Vil du sætte dit præg på it-arkitekturen i VIA?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Digitalisering med fokus på it-arkitektur
I takt med at de digitale muligheder vokser, øges antallet af it-systemer og dermed også kompleksiteten.
For at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af VIAs kerneopgave, er der brug for et sammenhængende og veldesignet it-miljø. Dette kræver et vedholdende og udviklingsorienteret fokus på it-arkitekturen. Derfor søger VIA nu en dygtig og udviklingsorienteret it-arkitekt.

Sæt aftryk på VIAs samlede it-miljø
VIAs it-arkitekturarbejde tager afsæt i Den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA). Med udgangspunkt i FDA og arkitekturreolen, skal der være en sammenhængende, veldokumenteret og situationstilpasset tilgang til it-arkitekturarbejdet, hvad enten det er enterprisearkitektur, dataarkitektur eller systemarkitektur. Der er en forventning om, at vi kan se synlig sammenhæng fra arkitekturarbejdet til udviklingen og vedligeholdelsen af VIAs samlede it-miljø.

De centrale arbejdsopgaver er:

  • Udvikle og vedligeholde VIAs arkitekturmodel, herunder sikre synergi og sammenhæng i it-arkitekturen på forskellige niveauer (fx enterprise, data, system)
  • Samarbejde med interessenter om indarbejdelse af arkitekturkomponenter både i digitalisringsprojekter og i daglig drift
  • Udarbejde arkitekturdokumenter som fx diagrammer, politikker, retningslinjer mv. samt sikre løbende arkitektur-dokumentation.
  • Kommunikere VIAs it-arkitektur i de sammenhænge der er behov for, under hensyn til arkitekturniveau og synsvinkler
  • Planlægge og facilitere, at den nødvendige viden og kompetencer om arkitekturarbejdet er til stede hos relevante medarbejdere.
  • Indgå i planlægning og rådgivning i forbindelse med anskaffelse og review af nye it-systemer eller nye digitale arbejdsgangen.
  • Rådgive og sparre it-ledelsen i arkitekturspørgsmål


Erfaren og analytisk it-arkitekt med flair for at anvende data
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling og har stor indsigt i og viden om it-arkitektur. Du mestrer discipliner både i enterprisearkitektur og systemarkitektur, og har derudover en god dataforståelse samt stærke analytiske evner. Din værktøjskasse skal blandt andet indeholde stærke evner i modellering og visualiseringer, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA).

Derudover skal du være i stand til at reducere kompleksitet, skabe overblik og sikre en struktureret, tydelig og klar formidling af selv komplicerede arkitekturbudskaber. Du skal med andre ord formå at kommunikere fagligheden i it-arkitekturen til forskellige interessentgrupper, der ikke nødvendigvis har samme faglige indsigt i it-arkitekturen som dig selv.
Som person arbejder du selvstændigt og ansvarsbevidst. Du har høje standarder for kvalitet til dit eget arbejde og du skal have lyst til at indgå i samarbejder med kolleger fra flere forskellige steder i organisationen. Det fordrer en god evne til, at du løbende strukturerer og dokumenterer dit arbejde i en grad, der styrker samarbejdet mellem alle interessenter på it-arkitekturområdet i VIA.

Om VIA IT
VIA IT er ansvarlig for IT dels til VIAs egne uddannelser og dels til en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i det midt- og nordjyske. Samlet set omkring 60.000 mennesker.
VIA IT har medarbejdere på ca. 45 adresser samt to centre i hhv. Aarhus og Holstebro. På den tekniske side, råder VIA IT over et omfattende Microsoft Enterprise miljø med, MS SQL og AD, Exchange og Office 365 og SharePoint som de centrale platforme.
Vi forventer at dine kompetencer og interesser matcher dette.
Vi tilbyder:
  • En dynamisk hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Stor indflydelse på det daglige arbejde
  • Løn der matcher dine kvalifikationer
  • Personalegoder, herunder betalt frokostpause og relevante værktøjer.

Praktisk information
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler på området.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Din arbejdsplads vil være hos VIA Campus Aarhus N, Hedeager 2 i Skejby, men der kan forekomme opgaver på andre adresser.
VIA har mange adresser. Der kan forekomme arbejdskørsel, hvorfor det forudsættes at du er i besiddelse af kørekort samt indstillet på at bruge egen bil.
For yderligere information kontakt chef for it og digitalisering Mads Konge Nielsen - 87 55 12 15 eller afdelingsleder Allan Nordestgaard - 87 55 12 17 ([email protected]).
Ansøgningsfrist: 1. juni 2021.

Tiltrædelse: Forventeligt 1. august 2021.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 2
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4