Nysgerrig og struktureret software-koordinator til udvikling og styring af software-portefølje
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Nysgerrig og struktureret software-koordinator til udvikling og styring af software-portefølje
I Energinet sætter vi ekstra fokus på client management-området, og dette job er en unik mulighed for at sætte dit præg på, hvordan Energinet i fremtiden skal tilbyde sine medarbejdere relevante it-værktøjer, når vi arbejder med ambitiøse klimamål for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden for el og gas i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af dit arbejde.
Drift og udvikling i styrket client management team
Du bliver en del af afdelingen IT Service Desk, som har fokus på at skabe værdi for vores kunder i forretningen i form af god service og support, gode brugeroplevelser samt drift og udvikling af de rigtige it-værktøjer, så vores kolleger kan udføre deres arbejde. I Energinet styrker vi fokus på drift, vedligehold og udvikling af digitale værktøjer til vores kolleger og udvider antallet af medarbejdere i vores client management team.
Dit hovedansvar bliver sammen med resten af teamet at administrere, vedligeholde og udvikle Energinets software-porteføljestyring og understøtte, at alle processer fra anmodning til udrulning af software følges og møder vores gældende behov og krav. Som vores nye software-koordinator har du ansvaret for at sikre, at Energinets brugere har adgang til de programmer, de har brug for, og at al anskaffelse af software følger vores retningslinjer – og her er du også med til at implementere og udvikle retningslinjerne. Desuden indgår du i tæt samarbejde med vores licens managers for at sikre økonomisk optimal anvendelse af software. I rollen fungerer du som bindeled mellem forretningen og det tekniske team, og for at løse dine opgaver, koordinerer du løbende med kolleger på tværs af Energinet IT og eksterne samarbejdspartnere.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, som med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder for, at vi når i mål med den grønne omstilling. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Opsøgende og formidlingsstærk it-profil med forretningsforståelse
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har et bredt it-kendskab, gerne med fokus på Office 365 og hvordan en moderne pc-arbejdsplads er opbygget. Du har erfaring med projektstyring og koordinering af de tilhørende processer mod fx software-licenser og software-distribution. Samtidig er det en fordel, hvis du har indsigt i it-projekter og/eller it-drift – gerne i forbindelse med implementering af software-processer samt kendskab til agile processer. Du har desuden gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk.
Som person er du struktureret og i stand til at bevare overblikket over flere igangværende opgaver sideløbende. Du er nysgerrig og interesseret i at lære forretningen og dens behov at kende, og du forstår at formidle teknologi til forretningen og ledelsen. Samtidig har du også lysten og evnerne til at udfordre ”plejer”, hvor du har øje for, hvor vi kan gøre noget smartere og bedre. Derudover har du gode samarbejdsevner og er opsøgende i dit samarbejde både internt og eksternt, hvor du vægter en åben og ærlig dialog. Desuden kan du begå dig på forskellige niveauer af organisationen, hvad enten du agerer som en del af det daglige arbejde i teamet, eller du skal give en præsentation til it-ledelsen.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 14. oktober 2020. Vi forventer at afholde samtaler 23. oktober 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Thaysen Bach-Laursen på telefon 30 92 30 03. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Softwareudvikler
- Fredericia
- Onsdag den 14. oktober 2020
Lignende jobs
-
Solutions Architect for logistikløsninger til dao
Motiveres du af at skabe maksimal værdi i krydsfeltet mellem forretning og teknologi? Vil du bruge din passion og dine styrker indenfor digital produktudvikling og arkitektur til at sætte den f..- Softwareudvikler
- Vejle
-
Software Consultant
About The Role Exciting opportunity for a Software Consultant to join our team in Sønderborg. Take a key role in implementing Hansen’s billing software solution and customer experience (cx) pr..- Softwareudvikler
- Sønderborg
-
Systemudvikler til dao
Er du klar til at tage udfordringen op og forme fremtidens digitale dao? Har du lyst til at arbejde med komplekse IT-løsninger, der påvirker rigtig mange danskeres hverdag? Så er du formentlig det .- Softwareudvikler
- Vejle
-
Global Chapter Lead - DevOps & Testing - Ramboll T...
- Softwareudvikler
- Esbjerg
Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som softwareudviklere |
---|---|
26. november 2024 | 5 |
25. november 2024 | 5 |
24. november 2024 | 5 |
23. november 2024 | 5 |
22. november 2024 | 5 |
21. november 2024 | 5 |
20. november 2024 | 6 |
19. november 2024 | 6 |
18. november 2024 | 6 |
17. november 2024 | 6 |
16. november 2024 | 6 |
15. november 2024 | 6 |
14. november 2024 | 6 |
13. november 2024 | 6 |
12. november 2024 | 5 |
11. november 2024 | 5 |
10. november 2024 | 5 |
9. november 2024 | 5 |
8. november 2024 | 5 |
7. november 2024 | 5 |
6. november 2024 | 5 |
5. november 2024 | 5 |
4. november 2024 | 5 |
3. november 2024 | 5 |
2. november 2024 | 5 |
1. november 2024 | 5 |
31. oktober 2024 | 6 |
30. oktober 2024 | 6 |
29. oktober 2024 | 6 |
28. oktober 2024 | 6 |
27. oktober 2024 | 6 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
It-arkitekt til
ets Efterretningstjeneste
Se alle populære søgninger