Spændende stilling som KVALITETSKONSULENT / datamanager til Regionshospital Nordjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Hjørring

På Regionshospital Nordjylland arbejder vi fokuseret med udvikling af den patientoplevede, faglige og organisatoriske kvalitet. Team Kvalitet og Patientsikkerhed er den centralt placerede enhed, der understøtter arbejdet med patientsikkerhed, forbedring og datadrevet kvalitetsstyring både internt på hospitalet og på tværs af hospitaler og sektorer i regionen.
Brænder du for at arbejde med kvalitet, patientsikkerhed og forbedring på et akuthospital i Region Nordjylland? Kan du tilrettelægge processer og udføre analyser i samarbejde med klinikere og øvrige samarbejdspartnere? Er du god til proces-styring, at have overblik, benytte og skabe data og gennemføre indsatser til forbedring? Er du anerkendende, vedholdende og positiv med fokus på læring og forbedring?
Så er det måske lige netop dig, vi søger? En dygtig kvalitetskonsulent til hospitalets kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde med fundament i de nationale og regionale dagsordener.

Primære indhold i stillingen:
  • Tovholder for Kliniske Kvalitetsdatabaser under det regionale kliniske kvalitetsudviklingsprogram RKKP, og hospitalskontaktperson med indsigt i og monitorering af data, understøttelse af specialeansvarlige RKKP-kontaktpersoner, bidrage ved regionale og lokale audits, deltagelse i relevante lokale, regionale og nationale fora i samarbejde med øvrige team-medlemmer.
  • Ansvarlig for kræftpakkeopfølgning i tæt samarbejde med registreringskonsulenter, med fokus på målopfyldelse (forbedringer) og kvalitetssikring af øvrige KPI’er sammen med teamet og afdelingerne, bidrage til sagsbehandling og ledelsesinformation og deltagelse i relevante lokale, regionale og nationale fora.
  • Ledelsesunderstøttelse ift data og kvalitetssikring i politiske målsætninger og strategiske fokusområder herunder sagsfremstilling af status med data, præsentationer, rapporter mm.
  • Proceskonsulent på forbedrings- og kvalitetsudviklingsprojekter og i drift af opgaver ifm det nationale kvalitetsprogram, herunder forbedringskonsulent på lærings- og kvalitetsteams.
  • PRI-administrator og tovholder for vores lokale PRI-organisation og sikre reviderede, godkendte og opdaterede politikker, retningslinjer og instrukser i samarbejde med PRI-redaktører i klinikken og spredning også nationalt og internationalt.
  • Hospitalets/teamets repræsentant i relevante interne/eksterne og tværgående fora for understøttelse og udvikling af kvalitets- og patientsikkerhedsområder

Opgaverne varetages med forbedring af klinisk kvalitet og patientsikkerhed som mål. Stillingen indeholder også strategiske opgaver tæt tilknyttet den udvidede hospitalsledelse og afdelingsledelser og at skulle drifte, udvikle og fremtidssikre hospitalet indenfor patientsikkerhed og kvalitetsområdet.
Du vil indgå i et team af erfarne kvalitetskonsulenter, risikomanager, sikkerhedsleder og arbejdsmiljøkonsulenter og samarbejde på tværs, både med øvrige teams i staben og med afdelinger.
Din endelige opgaveportefølje vil blive sammensat ud fra en dialog om dine og dine nærmeste kollegaers kompetencer og interesser.Fælles for opgaverne er, at de stiller krav til såvel selvstændig opgave­varetagelse som til at kunne skabe resultater i tæt samspil med ledelser, afdelinger, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Du kommer til at indgå i et godt arbejdsmiljø med fokus på indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme, de såkaldte iTOP værdier.

Din faglige profil
  • En relevant akademisk baggrund på kandidatniveau eller alternativt en klinisk baggrund med relevant erfaring, efter- eller videreuddannelse
  • Data-kendskab og erfaring på højt niveau med rutine i brug af data-analyse, fremstilling og visualisering af data med godt analytisk fundament (f.eks SAS, PAS, LIS, Surveyexact, First agenda, Qlik m.fl.)
  • Superbruger på office-pakkens elementer
  • Kompetencer i sagsfremstilling, sagsbehandling og rapportskrivning
  • Kompetencer i procesledelse, herunder at drifte forbedringsprojekter og processer
  • Kompetencer til tværfagligt samarbejde, hvor du som bindeled mellem f.eks. gældende retningslinjer og instrukser, målsætninger og det kliniske arbejde, kan indgå i dialog og opgaveløsning på tværs af hospitalet

Din personlige profil
  • Er analytisk og nysgerrig, initiativrig og opsøgende for dialog og løsninger
  • Kan bevare roen og holde overblikket
  • Finder arbejdsglæde i variationen af opgaver (administration/sagsbehandling /analyse /facilitering /undervisning /formidling)
  • Er systematisk og bidrager til fremdrift
  • Leverer høj faglig kvalitet, overholder deadlines og er innovativ.
  • Er reflekterende og fleksibel, med fokus på dialog, læring og samarbejde.


Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar eller snarest derefter. Den klassificeres som Kvalitetskonsulent på AC-niveau med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Team Kvalitet og Patientsikkerhed består af 5 medarbejdere. Teamet er et af 7 teams i staben fordelt på 4 chefer (i alt 40 medarbejdere). Således refererer Team Arbejdsmiljø til samme chef som Team Kvalitet og Patientsikkerhed. Staben varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker driften og det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner og almen praksis.

Du er velkommen til at kontakte chef for Kvalitet, Patientsikkerhed og Arbejdsmiljø, Vivi Pedersen på telefon 25 48 87 00 / 97 64 00 24 eller på mail [email protected] for yderligere oplysninger om stillingen. Du kan desuden finde flere oplysninger om Regionshospital Nordjylland på www.regionshospital nordjylland.dk

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i denne stilling, til at søge.

Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, dit CV, og relevante bilag senest d. 15. december 2021. Ansættelsessamtaler forventes at afholdes 5. januar 2022. Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hjørring
  • Onsdag den 15. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0