Datateknikerelev med speciale i programmering hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Hjørring

Er du interesseret i programmering, datatyper og udvikling, så har du nu muligheden for at;
• få en målrettet uddannelse inden for programmeringsverdenen – fokuseret på de byggesten der tilbydes via Office / SharePoint
• få et forløb, hvor du løbende kommer tæt på ”forretningen” og bliver ekspert i at omsætte krav til konkrete løsninger
• blive ekspert i at udvikle oven på Office kontorpakken – og de muligheder der findes der via forskellige udviklingssprog og opsætningsmuligheder

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse står for den samlede regnskabsvirksomhed i Forsvarets koncern. Vores IT-opgaver løses og udvikles fra vores Udviklingsafdeling, hvor du får 10 kollegaer. Som lærling indgår du i vores velfungerende team af it-udviklere/proceskonsulenter, der har et høj fagligt niveau, som du får glæde af i din læring og udvikling.

Vores kontor ligger i Hjørring, hvor vi sidder 240 medarbejdere.
Arbejdsmiljøet er motiverende med mange muligheder og fokus på den enkeltes faglige udvikling. Vi kan lide et godt grin og godt humør uden at gå på kompromis med vigtigheden i servicering af vores kunder. En service som vi ønsker skal være nærværende og professionel. Vi ser frem til at grine med dig og give dig en god uddannelse.

Om stillingen

Velkommen til en læreplads, hvor vi kan tilbyde en alsidig uddannelse inden for datateknikerfeltet med fokus på læring i praksis, udvikling og samarbejde.

Når du starter, bliver der lavet en personlig uddannelsesplan. Det betyder, at du ud over din uddannelse på grund- og hovedforløbet, på TECHCOLLEGE i Aalborg, får en bred praktisk erfaring via dine arbejdsopgaver hos os. Uddannelsen foregår sådan, at du vil veksle mellem en erhvervsskole og praktiksted.
Arbejdet omhandler alle aspekter – lige fra idéfasen til understøttelse af løsningen i produktion, herunder støtte til brugerne. Det primære arbejde har et teknisk/udviklingsmæssigt fokus.
Vi anvender primært generelle værktøjer, herunder VBA-kode, SQL/Access, SharePoint og komplekst EXCEL. Du kommer også til at arbejde med procesbeskrivelse og udvikle SW robotter/RPA til optimering af administrative processer i et tæt samarbejde med Forsvarets centrale robotteam.

Om dig

Vi ønsker, at du har gennemført grundforløbet inden for data- og kommunikationsuddannelsen eller er i gang med den.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Ønsker at blive en dygtig og serviceminded datatekniker
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Kan smøge ærmerne op, tage ”luppen for øjet” og tage initiativ og ansvar for egne opgaver og arbejdsdag

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.886,92 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.604,51 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Johnny Vad på [email protected] / 51169389 eller IT- udviklingschef Karl Johan Jørgensen på [email protected] / 72810704.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.
Sådan søger du
Du skal søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år, begynder din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering.
Erhvervsskolen vurderer dine samlede færdigheder i forhold til den uddannelse, du søger ind på. Resultatet har betydning for, hvordan dit uddannelsesforløb kommer til at se ud.
Så, er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du evt. tage den med til en samtale, og ellers kan skolen udarbejde realkompetencevurderingen ved en eventuel ansættelse.
Ansøgningsfrist og proces
• Vi har ansøgningsfrist den 14. august 2023.
• Samtaler afholdes løbende
• Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. oktober 2023 eller efter aftale
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.
Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hjørring
  • Mandag den 14. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0