RPA-udvikler til automatiseringsenhed i Statens Administration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du lyst til at arbejde med robotter og automatiseringsopgaver? Så har vi en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at blive en del af en RPA-gruppe og få praktisk erfaring med udvikling og forvaltning af software robotter.

Statens Administration er et shared servicecenter og har som hovedopgave at levere løn- og regnskabsydelser for vores ca. 160 statslige kunder. For at understøtte vores driftskontorer, automatiserer vi de manuelle arbejdsgange ved hjælp af Robotic Process Automation (RPA) teknologi. Vi har nu udviklet over 50 robotter, og har oparbejdet stor viden og erfaring med, hvordan robotter udvikles, implementeres, driftes og forvaltes.

Om stillingen I Statens Administration arbejder vi efter en model for at identificere og prioritere processer, der er egnede til automatisering. Når en proces er udvalgt til at blive automatiseret, tilkobles et hold af proceskonsulenter og forretningseksperter, som afklarer automatiseringsprocessens næste skridt. Og det er her, at du som RPA-udvikler kommer ind i billedet, da din vigtigste opgave er at agere den tekniske it-konsulent i disse projekter.

Dine opgaver ifm. udviklingen af nye robotter vil bl.a. være:

  • Teknisk sparring ift. procesafklaringen.
  • Programmering af robotten. Vi baserer primært vores RPA software på UI-path, men anvender dog også diverse hjælpeværktøjer som fx Excel, Powershell mv.
  • Dokumentere koden og følge de øvrige retningslinjer for udvikling af robotten.

Ud over udvikling af nye robotter, kan dine opgaver også involvere vedligehold af eksisterende robotter samt konfiguration og udvikling af diverse hjælpeværktøjer til robotlandskabet. Vi anvender bl.a. et styringscockpit til at styre input til robotterne, TFS til at styre kodeversionering og service management værktøjet TOPdesk til at styre og understøtte it-sikkerhed, drift og support.

Du bliver en del af et RPA team på 11 medarbejdere. Du vil som en del af din onboarding få en grundig introduktion til RPA arbejdet i Statens Administration, samt undervisning i de værktøjer, vi anvender. Du vil løbende blive introduceret til de forskellige opgaver, og vil få opgaver svarende til de kompetencer, du har og opbygger.

Om dig Du kan både være nyuddannet eller have erfaring med it-området fra en tidligere ansættelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er ligeledes ikke afgørende, men vi forventer, at den ligger inden for it-området.

Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med og specialisere dig i RPA teknologi. Tidligere erfaring med RPA teknologi, og gerne UiPAth, vil være en fordel men er ikke et krav. Erfaringer med andre automatiseringsteknologier som fx machine learning vil også være et plus.

Din vigtigste kompetence er at kunne programmere effektive og stabile robotter og varetage it-konsulentrollen i de projekter og opgaver, der lander på dit bord. Vi ser gerne, at du har kendskab til programmering og gerne erfaring med fx VB.NET, C sharp, Powershell, Python, PHP og/eller andre kodesprog. Hvis du samtidigt har erfaring med udviklingsprojekter og udviklingsmetoder som fx Scrum, vil det også være en fordel.

Ud over dine it-kompetencer er det også vigtigt, at du er interesseret i at skabe og sikre en god dialog med kolleger og samarbejdspartnere for at forstå de processer, der skal automatiseres. Du skal derfor være i stand til og have lyst til at indgå i projekter og samarbejde med andre.

For at få succes som RPA-udvikler, skal du derfor kunne genkende dig selv i følgende:

  • Du er struktureret og kan håndtere peak-perioder og deadlines
  • Du er serviceorienteret og motiveres af at yde god service til kunder
  • Du er en problemløser, der tager ansvar for, at opgaven bliver løst
  • Du er klar på at hjælpe dine kollegaer og er komfortabel med en uhøjtidelig tone.

Om os I RPA-gruppen brænder vi for i fællesskab at udvikle den gode løsning, som skaber mest værdi for vores kunder og deres forretning. Du skal derfor trives med, at der stilles forventninger til din opgavevaretagelse, og du bidrager aktivt med gå-på-mod og nye vinkler på opgaveløsningen. Vi er et dynamisk og kreativt team, men vi prioriterer også et godt arbejdsmiljø og de sociale rammer. Det er derfor vigtigt for os, at du har lyst til at blive en del af og bidrage til vores stærke fællesskab.

Som vores nye kollega, bliver du en del af team Optimering og Kvalitet, som bl.a. har ansvar for drift, support og udvikling af styrelsens it-systemer. Statens Administration er en del af Finansministeriet og vores ambition er at levere værdi gennem vores høje faglighed og evne til at forstå forretningens behov. Som en del af Statens Administration, skal du derfor brænde for at være med til sikre god service samt sikker drift og support.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Forventet opstart er den 1. marts 2021.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Niels-Christian Pallisgaard Aaen på tlf. 33 92 82 49, mail: [email protected] eller RPA Lead Karin Bæk Hjermitslev på tlf. 41 70 39 85, mail [email protected].

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest 2. januar 2022.

Samtaler afholdes løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hjørring
  • Søndag den 02. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1