareudvikler i Nykredit Property Financing Technology, hvor du bliver en del af et Scrum team med base i Aalborg.

Dit kommende job
Du bliver en del af realkreditdomænet, som består af cirka 190 medarbejdere. Vi leverer og vedligeholder løsninger til formidling af realkreditlån til Nykredit/Totalkredit samt banker tilknyttet Totalkredit-samarbejdet. Vores løsninger understøtter ca. 50% af udlånene til boligmarkedet i Danmark, og vi arbejder som én samlet værdistrøm efter agile principper. Du bliver en del af et team i området Property and Land Registration, der består af to agile teams: ét der arbejder med ejendoms- og vurderingsdomænet, og ét som arbejder med tinglysning og e-indfrielse. Du vil referere til Development Lead, Lasse Bang Okslund.

Vores teams har både ansvar for implementering af nye løsninger samt vedligeholdelse af eksisterende services. Du vil blive involveret i alle aspekter af udviklingen, lige fra kravhåndtering og løsningsdesign til test og release af løsningen. Hovedparten af vores systemer baserer sig på Java-teknologier.

Hvem er du?
Du har en relevant IT-uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau, og er enten nyuddannet, eller har et par års erfaring fra lignende stillinger. Derudover er du vant til at nedbryde komplekse problemstillinger til håndterbare opgaver. Du vil indgå i et fagligt miljø, hvor det forventes, at du bidrager med din mening og erfaring samt fremfører gode ideer. Du motiveres desuden af arbejdet med at implementere løsninger og sikre deres kvalitet.

Du har erfaring med:

  • Java EE, og det vil være et plus, hvis du har kendskab til REST og SOAP services.
  • Modellering og design af databaser, Oracle/DB2 database.
  • JAX-RS, JSON, OAuth og Maven.
  • Endvidere forventes et vidst kendskab til unittest, komponenttest og integrationstest.

Du forventes herudover at være indstillet på at tilegne dig ny viden undervejs. Da vores arbejdsmetode baserer sig på de agile principper, er det en selvfølge at have en viden om, hvordan man arbejder og bidrager i et agilt team. Eftersom vi har en afdeling i Warszawa er det desuden vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt på både dansk og engelsk.

Din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Digital, Change & IT – Nykredits digitale maskinrum – hvor vi er godt 600 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank og realkreditplatform på tværs af Aalborg, København og Warszawa. Nykredit er en virksomhed, der baserer sig på holdånd og gode samarbejdsrelationer. Arbejdet sker sammen med forretningen for at sikre, at vi udvikler de rigtige løsninger - også når omverdenen er i forandring.

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet, hvilket vi også gør. Nykredit tilbyder dig gode forhold og lægger stor vægt på din trivsel og din personlige udvikling, sparring og læring.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Development Lead, Lasse Bang Okslund på tlf. 20 91 25 73. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Fredag den 07. februar 2025

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
3. marts 2025 380
2. marts 2025 391
1. marts 2025 395
28. februar 2025 398
27. februar 2025 393
26. februar 2025 394
25. februar 2025 391
24. februar 2025 388
23. februar 2025 398
22. februar 2025 403
21. februar 2025 402
20. februar 2025 402
19. februar 2025 396
18. februar 2025 387
17. februar 2025 392
16. februar 2025 403
15. februar 2025 397
14. februar 2025 390
13. februar 2025 387
12. februar 2025 385
11. februar 2025 380
10. februar 2025 382
9. februar 2025 384
8. februar 2025 389
7. februar 2025 391
6. februar 2025 384
5. februar 2025 392
4. februar 2025 395
3. februar 2025 396
2. februar 2025 395
1. februar 2025 397