Webansvarlig - 1220

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ambitiøs og teknisk kompetent webansvarlig

Vil du være med til at styrke en af landets vigtigste kulturinstitutioners kommunikation? Så er det nu du skal slå til. Vi søger en webansvarlig for Nationalmuseet webplatforme, der kan projektlede en udviklingsproces på platformene med hjemmeside, integration af online billetsalg og webshop.

I stillingen som webansvarlig vil du få mulighed for at være primus motor og få stor indflydelse på et interessant udviklingsprojekt. Museets webplatforme skal igennem en gentænkning af arkitektur og design, herunder stærkere integration til online salg, som i første omgang skal munde ud i en relancering af Nationalmuseets primære website – www.natmus.dk.

Vi søger en dygtig kollega, der kan gennemføre dette projekt, samt tage ansvar for løbende drift og udvikling, herunder koordinere samspillet mellem websites og øvrige digitale platforme. Som webansvarlig får du en central rolle i Nationalmuseets overordnede kommunikationsarbejde i tæt samarbejde med interne og eksterne indholdsproducenter og leverandører.

Webteamet er en del af Nationalmuseets kommunikationsenhed, og består af den webansvarlige samt en studentermedhjælper. På tværs af museets organisation er der desuden en række medarbejdere, der også varetager webredaktøropgaver og producerer indhold.

Ansvarsområde

De primære opgaver er at:

  • Drive projektet omkring relancering af natmus.dk i 2020 i mål
  • Drive vores primære digitale platform natmus.dk i CMSet typo3 samt varetage det overordnede tekniske ansvar for drift og udvikling af museets øvrige websites som fx kongelige-slotte.dk (Neos CMS) og danmarkskirker.dk (typo3)
  • Udvikle website-funktionaliteter samt sikre effektiv integration til online billetsalg, webshop og nyhedsbreve i samarbejde med eksterne leverandører mv.
  • Sikre compliance i forhold til krav og standarder til offentlige hjemmesider (f.eks. cookie-bekendtgørelse og tilgængelighedskrav)
  • Optimere interne workflows, yde teknisk assistance og koordinere oplæring af indholdsproducenter
  • Være tovholder for museets forskellige indholdsproducenter/webredaktører på tværs af den samlede organisation med henblik på at sikre mulighed for netværksdannelse og erfaringsdeling, samt opretholde det generelle kvalitetsniveau på tværs
  • Løbende rapportere webdata samt digitale tiltag og resultater til kolleger og ledelse

Kvalifikationer

Du har fingeren på pulsen i forhold til den digitale udvikling. Du er teknisk stærk med god forståelse og solid erfaring inden for projektledelse, udvikling og drift af websites. Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med, og et grundigt kendskab til enterprise CMS.

Vi forventer, at den rette kandidat har:

  • Flere års erfaring fra et lignende job
  • Erfaring med digital projektledelse
  • Erfaring med tilbudsindhentning og leverandørstyring
  • Konkret erfaring med UX, IA og brugertests
  • Grundlæggende kendskab til HTML og CSS
  • Erfaring som superbruger af Google Analytics og har styr på SEO
  • Evner for at arbejde struktureret og målrettet
  • Gode samarbejdsevner, og et glimt i øjet

Ud over en uddannelse på kandidatniveau har vi ikke specifikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det kunne f.eks. være en humanistisk, kommunikations- eller it-faglig kandidatuddannelse med en relevant digital specialisering.

Det er vigtigt, at du vægter kvalitet højt, og at du er detaljeorienteret. Tempoet er højt, så vi søger en person, der er fleksibel og har et stort drive, og som trives med at løse både små og store opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Arbejdsstedet er Nationalmuseets hovedsæde, Prinsens Palæ, i hjertet af København. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende AC-overenskomst i staten.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest torsdag den 18. juni 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Cecilie Weinholt på [email protected] eller 41 20 60 17

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København K
  • Torsdag den 18. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København K over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0