Scrum Master til at styrke dataudviklingen i Styrelsen for It og Læring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

I Styrelsen for It og Læring (STIL) der er en del af Børne- og Undervisningsministeriet, har vi et stort datafagligt miljø, hvor tre datakontorer arbejder tæt sammen om indsamling og bearbejdning af data på alle ministeriets områder, mhp. at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Dette kan du blive en del af.

Bliv Scrum Master i team back-end og dataindberetninger

I Kontor for Dataudvikling søger vi dig, der har lyst til at varetage rollen som Scrum Master for et af vores agile teams samt løse en række tilknyttede opgaver vedr. projekt- og leverandørstyring. Hvis du ikke er certificeret som Scrum Master, vil du få mulighed herfor kort tid efter, du er startet hos os. Du kommer til at arbejde i team back-end og dataindberetninger, som er et team med i alt 12 teammedlemmer med en stærk data-, IT- og statistikfaglighed, hvoraf 6 er eksterne konsulenter.

Teamet, som du bliver Scrum Master for, har ansvaret for at vedligeholde og udvikle ministeriets statistiske datavarehus (uddannelsesstatistik.dk), der har over 500.000 besøg årligt. Teamet har bl.a. en række udviklingsopgaver, som optimerer datavarehusets arkitektur, funktionaliteter og processer. Derudover arbejder teamet med systemer til dataindberetninger fra sektorens institutioner samt opgaver vedr. STIL’s grunddata og andre data governance opgaver.

Dine opgaver

Dine opgaver vil primært være at:

  • facilitere teamets agile begivenheder i rollen som Scrum Master, herunder ansvaret for de daglige stand-up, sprint planlægning, sprint review og retrospective
  • planlægge og realisere teamets mål ved at sikre at forhindringer løbende bliver ryddet af vejen sammen med teamets Product Owner
  • optimere/udvikle de agile processer gennem et tæt samarbejde med især de andre Scrum mastere i STIL’s datakontorer, bl.a. gennem deltagelse i det agile forum Scrum of scrums
  • sikre god onboarding af nye teammedlemmer
  • yde rådgivning om processer og it-produkter inden for teamets og kontorets leveranceområde
  • styre/projektlede konkrete opgaver, herunder at udarbejde sager og materiale til styregrupper og andre ledelsesfora, som skal tage kritiske beslutninger
  • bistå med dokumentations- og testopgaver for at opretholde og højne datakvaliteten i vores datavarehus.


Din hverdag i STIL

Du vil få en varieret hverdag, hvor vi løser opgaver og deler ansvar som et team, og hvor du er med til at præge udviklingen af en af ministeriets vigtige it-løsninger og STIL’s arbejde med dataudvikling. Vi vil have stor fokus på din oplæring og din løbende faglige udvikling, herunder at dine opgaver så vidt muligt matcher dine kvalifikationer og interesser.

Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af

Styrelsens vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi ønsker i den sammenhæng, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil – både til gavn for ministeriets arbejde, men også blandt de mange aktører ude på uddannelsesinstitutionerne. Vi har udvidet porteføljen af data betydeligt de senere år – og vi ønsker at stille dem til rådighed for vores mange brugere hurtigt i datavarehuset. Det stiller store krav til vores data og IT-systemer og de processer, som ligger bag.

Om dig

Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at påtage dig rollen som Scrum Master med interesse for og indlevelse i dine kollegers faglighed og arbejdsglæde.

Vi forventer, at du:

  • gennem din uddannelse eller tidligere joberfaring har fået et fagligt fundament til at håndtere komplekse problemstillinger – gerne inden for data- og IT rettede opgavetyper
  • har et kendskab til agile metoder, så du efter en kort periode kan gå fuldt ind i Scrum Master rollen og udvikle dig derfra
  • har en stærk analytisk sans og er systematisk og grundig
  • har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • er en stærk holdspiller, som kan lide og har erfaring med at arbejde sammen med andre
  • har en kandidatgrad, fx inden for samfundsvidenskab, IT, økonomi eller lign.


Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Du ansættes som fuldmægtig.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. august 2022.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Lyder det som noget for dig?

Så send os elektronisk din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) inden ansøgningsfristen mandag d. 30. maj 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 eller 24.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil der være en kognitiv test (omtanke-test).

Har du spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Lund, 35 87 88 74 eller e-mail [email protected].

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København V
  • Torsdag den 30. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København V over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
4. oktober 2024 3
3. oktober 2024 3
2. oktober 2024 3
1. oktober 2024 3
30. september 2024 3
29. september 2024 3
28. september 2024 3
27. september 2024 3
26. september 2024 1
25. september 2024 3
24. september 2024 3
23. september 2024 3
22. september 2024 3
21. september 2024 3
20. september 2024 3
19. september 2024 3
18. september 2024 3
17. september 2024 3
16. september 2024 3
15. september 2024 3
14. september 2024 3
13. september 2024 3