Seniorprogrammør til Team Navision Stat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en dygtig seniorprogrammør, der kan indgå i et stærkt udviklingsteam og bidrage til løbende produktudvikling af statens ERP-løsning, Navision Stat.

Om stillingen Som programmør får du ansvar for at omsætte forretningsanalytikernes krav til velfungerende og robuste løsninger. Sammen med analytikere og testere skal du være med til at forme og programmere løsninger, så de lever op til vores høje standarder inden for sikkerhed, performance og brugervenlighed. Navision Stat bygger på Microsofts ERP-produkt, Dynamics NAV, hvor meget af udviklingen foretages, men du skal også udvikle videre på vores egne integrationskomponenter, som indgår i den samlede løsning. Ud over den tekniske viden kræver stillingen ligeledes forståelse for forretningsmæssige processer.

Nogle af dine konkrete opgaver vil være, at:

  • udvikle webservices i .NET
  • programmere ændret forretningslogik i Navision Stat i C/AL-kode
  • programmere databehandling og dataudveksling i integrationskomponenter i .NET
  • deltage i opgradering af Navision Stat til Dynamics NAV 2018
  • sparre med analytikere om muligheder og begrænsninger ved løsningsdesigns
  • udarbejde af automatiserede test
  • yde second level support af teknisk komplekse sager
  • udarbejde opgraderingsværktøjer og installationsvejledninger til driftsleverandører.

Parallelt med systemforvaltning er vi i gang med at afklare, om Navision Stat skal udskiftes med en ny ERP-løsning. En ny ERP-løsning vil i højere grad fokusere på en værdiskabende præsentation af data og en øget effektivisering af de transaktionstunge processer i økonomifunktionen, teknologisk understøttet af både regelbaseret automatisering og AI (kunstig intelligens).

Dine kompetencer Da vi arbejder efter agile principper, skal du kunne arbejde tæt sammen med et team af forretningsanalytikere, udviklere og testere, hvor samarbejde og fælles løsninger er nøglen til succes. Du skal ikke nødvendigvis kende til programmering i Dynamics NAV, men vi forventer, at du har have arbejdet en årrække med udvikling af større løsninger i fx C# eller andet objektorienteret sprog. Du skal trives med mange forskellige typer opgaver og have interesse for og gerne erfaring med forretningsprocesserne inden for økonomistyring. Du har en relevant uddannelse inden for datamatiker, cand.it eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof, og at du sætter en ære i at levere høj kvalitet og forstår vigtigheden af struktureret test og dokumentation.

Det vil derudover være en fordel, hvis du har:

  • kendskab til ERP-systemer – særligt Microsoft Dynamics NAV
  • mindst 5 års programmeringserfaring i C#
  • erfaring med MS SQL og SSMS
  • arbejdet med protokollerne SOAP og REST samt scripting i PowerShell
  • erfaring med tredelt arkitektur eller server/client-arkitektur
  • arbejdet i et agilt setup med udviklingssprints og hyppige releases
  • viden om datasikkerhed og risikovurderinger.

Om os Du ansættes i Team Navision Stat, som er en del af kontoret Økonomisystemer under Økonomistyrelsens Center for Systemer. Teamet er med til at sætte strøm til økonomistyringen i det meste af staten samt selvejende institutioner. Vores kerneopgave er at udvikle, supportere og vedligeholde statens ERP-løsning i samarbejde med vores leverandører. Vi arbejder desuden med øget automatisering i DevOps-regi, herunder testautomatisering og RPA-understøttelse af interne processer. Vi er stolte af vores funktion og sætter en ære i at levere driftssikre, værdiskabende løsninger og hjælpe vores kunder med deres økonomistyring.

Vi er sidste led i supportkæden – når ingen andre har svaret, er det os, der træder til. Det betyder, at man hos os skal have et fagligt niveau, der er helt i top, og man skal kunne påtage sig et betydeligt ansvar. Du vil dog indgå i et team af erfarne kollegaer, som vil hjælpe dig med at finde løsninger og sikre, at du aldrig står alene.

Vi dyrker gode samarbejdsrelationer både inden for og uden for teamet og holder en uformel omgangstone med plads til forskellighed. Du kan forvente en stejl læringskurve med masser af udfordringer i et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil få engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde og besidder dyb faglig viden.

Her kan du læse mere om Kontor for Økonomisystemer, og hvordan det er at arbejde med it i Økonomistyrelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Sikkerhedsgodkendelse Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på niveau ’hemmeligt’ og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Yderligere oplysninger Tiltrædelse er 1. september 2021.

Hvis du vil vide mere om Økonomistyrelsen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Lærkedal på telefon 21 70 81 58 eller e-mail [email protected].

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 13. juni 2021.

Vi forventer at holde samtaler fra uge 24.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København K
  • Søndag den 13. juni 2021

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Talent Acquisition Partner

    You may have noticed we not long ago were looking for a Junior Talent Acquisition Partner. We have decided to change the scope of the role which means less focus on the general support role and mor..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Automation or Electrical trainees for green Energy...

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i København
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København K over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0