Generalist eller business analyst, der er nysgerrig på big data, AI og agil it-udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Har du lyst til at være en del af og arbejde med komplekse agile it-transformationsprogrammer i staten? Vil du være med at implementere nye it-systemer, en big dataplatform og AI, der skal fremtidssikre et datadrevet, dansk skattevæsen? Og har du stærke evner inden for strategi, problemløsning, kommunikation, interessentpleje og ledelsesbetjening?

Data som strategisk aktiv
I Skatteforvaltningen er data et strategisk aktiv, og vores forretningsområder bruger data og viden til at levere en god service til skatteyderne, udføre kontroller, inddrive restancer samt drive og styre vores processer. Vores centrale datainfrastruktur er omdrejningspunktet. Her udvikler vi analytiske modeller, gennemfører dataanalyser og sikrer en langt bedre udnyttelse af data fra Skatteforvaltningens mange it-systemer. Centralt for transformationen er etableringen af en ny fælles dataplatform, som kan understøtte det stigende behov for retvisende og let tilgængelige data.

Du kommer til at spille en aktiv og understøttende rolle i projektet omkring implementering og opbygning af en ny central dataplatform. Projektet er både teknisk og forretningsmæssig komplekst, hvor mange faggrupper og interessenter er i spil, og derfor er god kommunikation, politisk tæft og interessenthåndtering vitalt, for at projektet kan lykkes.

Dine opgaver består bl.a. i at:

  • Problemløsning, strategiarbejde og sparring med dine nærmeste ledere
  • Varetage kontakt til og sikre alignment i forhold til interessenter, samarbejdspartnere og leverandører
  • Udarbejde PowerPoint-slides af højeste kvalitet
  • Skrive korte og præcise notater og indstillinger til ledelsen og arkitekturboard
  • Indsamle viden i forretningen, fx om behov for data og forandringsparathed ift. brug af ny teknologi
  • Facilitere workshops
  • Udarbejde analyser med brug af kvalitative og kvantitative data
  • Bistå med planlægning og koordinering på tværs af forskellige faggrupper og teams for at sikre, at vi kommer i mål med transformationen til ny dataplatform.


For at lykkes i stillingen kræver det, at du finder det spændende at arbejde sammen med mennesker med forskellige faglige baggrunde. Derudover skal du have lyst til at arbejde med fagområder, som du måske ikke tidligere har beskæftiget dig med. Endelig skal du tænde på en til tider lidt kaotisk hverdag med højt tempo i et kontor, som stadig er under opbygning, og hvor der er mange nye kolleger.

Dit kontor og enhed
Du kommer til at arbejde i området Data og Analyse, der består af ca. 230 medarbejdere, hvor du bliver en del af kontoret Data Govenance, Teknologi og Arkitektur. Vi er ca. 20 dygtige medarbejdere, der rummer mange forskellige fagbaggrunde. Vi spænder bredt over mange fagligheder såsom data governance konsulenter, data engineers, informations- og løsnings-arkitekter samt projektledere.

Om dig
Din akademiske baggrund er mindre vigtig, den kan fx være cand.scient.pol, cand.merc, cand.oecon, cand.It eller cand.comm. Du kan både være i starten af din karriere eller have et par års erfaring, fx fra centraladministrationen eller fra et konsulentfirma. Du er god til at formidle, både skriftligt og mundtligt og derudover har du stærke kompetencer i Microsoft Office-pakken (især Word og PowerPoint – men også gerne Excel). Det vil være en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med it-udvikling, cloud-teknologi, agil projektledelse og projektstyringsværktøjerne JIRA og Confluence.

Som person er du først og fremmest en holdspiller. Du kan begå dig i en udviklingsorienteret organisation, hvor vi bruger humoren og det sociale til at sikre, at vi er i stand til at arbejde hårdt og seriøst. Du er udadvendt og god til at omgås alle typer af interessenter, herunder andre myndigheder og erhvervslivet. Du er god til at inddrage andres kompetencer, når du løser problemer, og samtidig kan du bevare helikopterperspektivet, når du møder komplekse problemstillinger. Du er analytisk og logisk tænkende og kan sikre fremdrift i dine opgaver.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Ansøgning med CV og eksamenspapirer sendes via nedenstående link senest den 5. maj 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Trine Wrist Lundorf på tlf. 72 38 90 85. Vi holder samtaler løbende. Der kan indgå en faglig case, en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Frederiksberg
  • Tirsdag den 05. maj 2020

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i Frederiksberg

    We are currently looking for a Software Engineer with NET skills and experience in developing software and services on Cloud Providers.A strong team player who contributes positively to the ID..
    • Softwareudvikler
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Technical Solution Architect - Energy Intensive In...

    <p>Are you prepared to stretch the limits of your professional acumen and develop your excellence in an open, collaborative, and empowering culture? We are seeking a multidisciplinary, techni..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Lead Cloud Engineer til [xxxxx]

    Til vores AI, Data & Cloud-afdeling, søger vi en passioneret og erfaren Lead Cloud Engineer til at arbejde med vores cloud platform på tværs af [xxxxx] Du vil spille en nøglerolle og præge strat..
    • Softwareudvikler
    • København S
    Få mere info
  • C# Software Engineer for Core systems

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Softwareudvikler
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
19. september 2024 12
18. september 2024 12
17. september 2024 12
16. september 2024 7
15. september 2024 7
14. september 2024 7
13. september 2024 7
12. september 2024 7
11. september 2024 7
10. september 2024 7
9. september 2024 7
8. september 2024 7
7. september 2024 7
6. september 2024 8
5. september 2024 7
4. september 2024 7
3. september 2024 7
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 6
30. august 2024 6
29. august 2024 4
28. august 2024 4
27. august 2024 6
26. august 2024 8
25. august 2024 12
24. august 2024 12
23. august 2024 12
22. august 2024 12
21. august 2024 12
20. august 2024 12