Specialister til testmanagement, testautomatisering og manuel test

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at sikre, at en ny it-løsning af stor samfundsmæssig betydning udvikles og gennemtests efter højeste kvalitet? Bliver du nysgerrig, når vi fortæller, vi arbejder med værktøjer som Azure, ReadyAPI, samt Jira og at Built-In-Quality er en af vores vigtigste værdier?

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af forankringen af et end-to-end testteam, der tester og kvalitetssikrer udviklingen af Toldprogrammet.Vi forestiller os et team, der består af forskellige kompetencer, som f.eks. test managers, tekniske testere, testanalytikere samt testere og lign. Det, der er vigtigst, er, at du har lyst til at arbejde med forskellige former for test samt være en aktiv deltager i opbygningen af et team, der skal være garant for den seneste teknologi.

Teamets opgave er at drive analysen af testbasis, designe og eksekvere testen, følge op på fejl og fejlrettelser, målrette og sikre testleverancen samt have en supporterende rolle for tværgående Test Management.

Derudover kan du som specialist komme til at arbejde med:

Testautomatisering og manuel test:

  • Analysere og designe testen på baggrund af forretningskrav og tekniske specifikationer
  • Skrive test cases i udvalgte testværktøjer (ReadyAPI, Azure Test Automation Pipeline og Selenium)
  • Udarbejdelse og tilretning af test data
  • Understøtte testmanager og testlederen i at planlægge og koordinere testaktiviteter på tværs af EUTK
  • Afvikle testopgaver


Testmanagement:

  • Planlægning af EUTK tværgående E2E test i samarbejde med Solution sporet
  • Udarbejdelse og implementering af test planer, processer, udvælgelse af test værktøjer
  • Kommunikere, koordinere og facilitere leverancer
  • Kommunikere kvalitet og risiko i produktet

Det er dine kompetencer og erfaring, der afgør, hvilke af opgaverne, du primært skal beskæftige dig med.

Du bliver en del af Kontoret for Udvikling og Test EUTK i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er tilknyttet Toldprogrammet (EUTK), hvor vi, i samarbejde med Toldstyrelsen, er i gang med at udskifte hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet grundet EU’s nye toldlovgivning. Noget som har stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

Du får et spændende og udfordrende job inden for et område som tillægges stor fokus, og hvor personlig udvikling vægtes højt. Vi er et kontor i udvikling, hvor vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for at skabe fremtidssikrede løsninger.

”Hos os lægger vi stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Vi støtter op om, at du bliver løftet fagligt, og at dine kompetencer bliver anvendt i jobbet,” siger din nye kontorchef Bolton.

Du kan se frem til at blive en del af en innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi tilbyder et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, således, at du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Da det er en nyoprettet stilling, får du i høj grad mulighed for at sætte dit eget præg på løsningen af opgaverne.

Vi arbejder med rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework) og er lige nu organiseret i 3 Agile Release Trains (ART). Vi har et Solution Train som koordinerer på tværs, har det samlede overblik og sikrer den samlede digitale løsning. Vi arbejder agilt, men skal stadig klikke sammen med en omverden, der er mere traditionelt styret, fx med Statens It-råd.

Om dig
Da vi ønsker at sammensætte et team med forskellige kompetencer og erfaring er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende. Det er vigtigt, at du har passion for test og kvalitet i software og kan bidrage med gode testkompetencer.

Vi forventer du har erfaring med at arbejde agilt og har du en certificering inden for ISTQB eller lignende, vil det være et plus, men ingen betingelse.

Vi benytter ReadyAPI, Azure Devops Test Automation Tool, Confluence og Jira, så hvis du har erfaring med disse eller lignende programmer og metoder, er det en fordel.

Du er kvalitetsbevidst, metodisk og engageret. Du tager gerne ansvar i forhold til samarbejdet i Toldprogrammet og har øje for at overholde deadlines, og er selvfølgelig er en teamplayer i et dynamisk, engageret team.

Toldprogrammet (EUTK)
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 26. oktober 2021. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Laurs Rasmus Schifter på 72373271 eller souschef Omar Salamé på 72375615.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Frederiksberg
  • Tirsdag den 26. oktober 2021

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Talent Acquisition Partner

    You may have noticed we not long ago were looking for a Junior Talent Acquisition Partner. We have decided to change the scope of the role which means less focus on the general support role and mor..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Automation or Electrical trainees for green Energy...

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i København
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 8
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 9
25. november 2024 9
24. november 2024 9