Vi søger en passioneret frontend-udvikler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Det Faglige Hus er en organisation i rivende udvikling. Det stiller stadig større krav til vores it-systemer og itplatforme. Vores mål er, at medlemmerne og medarbejderne i videst muligt omfang skal serviceres via moderne digitale løsninger. Derfor søger vi en dygtig frontend-udvikler til vores it-afdeling.

Om jobbet

Du bliver en del af et lille udvikler-team, hvor vi arbejder med it-systemløsninger. I teamet arbejder lige nu 3 dygtige og dedikerede backend-udviklere. Deres primære opgave er at udvikle interne applikationer samt sørge for integrationerne mellem vores systemer.

Stort set alle vores interne applikationer er webbaserede og benytter sig af NET som backend, AngularJS, jQuery samt Vue.js som frontend.

Vi ønsker med dette jobopslag at opruste vores udviker-team med en dedikeret frontend-udvikler, så vores backend-udviklere får mere tid til at fordybe sig i opgaverne og dermed sikre de bedste løsninger.

Vores absolut vigtigste opgave er at sikre, at vores medlemmer og kollegaer i Det Faglige Hus får digitaliserede løsninger, der giver værdi.

Spændende opgaver venter på dig

Du kan se frem til spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der bl.a. indebærer udviklingsopgaver såsom markup og frontend-logik til nye applikationer samt optimering af eksisterende applikationer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med web-teamet i Kommunikation i forhold til bl.a. at udvikle designet, som de leverer. Du bliver dermed en stor del af processen fra mockup til markup.

I teamet har vi stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, og vi er påbegyndt en proces, hvor vi strømliner vores hverdag og sætter retningen for vores udvikling. Dette indebærer bl.a. SCRUM som udviklingsproces.

Derudover har vi i teamet dedikeret tid til at prototype gode idéer og tillære os nye teknologier. Dette kan vi fordybe os i 2-3 dage om måneden, ligesom vi har en årlig CodeCamp, hvor vi tager ud af huset og udvikler en prototype, som vi selv mener kan have stor værdi for huset.

Udover udvikler-teamet består IT af 2 andre teams, der arbejder med henholdsvis support og Modulus. I alt er vi 14 medarbejdere, der har et godt samarbejde på tværs.

Om dig

  • Du har en uddannelse som datamatiker eller lignende.
  • Du har solid erfaring med HTML/CSS og JavaScript og gerne med frameworks som Vue.js, AngularJS, React el.lign.
  • Du evner at skabe brugervenlige applikationer.
  • Du arbejder struktureret og kan holde overblikket i pressede situationer.
  • Du er en holdspiller, som altid er klar til at levere en ekstra indsats.
  • Du brænder for at lære og er god til at tilegne dig ny viden.

Et godt job på en tryg arbejdsplads
Du vil komme til at arbejde på vores hovedkontor i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.

Hvad kan du ellers forvente?

  • God løn efter kvalifikationer
  • 7 ugers ferie/frihed + 5 faste fridage
  • 4% ferietillæg
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18% efter 3 måneders ansættelse*
  • Sund og billig kantineordning
  • Betalte pauser
  • Sundhedsforsikring
  • Aktivitetsforening, der bl.a. yder tilskud til svømning/fitness
  • Sociale arrangementer
  • Vi fejrer vores succeser med gode overraskelser
  • Arbejdsgiverbetalt tøjordning på 4.600 kr. pr. år efter 3 måneders ansættelse

*Du kan vælge at konvertere 6,7% heraf til løn, hvis du er under 35 år.

Din ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du skal sende din ansøgning via ansøgningsformularen på vores hjemmeside senest 25. august 2019. Vi forventer at holde samtaler den 28. august 2019.

Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-chef Morten Sandholdt Nielsen på tlf. 7912 8118.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 145.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023. Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer. Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Esbjerg Ø
  • Søndag den 25. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2