Statens Administration søger it-kyndig proceskonsulent til automatiseringsprojekter - Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du erfaring med procesanalyser og -optimeringer, god teknisk forståelse og lyst til at arbejde med nye teknologier som robotics (RPA)? Statens Administration er et shared servicecenter, som har til hovedopgave at levere løn- og regnskabsydelser for vores ca. 160 statslige kunder. For at hjælpe vores driftskontorer automatiserer vi de manuelle arbejdsgange ved hjælp af RPA (Robotic Process Automation) teknologi. Vi har nu over 30 kørende robotter og har oparbejdet viden og erfaring med hvordan robotter udvikles, implementeres, driftes og forvaltes.

I vores tværgående kontor, Kunder og kvalitet, står vi bl.a. for at identificere automatiseringspotentialer i Statens Administration samt udvikle og implementere automatiseringsløsningerne. Vi har et vedvarende fokus på procesoptimeringer både hvad angår kvalitet og effektivitet, og bruger automatiseringsteknologien til at opnå de ønskede resultater.

Om jobbet
Som proceskonsulent bliver dit primære ansvarsområde at drive forretningsprojekter og opgaver, hvor du med din data-/tekniske forståelse og dine kompetencer inden for procesanalyse, analyserer, optimerer og dokumenterer processer. Du bliver bindeleddet mellem udviklerne og fagområderne, og du skal kunne udfordre og kvalificere processerne inden de gives videre til en udvikler. Vi forventer derfor, at du har indgående erfaring med at arbejde med de interne forretningsprocesser fra en større privat eller offentlig virksomhed.

I vores setup vil du typisk blive ansvarlig for at drive automatiseringsprojektet, men få faglig assistance fra forretningseksperter, samt teknisk assistance fra en RPA-udvikler. Du kommer derfor til at sidde som en central person for procesanalysen i forhold til at definere og scope den kommende robot. Arbejdet skal udføres for primært de interne forretningsområder, men også for eksterne kunder, som typisk vil være andre statslige virksomheder.

Afhængig af dine kompetencer kan du, ud over de konkrete automatiseringsprojekter, ligeledes få en mere generel rolle i automatiseringsgruppen. Opgaven kan fx være at definere og forbedre det tekniske eller forretningsmæssige setup, men kan også omfatte sparring med andre projektledere eller beslutningstagere.

Dine primære opgaver bliver således:

  • Planlægge og drive automatiseringsprojekter samt afholde møder og workshops
  • Analysere og dokumentere de arbejdsgange, der ønskes understøttet med RPA, og sikre fokus på procesoptimering så der ikke blot automatiseres 1-1, som processerne ser ud i dag
  • Sikre at godkendelser og procesdokumentation (PDD) er på plads, og at de rette samarbejdspartnere er involveret, inden opgaven overdrages til udvikling
  • Sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området i samarbejde med øvrige medarbejdere i automatiseringsgruppen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har flere års praktisk erfaring med opgaver af lignende art. Vi vil især lægge vægt på erfaring med:

  • Procesanalyse og procesoptimering, gerne ud fra en anerkendt metode som fx LEAN
  • Projektledelse samt facilitering og afholdelse af workshops
  • It-området herunder forskellige (automatiserings)teknologier (RPA/AI/Machine learning mv.)
  • Kommunikation og samarbejde med diverse interessenter (medarbejdere, kunder, ledere mv.).


Og hvem er vi så?
Statens Administration er en del af Finansministeriet, og du vil blive tilknyttet Team Optimering og Kvalitet som bl.a. har ansvar for drift, support og udvikling af styrelsens it-systemer. Vi er et dynamisk og kreativt team, men vi prioriterer også et godt arbejdsmiljø og sociale arrangementer. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at blive en del af vores stærke fællesskab.

Vores ambition er at levere værdi gennem vores høje faglighed og evne til at forstå forretningens behov. Du skal derfor brænde for at være med til sikre god service og sikker drift i Statens Administration.

Statens Administration er en styrelse i Finansministeriets koncern. Vi lægger vægt på en flad og direkte ledelsesstruktur – og så tror vi på, at gode ideer skal afprøves.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Per Helmer Roos, tlf. 40 90 60 94, teamleder Niels-Christian Pallisgaard Aaen, tlf. 33928249 eller RPA Lead Karin Bæk Hjermitslev, tlf. 41703985.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 15. marts 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 12-13.

Forventet tiltrædelse den 1. maj 2020 eller snarest muligt derefter.

Statens Administration opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hjørring
  • Søndag den 15. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1