Destination Vesterhavet søger Business Intelligence udvikler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvide Sande

Til nyoprettet fast stilling søger vi en ambitiøs og forretningsorienteret Business Intelligence udvikler til at omsætte data til viden - og bistå ledelsen med at drive destinationsselskabets udvikling på data og analyseområdet.

Dit arbejde vil bygge ovenpå en helt ny platform under stadig udvikling. Dit arbejde vil bidrage til udviklingen af et hidtil uset stærkt og informationsrigt økosystem for turismeerhvervet.

Dine opgaver vil blive følgende

  • I samarbejde med platformens fremtidige product-owner (placeret ved VisitDenmark) og vores udviklere (NTT) at vedligeholde og berige databasen, herunder være tovholder på tilknytningen af nye fremtidige destinationsspecifikke datakilder.
  • Analysere data for at sikre høj datakvalitet og foreslå ændringer af eksisterende procedurer samt udarbejde best practices for databearbejdning og -analyse i Power BI.
  • Opbygge brugertilpassede dashboards med visuelle teknikker, brugervenlige infografikker og tabeller. Inklusiv skrive ledsagende beskrivelser og forklaringer af sammenhænge til mange interessenter, på vidt forskellige niveauer.
  • Omsætte behov til datamodeller, designe og udvikle automatiserede rapporter og formulere kvalitative insights.
  • Levere dataunderstøttelse af projekter og tiltag i form af udarbejdelse af strategiske data- og forretningsanalyser.

Det er derfor vigtigt, at du forstår datakilderne og værktøjerne godt nok, til at egenhændigt at kunne finde nye relationer og anvendelser, til at efterprøve hypoteser og afdække sammenhænge. Gennem forretningsmæssig forståelse skal du evne at omsætte din viden til gode løsninger i Power BI.

Din profil

Vi søger en faglig skarp profil, der evner at være ambitiøs og pragmatisk på samme tid.

Troværdigheden og det gode samarbejde er afgørende for dit virke. Du skal have lysten til at servicere en stor kontaktflade - og evne at holde mange forskellige typer af interessenter motiverede for samarbejdet.

Dernæst må du udvise rettidig omhu og sætte høj validitet først i arbejdet. Det betyder også at du skal turde udfordre antagelser – såvel andres som dine egne - med åben nysgerrighed.

Endeligt er det en forudsætning, at du har et godt overblik og evner både at udarbejde såvel som følge strategiske og operationelle planer, med fokus på detaljer og deadlines i forhold til opgaverne.

Dine tekniske kvalifikationer

Power BI, SQL, Snowflake og Excel er essensielle, mens resten kan tillæres.

Din baggrund

Du har relevant baggrund, måske som cand.merc.BI eller HD-R og gerne 3 -5 års erhvervserfaring inden for feltet.

Din nye spilleplade - den nye turismedata platform

Turismen  har en  kompleks og sammensat  natur, som  kombineret med diversiteten  i det  lokale erhvervsliv giver en udfordring i  forståelsen  og måling af  turisme som økosystem. Vores rolle er at gøre det komplekse forståeligt, servicere og kvalificere dialogerne.
En datadreven destination muliggør, at politikere, kommunalforvaltningen og erhvervet kan basere deres turismestrategiske beslutninger på aktuel viden fremfor på fornemmelser og fremskrivninger.

Aldrig før har man set et helt land samlet om én fælles platform. En stribe projekter har bidraget til at modne den platform der lige nu er de tre Vestkyst destinationers, men som snart i et varigt samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme og Visit Denmark, bliver hele Danmarks og mange destinationers fremtidige turismedata platform.

Vi har tæt samarbejde og vidensdeling med udviklerne NTT DATA Business Solutions, Dansk Kyst- og Naturturismes innovationsafdeling, Visit Denmarks analyseafdeling, erhvervet, kommunerne og de øvrige danske destinationer, omkring udviklingen og brugen af den nye turismedata platform.

Vi er live med historiske benchmark, realtid og forecast på sammenhænge mellem realiserede og bookede overnatninger, transaktionsdata, POS systemers lokale omsætning, mobildata, vejrdata, trafikdata, IOT-sensorer, forsyningens el, vand og affald, alverdens statistikker og analyser.

Platformen understøtter et komplekst økosystem af brugere, leverandører, virksomheder og organisationer ift. at dele data, sammenligne data, optimere deres processer og opdage nye forretningsmuligheder, som samlet set styrker det danske turismeprodukt, den enkelte virksomheds bund- og toplinje - foruden ved at skabe flere arbejdspladser og tilbud i de lokale samfund.

Du skal med din viden inden for business intelligence og data generelt, både understøtte og tage del i organisationens nutidige og fremtidige datadrevne projekter. Du skal samtidig være med til at løfte og definere organisationens evner indenfor nytænkning af, hvad data kan og skal bruges til.

Vores organisation

Det, der kendetegner vores lille organisation på bare 13 fastansatte og 6 deltid/timelønnede er en uformel og fri omgangstone, hvor alle byder ind og tager ansvar. Vores projektportefølje er bred, men vi har organiseret os med fastansatte specialister der arbejder på tværs af fagligheder, projekter og geografier.

Vi har en stor ekstern kontaktflade på kontoret, såvel som i mødet med vores medlemmer (turismeerhvervet), kommunerne og samarbejdspartnere. Vi griner højt i vores åbne kontormiljø, men har også stillestationer og dyre noicecancelling hørebøffer. Vi er udadvendte og nysgerrige – og håber, at du er på samme måde?

Her er alle selvstartende og arbejder sammen om at nå vores fælles mål. Det er derfor vigtigt, at du byder ind med både faglighed og det sociale i fællesskabet. Vi er handlingsorienterede og ikke bange for at teste os frem til de bedste løsninger.

Af hensyn til et stærkt socialt sammenhold og et smidigt samarbejde i hverdagen skal du have mindst to ugentlige dage på kontoret og der vil foruden herved regelmæssigt være arbejde i felten, ved gode samarbejdspartnere eller til møder.

Kontoret ligger i Hvide Sande. For nogle af os er det et stykke vej, men her er barskt og skønt - med strand, nogle af Europas fineste surf-spots, havn og restaurationer lige uden for døren.

Du bliver en del af ledelsen og refererer til direkte til direktøren. Du vil få et tæt samarbejde med såvel direktøren som marketing- og udviklingschefen i forhold til dit daglige virke.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder fastansættelse med løn efter kvalifikationer, fornuftig pension og sundhedssikring. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. For at høre mere om jobbet så ring til Vibeke Birk på 2129 1523 eller send mail på [email protected]. Samtaler foretages løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgninger

Søg stillingen som Business Intelligence Udvikler hos Destination Vesterhavet her.

Link: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobApplicationDetail.aspx?CompanyId=5135&JobNoticeId=5#top

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvide Sande.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hvide Sande
  • Torsdag den 30. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hvide Sande

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hvide Sande over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hvide Sande over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0