IT Arkitekt til It-sekretariat på Statens Serum Institut

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Kunne du tænke dig at være med til at sikre og optimere sammenhængen i Statens Serum Instituts digitale løsninger? Så kan det være dig, vi leder efter som it arkitekt til vores it sekretariat.

Om It-sekretariatet
Du bliver en del af it-sekretariatet, der pt. består af syv medarbejdere, og organisatorisk er placeret under økonomidirektøren. Vores primære opgave er at understøtte hele Statens Serum Institut (SSI) med it og i samarbejde med SSI’s øvrige enheder at identificere, prioritere og gennemføre it projekter. Det er ligeledes vores opgave at sikre, at interne samt eksterne lovkrav overholdes for nye såvel som eksisterende it løsninger - sekretariatet fungerer derved som centralt bindeled mellem SSI’s forskellige enheder og vores leverandører.

Komplekst it-landskab på Statens Serum Institut
SSI har de senere år gennemgået en kraftig udvikling, ikke mindst ift. digitalisering. Der er kommet nye forretningsområder til, og kompleksiteten i it løsningerne er vokset markant – ikke mindst overvågningen af Corona-pandemien har stillet meget store krav til udvikling og tilpasning af de digitale løsninger. It og konsolideringen heraf er i stigende grad et vigtigt element i SSI’s virke.

Opbygning og drift af it-løsninger på SSI sker i et samspil med vores driftsleverandører, som er Statens IT samt Sundhedsdatastyrelsen, der varetager en række koordinerende opgaver i Sundhedsministeriets koncern, herunder den overordnede arkitektur. Den kommende it arkitekt på SSI vil derfor dels skulle arbejde ud fra den overordnede arkitektur, dels skulle fungere over mod it løsningerne i de respektive forretningsområder, så sammenhængen sikres. Allerede nu rummer it-landskabet på SSI en høj grad af kompleksitet, og kravene til performance samt agilitet i tilpasning af løsninger er derfor høje.

Din hverdag hos os
Du vil medvirke til at fastholde og udvikle overblikket ift. enterprise-arkitekturen og sætte fælles retning for it-arkitekturen og styring heraf på tværs af forretningsprocesser og systemer. Samtidig vil du få en nøglerolle i implementeringen af nye digitale løsninger, der understøtter SSI’s strategiske mål.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • bidrage til at fastholde overblikket i Enterprise-arkitekturen
  • udarbejdelse og vedligehold af it-arkitektur, herunder vedligehold af dokumentation
  • udarbejdelse og vedligehold af governance model for it-arkitektur
  • rådgivning af og sparring med organisationen og leverandører (eksempelvis interne projektledere, sy-stemudviklingspartnere og Statens IT)
  • løbende erfaringsopsamling samt implementering af forbedringer.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring fra et lignende job. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har supplerende uddannelse og evt. certificeringer inden for dit fagområde.

Du arbejder selvstændigt, og samtidig skaber du gode samarbejdsrelationer i egen organisation, i forretningen og i samarbejdet med leverandører. Du arbejder metodisk og struktureret med dit fagområde og inddrager aktivt dine omgivelser i dit arbejde. Du har et udpræget fokus på muligheder og de gode løsninger.

Derudover lægger vi særligt vægt på, at:

  • du har erfaring med arkitektur i en offentlig kontekst
  • du evner at formidle teknisk viden og information på en let tilgængelig og forståelig måde
  • du har en god forretningsforståelse og evner at kombinere denne med en indgående forståelse for digitaliseringens mange muligheder
  • du har en grundlæggende forståelse for it-sikkerhed og GDPR
  • du har viden om løsningsarkitektur på tværs af platforme, herunder cloud baserede løsninger i en offentlig kontekst
  • det vil være en fordel, hvis du har kendskab til værktøjet Archimate.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver på en arbejdsplads, der er internationalt højt anerkendt for at løse væsentlige nationale og globale sundhedsopgaver. Du vil få mange forskelligartede kollegaer og et miljø præget af høj og innovativ faglighed på en række områder.

Du vil få muligheden for at være en central aktør i den videre opbygning af et kompetent it sekretariat.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Afhængig af kvalifikationer vil indplacering kunne ske som special- eller chefkonsulent.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Rasmus Winther-Pedersen på tlf. 4032 5336.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46-48. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København S
  • Onsdag den 17. november 2021

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i København

    I [xxxxx] søger vi nyuddannede IT-kandidater, der søger en udfordrende, social og udviklingsrig start på karrieren som IT-konsulent. Vil du være med til at udvikle nogle af Danmarks mest kompl..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    About us [xxxxx] is a global NextGen IT company with offices in 15 countries. We specialise in developing innovative software solutions in collaboration with our customers. [xxxxx] works in s..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København Ø

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Softwareudvikler
    • København Ø
    Få mere info
  • Softwareudvikler i København

    Do you aspire to shape the future of web applications with cutting-edge technologies and innovative solutions?Do you aspire to shape the future of web applications with cutting-edge technologies .
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København S over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
2. juli 2024 9
1. juli 2024 8
30. juni 2024 7
29. juni 2024 7
28. juni 2024 8
27. juni 2024 9
26. juni 2024 9
25. juni 2024 8
24. juni 2024 8
23. juni 2024 8
22. juni 2024 8
21. juni 2024 9
20. juni 2024 10
19. juni 2024 10
18. juni 2024 10
17. juni 2024 12
16. juni 2024 12
15. juni 2024 12
14. juni 2024 11
13. juni 2024 11
12. juni 2024 11
11. juni 2024 10
10. juni 2024 10
9. juni 2024 10
8. juni 2024 10
7. juni 2024 10
6. juni 2024 9
5. juni 2024 11
4. juni 2024 12
3. juni 2024 12
2. juni 2024 12