Python udvikler til den grønne omstilling
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Python udvikler til den grønne omstilling
Motiveres du af at arbejde med programmering, datadrevne løsninger og modellering? Og vil du være med til at optimere den grønne omstilling i elnettet gennem digitalisering og operationel beslutningsstøtte? Som Python udvikler bygger du data-drevne løsninger, der sikrer, at vi kan udnytte den hastigt voksende mængde vedvarende energi i Danmark.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.
Digitaliseringsindsats med fokus på datadrevet beslutningsstøtte
Du indgår i et team, der arbejder med innovation og digitalisering af el-systemet med fokus på at fremme den grønne omstilling og samtidig bevare vores høje forsyningssikkerhed. Du får en helt central rolle i den digitale forretningsudvikling og mulighed for at påvirke den tværgående digitaliseringsindsats. Nye løsninger til beslutningsstøtte udvikles i Python og idriftsættes primært i Azure Cloud som infrastructure as code.
Konkret implementerer du data-drevne løsninger i Python i samarbejde med interne og eksterne kolleger. Samtidig formår du at operationalisere produkterne gennem en passende it-implementering og du kommunikerer løbende med dine kolleger, så deres feedback tages med i udarbejdelse af løsningerne. Du får et tæt samarbejde med .net udviklere i teamet, der blandt andet bidrager til at gøre data tilgængelig for vores Kontrolcenter.
Dine opgaver kommer blandt andet til at være:
- At indsamle operationelle data og udtrække et driftsoverblik til Kontrolcenteret og til vores nordiske samarbejdspartnere.
- At udvikle innovative data-drevne løsninger til en mere sikker drift at el-systemet i et tæt samarbejde med slutbrugerne.
- Sparring med kollegaer i teamet - herunder code review.
- Tæt samarbejde med øvrige teams, der sammen står for udvikling af det vitale IT-system til drift af det danske el-system.
”Jeg lægger vægt på, at du motiveres af at tilegne dig ny viden og har stor appetit på faglig og personlig udvikling. Det er vigtigt, at du aktivt søger at være i front med udviklingen inden for dit specialistområde, samtidig med at du evner at omsætte din viden til nye digitale forretningsmodeller”, fortæller Senior Manager Morten Birkholm.
Glæd dig til et job, hvor du er med til at udvide anvendelsen af data og hvor du kan komme med input til nye måder at træffe datadrevne beslutninger på.
Erfaring med Python og matematisk modellering
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse indenfor IT, matematik, fysik eller økonomi, hvor du har arbejdet med databehandling og matematisk modellering i Python. Du har erfaring med at arbejde i Azure Cloud og Azure DevOps. Det er ønskeligt, at du har stiftet bekendtskab med f.eks. machine learning, pipelines, infrastructure as code eller quality assessment.
Som person er du god til at skabe relationer med andre, kan kommunikere præcist både skriftligt og mundtligt, og du evner at gøre det komplekse enkelt. Samtidig er du nysgerrig og er god til at få dine idéer ført ud i livet i samarbejde med dine kolleger. Du har en struktureret tilgang til opgaverne, og du trives med at arbejde agilt, så du kan omstille dig fra en opgave til en anden og bruge dine færdigheder på nye områder.
Ansøgning og kontakt
Send blot dit cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 19. oktober 2022. Vi forventer at holde samtaler 25. og 26. oktober 2022 (1. samtale online) og 28. oktober 2022 (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Product Owner Lasse Diness Borup på telefon 23 33 89 34 (for spørgsmål til jobbets indhold) eller Agile People Leader Mikkel Weyergang Ladegaard på telefon 21 39 92 35 (for spørgsmål til vilkår mv.).
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.
Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Softwareudvikler
- Fredericia
- Onsdag den 19. oktober 2022
Lignende jobs
-
Global Chapter Lead - DevOps & Testing - Ramboll T...
- Softwareudvikler
- Esbjerg
-
Global Chapter Lead - Full-Stack Engineering Produ...
- Softwareudvikler
- Esbjerg
-
Automation or Electrical trainees for green Energy...
- Softwareudvikler
- Esbjerg
-
Automation or Electrical trainees for green Energy...
- Softwareudvikler
- Vejle
Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som softwareudviklere |
---|---|
26. december 2024 | 2 |
25. december 2024 | 2 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 1 |
19. december 2024 | 1 |
18. december 2024 | 1 |
17. december 2024 | 5 |
16. december 2024 | 5 |
15. december 2024 | 5 |
14. december 2024 | 5 |
13. december 2024 | 5 |
12. december 2024 | 5 |
11. december 2024 | 4 |
10. december 2024 | 4 |
9. december 2024 | 4 |
8. december 2024 | 4 |
7. december 2024 | 4 |
6. december 2024 | 4 |
5. december 2024 | 4 |
4. december 2024 | 4 |
3. december 2024 | 4 |
2. december 2024 | 5 |
1. december 2024 | 5 |
30. november 2024 | 5 |
29. november 2024 | 5 |
28. november 2024 | 5 |
27. november 2024 | 5 |
26. november 2024 | 5 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
STU
søger pædagog til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Se alle populære søgninger