Vi sætter fart på den agile transformation og søger derfor (endnu) flere Scrum Masters

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Vi sætter fart på den agile transformation og søger derfor (endnu) flere Scrum Masters


Energinet står for at etablere, drive og vedligeholde Danmarks overordnede el- og gasnet, og både el- og gasnettet er som led i den grønne omstilling under væsentlig ud- og ombygning - og IT spiller en stor rolle i understøttelsen og udviklingen af dette. Omstillingen til et 100 % grønt energisystem kræver, at vi udvikler nye løsninger i et højt tempo, og derfor skal vi også være klar til at omstille os løbende i Energinet. Vi skal være i stand til at træffe hurtigere beslutninger, øge vores innovationskraft og styrke det tværgående samarbejde. De agile metoder er et centralt omdrejningspunkt i dette, og vi har derfor brug for flere dygtige scrum masters med erfaring i agile udviklingsmetoder. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision


Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Fokus på mennesker, processer og facilitering


Med fokus på at skabe de optimale betingelser for teamet, har du et stort drive og øje for teamets trivsel ved at fjerne de forhindringer, der står i vejen for teamets succes. Du navigerer i teammedlemmernes og kundens behov med det formål at opnå resultater i overensstemmelse med virksomhedens værdier, principper og forretningsmæssige mål.

Vi søger scrum masters til flere forskellige teams i IT'a agile organisation, og derfor kan du komme til at arbejde med et eller flere teams inden for områderne Business Development, Customer Experience og Enterprise Information Management

  • Customer Experience centeret har til formål at understøtte og optimere brugernes oplevelse af hverdagens IT og er garant for en stabil IT-drift. Her har vi teams, som sikrer Energinets klient-software og som supporterer de systemer og services, der er fælles for hele Energinet koncernen.

  • Enterprise Information Management spiller en central rolle i at understøtte transformationen af Energinet og Energinet IT til at være datadreven. Her sikrer vi den strategisk retning for Data Governance og Data Management. Specielt teams med fokus på Machine Learning, Enterprise Reporting samt vores dataplatform bliver fokusområder for den nye scrum master.
  • Business Development fokuserer på at vedligeholde udvikling af forretningskritisk og forsyningskritiske it-løsninger, operationalisering af cloud-strategi og udvikling af vores it-platforme.

Som en af vores nye Scrum Masters bliver dine opgaver blandt andet at

  • Sikre og skabe rammerne for, at teamet og eksterne ressourcer leverer optimalt
  • Understøtte og coache teamet i agile arbejdsmetoder
  • Facilitere events - i samarbejde med teamet og Product Owners

  • Understøtte teamet og medarbejdernes udvikling sammen med People Managers
  • Identificere og adressere forhindringer for teamets fremdrift
  • Facilitere ved at sætte scenen og give klare rammer, hvor teamet kan samarbejde og agere som et selvstyrende team

Du kan se frem til, sammen med vores faglige stærke teams, at arbejde med ambitiøse løsninger i en koncern i kraftig udvikling. Det er vigtigt for os, at du udvikler dig både personligt og fagligt, og der er derfor gode mulighed for at vokse i rollen, ligesom du blandt andet indgå i vores Scrum Master CoP, og derigennem blive en væsentlig medspiller i den agile transformation som IT og Energinet undergår.

Metodestærk og motiverende profil med lyst til at arbejde med mennesker og processer


Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en mellemlang it-uddannelse, og du har sikkert også konkret erfaring med udvikling og arbejde med it-systemer. Vi vægter samtdig, at du har et agilt mindset - og ikke mindst har lyst til at opnå resultater i en faciliterende og coachende rolle, hvor du primært koordinerer og baner vejen. Måske har du allerede erfaring som scrum master. Sprogligt kan du kommunikere flydende på dansk i både skrift og tale – og behersker engelsk til forretningsbrug.

På det personlige plan er du udadvendt og nærværende, ligesom du i kraft af din strukturerede og metodiske tilgang har særdeles gode faciliteringskompetencer. Du kommunikerer med gennemslagskraft og respekt og fungerer særdeles godt i et team, hvor du qua din rolle har et særligt fokus på relationer og samarbejde. Du er ambitiøs og kan lide at blive udfordret i dine opgaver.

Ansøgning og kontakt


Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater – så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte People Manager Kay Asmussen på tlf. 41 38 11 77 eller People Manager Michael Nielsen på tlf. 23 33 88 89. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Fredericia
  • Mandag den 11. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5