It-arkitekt til den nationale serviceplatform i Sundhedsdatastyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at skabe løsninger, der har stor betydning for andre menneskers liv?

Vil du være en del af et team, med et højt fagligt miljø, i et spændende felt med faglige udfordringer, hvor der efterspørges løsninger nationale og internationale?

Om Afdelingen for Sammenhængende Digital Sundhed
Sundhedsdatastyrelsen er en styrelse under Sundhedsministeriet, der bl.a. varetager drift og udvikling af nationale sundheds-it-løsninger. Vores løsninger anvendes af alle aktører i sundhedsvæsenet, herunder hospitaler, praktiserende læger, kommuner m.fl. Løsningerne omfatter både store online løsninger som det fælles medicinkort og det danske vaccinationsregister samt central national infrastruktur som NSP, og fælles sikkerhedsløsninger, der benyttes i hele sundhedsvæsenet.

Stillingen ligger i afdelingen for Sammenhængende Digital Sundhed. Afdelingen varetager både projektansvaret for projekter rettet mod sundhedsvæsenet samt ansvar for drift og vedligehold af national infrastruktur og forretningsservices. Afdelingen består af ca. 45 medarbejdere og en række tilknyttede konsulenter. I afdelingen findes både programledere, it-arkitekter, product ownere, systemforvaltere m.fl. samt specialister inden for strategi, analyse og forhandling. Vi vægter et uformelt miljø præget af høj faglighed, hvor der også er plads til sociale arrangementer, f.eks. en fredagsvinklub.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af vores arkitekturenhed, der i øjeblikket består af 6 enterprise- og løsningsarkitekter. Du vil indgå i et tværfagligt team, der står for udvikling, vedligehold og drift af den nationale serviceplatform.

Den nationale serviceplatform er en del af en national infrastruktur i sundhedsvæsenet, der får it-systemer fra sygehuse, private læger og kommuner til at hænge bedre sammen. Platformen er en distribueret løsning sammensat af open source komponenter, der vedligeholdes af forskellige leverandører, og som afvikler 3-4 milliarder transaktioner årligt. Vi leverer højt specialiserede services til alle dele af sundhedsvæsenet og understøtter både fagsystemer, hjemmesider og apps. Som NSP-arkitekt kommer du til at arbejde med serviceorienteret integration i stor skala, og du får en central rolle i platformens videre udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • udvikling af vision, målbillede, arkitekturbeskrivelse og roadmap for platformen i samarbejde med andre parter
  • rådgivning af eller deltagelse i projekter, der skal udstille eller integrere til services på platformen
  • rådgivning af eller deltagelse i vedligeholdsopgaver på platformen
  • udarbejdelse eller godkendelse af løsningsdesigns, der inkluderer den nationale serviceplatform
  • styring af eksterne it-arkitekter og konsulenter.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har flest mulige, men ikke nødvendigvis alle, af følgende faglige kompetencer:

  • solid teoretisk viden om it og arkitektur – eksempelvis opnået gennem en relevant videregående uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende
  • erfaring med arkitektur og design af store og komplekse it- og infrastrukturløsninger – gerne opnået gennem tidligere arbejde som arkitekt eller systemudvikler
  • viden om arkitekturmetode, arkitekturrammeværk (TOGAF etc.) og erfaring med modellering i formelle sprog som Archimate, UML mm.
  • erfaring med deltagelse i program- og projektarbejde, herunder udviklingsprojekter og brug af agile udviklingsmetoder
  • viden om og erfaring med teknologier, protokoller og standarder, bl.a. i forhold til integration og sikkerhed
  • indsigt i informationssikkerhed og databeskyttelse.

Kendskab til sundhedsvæsenet er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Vi forestiller os, at du så vidt muligt:

  • kan overskue komplekse problemstillinger med mange forskellige interessenter, krav og behov
  • formår at balancere en langsigtet målarkitektur med behovet for at kunne gennemføre konkrete projekter inden for en kortere tidsramme
  • har gode samarbejdsevner, er god til at lytte og forstå, hvad de enkelte parter efterspørger
  • er vedholdende, tager ansvar og kan drive processer frem til resultater
  • kan agere i et politisk præget miljø med mange parter og interesser
  • er en aktiv holdspiller, som sikrer effektiv kommunikation på tværs af faggrænser både internt og eksternt
  • er god til at illustrere ideer - både mundtligt og i tegninger og skrift.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job indenfor en samfundskritisk sektor, hvor der gennemføres højt profilerede projekter og programmer, der er i centrum for visionen om bedre sundhed igennem bedre brug af data.

Et job med mulighed for indflydelse på egne opgaver og for selv at tilrettelægge arbejdsdagen inden for fleksible rammer.

Et uformelt og stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der vil være fokus på kompetenceudvikling gennem sparring, konferencer, kurser og efteruddannelse.

Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid med gode muligheder for hjemmearbejde og central beliggenhed i København tæt på metro og med fri parkering på området.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation

eller

den gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende it-medarbejdere.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefarkitekt og sektionsleder Esben Dalsgaard, telefon 7221 6830 eller afdelingschef Peter Munch Jensen, telefon 2263 9474.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36 og 37.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København S
  • Tirsdag den 23. august 2022

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Talent Acquisition Partner

    You may have noticed we not long ago were looking for a Junior Talent Acquisition Partner. We have decided to change the scope of the role which means less focus on the general support role and mor..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Automation or Electrical trainees for green Energy...

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i København
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København S over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 13
17. december 2024 13
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 12
13. december 2024 12
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 10
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 6
25. november 2024 9