Kvalitets- og udviklingsjordemoder søges til fastansættelse på Fødegangen Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du interesse i jordemoderfaglig udvikling og samtidig et ønske om at arbejde på et mindre fødested, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt, så er stillingen som kvalitets- og udviklingsjordemoder på Regionshospital Nordjylland måske lige dig?

Om jobbet

Vi søger en Kvalitets- og udviklingsjordemoder til en kombineret stilling med fødegangsarbejde. Arbejdet vil fordele sig med 1/3 kvalitets- og udviklingsfunktion og 2/3 kliniske vagter i team organisering. I perioder vil kvalitets- og udviklingsfunktionen kunne fylde mere efter aftale. Der er tale om en fast stilling på 37t ugentlig til besættelse pr. 1/12-22 eller efter aftale.

I samarbejde med den speciale ansvarlige overlæge og øvrig ledelse er hovedopgaven at være medansvarlig for den faglige udvikling og kvalitet i afdelingen igennem:
  • At udarbejde og vedligeholde obstetriske retningslinjer (PRI)
  • At sikre et godt læringsmiljø, ved at deltage i og være medansvarlig for at planlægge undervisning i afsnittet
  • At væres databaseansvarlig for RKKP
  • At forestå løbende monitorering af generel faglig kvalitet samt formidle ny jordemoderfaglig viden
  • At deltage i arbejdet med afdelingens projekter


Ud over timerne til kvalitets- og udviklingsarbejde vil du i resterende arbejdstid deltage i vagtarbejde. Dette mhp. at sikre tilknytning til klinisk praksis.
Vi organiserer, som noget nyt, fra begyndelsen af 2023, vores fødegangsarbejde i teams. Jordemødrene inddeles i lokalforankrede teams der varetager alle opgaver på svangre-, fødsels- og barselsområdet for en afgrænset gruppe gravide. Den lokale forankring er væsentlig da vi i høj grad samarbejder tværsektorielt med kommunerne/sundhedsplejerskerne, hvorfor vi ved hvor vigtigt det er, at vi kender til den lokale kommunale organisering og de muligheder der er for borgerne netop her.
Vi forventer teamstrukturen giver større indflydelse på arbejdstid og arbejdsmængde, generelt større ansvarsfølelse for eget arbejde og større arbejdstilfredshed.
Vagtformerne bliver således en blanding med konsultationsarbejde, vagtarbejde (døgnvagter med tilkald fra hjemmet) og ambulatoriearbejde i dagfunktion.

Afdelingsprofil

Graviditet og fødsel varetager årligt svangreomsorg for 16-1700 gravide, samt 1500 fødende og barslende familier. Afdelingen har hele den nordlige del af Vendsyssel som optageområde, og varetager fødegangsarbejde, konsultationer i Hjørring, Brønderslev, Aabybro, Dronninglund, Frederikshavn, Skagen og Læsø, samt svangre- og barselsambulatorium.
Vi er i alt ca. 40 jordemødre ansat, de fleste i en blanding af fødegangs- og konsultationsarbejde. Vi har aktuelt 7 faste Koordinerende Jordemødre som er ansat i fremmøde døgnvagter. Samt 9 jordemødre i Kendt Jordemoderordning (KJO). Begge funktioner forsætter i omorganiseringen til Teams.
Derudover har vi Danmarks dejligste fødestuer. Alle fødestuer er nemlig indrettet som multisensoriske sansefødestuer, hvilket skaber ideelle fødemiljøer for de fødende og behagelige arbejdsmiljø for de ansatte.

Vi har et solidt tværfagligt miljø, med bla. obstetrisk team træning, tværfaglige fyraftensmøder og undervisning. Afdelingen anvender STAN, varetager normale og komplicerede fødsler efter fulde 32 uger, med kun enkelte højrisikogrupper undtaget, som overflyttes til Aalborg Universitetssygehus.
Vi har fokus på udvikling indenfor obstetrikken især den naturlige fødsel, bl.a. ved opretstående UK fødsler, nedbringelse af sectiofrekvens ved tværfaglig indsats og meget andet. I Region Nordjylland udarbejder vi fælles instrukser indenfor obstetrikken (OBIRENO).
Vi arbejder for det gode samarbejde tværfagligt og tværsektorielt, og vi indretter bl.a. vores konsultationsarbejde efter tidlig indsats og deltager aktivt i kommunernes forældreundervisningstilbud.

Vi forventer, at du:
  • Har dansk autorisation som jordemoder
  • Har bred klinisk erfaring
  • Har teoretisk overbygning på master/kandidat niveau
  • Gerne har erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde
  • Vægter tværfaglighed og samarbejde
  • Evner en travl hverdag og arbejder løsningsorienteret
  • Er åben og imødekommende i din kommunikation
  • Er fagligt engageret og har mod på at arbejde med og iværksætte projekter på afdelingen.
  • Er socialt engagerende, interesserer dig for og involverer dig i dit team, dine øvrige kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Ønsker at bidrage til faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø


Vi tilbyder:
  • Mulighed for at bruge dine faglige kompetencer på kvalitets- og udviklingsarbejde

  • En aktiv arbejdsplads med fokus på muligheder og løsninger
  • Et fagligt alsidigt arbejdsliv inden for jordemoderfaget
  • Fokus på tvær- og monofaglig udvikling
  • Gruppemøder inkl. faglig opkvalificering
  • Et fleksibelt og tillidsfuldt arbejdsmiljø
  • Et veletableret samarbejde med svangre- og barselsafsnit
  • STAN certificering
  • Supervision og teamtræning
  • Sansefødestuer på alle stuer
  • Mentorordning for nyansatte
  • Onboarding forløb
  • Teamorganisering
  • Ansvar for egen vagtplanlægning


Praktisk info

Tiltrædelse: 1/12-22 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist: 24/10-22
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 30/10-22

Løn- og ansættelsesforhold i.h.t gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte

Chefjordemoder Laila Hørby pr. mail: eller tlf. 51147284

eller

Stedfortræder for chefjordemoder Marie Krag pr mail: , eller tlf. 24929213

Læs mere om afsnittet på:

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hjørring
  • Mandag den 24. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1