Skarp tilsynsprofil med interesse for analyse af spildata og udvikling af tilsyn søges til Spillemyndigheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Vil du være med til at sikre rammerne for fair spil om penge i Danmark ved at indgå i et professionelt og serviceminded tilsyn, og er du stærk på dataanalyse med mod på udvikling? Så kan det være dig, vi søger til at gennemføre og sikre et professionelt tilsyn med spiludbuddet i Danmark.

Dataanalyse og udvikling af tilsyn
Du kommer til at spille en vigtig rolle i det databaserede og tekniske tilsyn med de monopolbaserede spil samt Spillemyndighedens landbaserede tilsyn med tilladelsesindehavere. Tilsynet består blandt andet af at kontrollere og sikre, at de store datamængder, der kommer ind fra tilladelsesindehaverne, overholder lovgivningen og vilkårene i tilladelserne. Som en del af tilsynet vil du ligeledes være med til at gennemføre og udvikle forskellige tilsynsprojekter, der giver mulighed at undersøge en given problemstilling mere dybdegående og afdække eventuelle risici.

Med dine kompetencer er du skarp til at analysere spildata, og du formår at håndtere applikationer og det bagvedliggende arbejde med disse. Du vil indgå i et team med de øvrige juridiske og tekniske kollegaer på området, men vil også have medansvar for at sikre, at Spillemyndigheden på tværs af kontorer til stadighed udfører et risikobaseret tilsyn, som følger med udviklingen i strømmen af nye tiltag på markedet.

Du vil alt efter dine kompetencer og interesser blive involveret i følgende opgaver:

  • Løbende tilsynsaktiviteter baseret på analyser af data
  • Løbende udvikling af tilsynet med udgangspunkt i både data og lovgivning
  • Klarlægge og udarbejde ledelsesinformation og statistik på området
  • Udvikle og vedligeholde databaser og andre databaseret løsninger
  • Styre mindre projektopgaver
  • Drive og udvikle det risikobaserede tilsyn i kontoret og i styrelsen

Derudover vil du blive ansvarlig for selvstændige arbejdsområder, og du vil få en tæt dialog med blandt andet kollegerne på det landbaserede tilsyn, hvor support og en løsningsorienteret tilgang er nøgleord. Du skal desuden indgå i tæt dialog med både tilladelsesindehavere og eksterne samarbejdspartnere. Derfor lægger vi vægt på, at du er imødekommende og kan kommunikere klart og tydeligt.

Du bliver en del af kontoret Monopol og Landbaseret Tilsyn, som er fagkontor for pengespil med monopol og offentligt hasardspil i turneringsform. Derudover er kontoret ansvarlig for at føre tilsyn med hele det landbaserede spilmarked, at foretage teknisk og juridisk vejledning, sagsbehandling, udstedelse af tilladelser, at foretage gebyrkontrol samt overvåge det ulovlige spilmarked m.m.

Analytisk tilgang med overblik og en dygtig formidler
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for IT, økonomi eller anden relevant baggrund. Du har gerne erhvervserfaring fra spilbranchen eller fx fra en controller-funktion i en større offentlig virksomhed. Vigtigst er det dog, at du har flair for tal, databearbejdning, styring af projekter og for at samarbejde med mange forskellige kolleger på komplicerede områder, hvor formidling og opnåelse af mål er et vigtigt element.

Du er sandsynligvis i besiddelse af en bred teknisk viden og har stor interesse for IT, systemer og processer. Grundlæggende kendskab til værktøjer/systemer som Excel, SQL-sprog, Workzone (ESDH) og Business Intelligence er en fordel.

Vi bygger vores arbejde på høj faglighed og stort engagement. Vi forventer derfor, at du er struktureret og har en god helheds- og forretningsforståelse.

Som person er du positiv og tilgår dine arbejdsopgaver med effektivitet og orden, ligesom du formår at håndtere flere opgaver på en gang. Desuden lægger vi vægt på, at du møder dine kolleger med hjælpsomhed og en konstruktiv holdning, da vi har fokus på at skabe resultater gennem samarbejde på tværs af enheder.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne om et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriet.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link snarest muligt, dog senest den 12. august 2021, kl. 12.00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Torben Ersbøll på tlf. 2515 9715 eller på mail [email protected], eller chefkonsulent Maria Valdsgaard på tlf. 72384749 eller på mail [email protected].

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 18. august 2021. Ved eventuel indkaldelse til anden samtale bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for ansættelse kan der blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår
Din ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er med start 1. oktober 2021 eller snarest muligt. Tjenestestedet vil være Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Spillemyndigheden opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om os på Spillemyndigheden.dk og følg os på LinkedIn.com.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Odense C
  • Torsdag den 12. august 2021

Lignende jobs

  • Backend Developer for [xxxxx]

    This website uses cookiesWe use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our .
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • DevOps Engineer

    - Er du klar til at sætte dit præg på fremtiden? Er du en teknisk kyndig specialist, der kan forene dyb teknisk indsigt med visionært design? Og ønsker du at være en del af [xxxxx] Digital Welfar..
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • Automationsingeniør til [xxxxx]

    Automationsingeniør til [xxxxx] Har du en teknisk baggrund, og er du erfaren inden for automationsløsninger? Så kan denne mulighed være noget for dig. [xxxxx] søger en erfaren Au..
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • Automationsingeniør til [xxxxx]'s Service afdeling...

    Automationsingeniør til [xxxxx]s Service afdeling (SeSo) Har du en teknisk baggrund, og er du erfaren inden for automationsløsninger? Så kan denne mulighed være noget for dig. [xxxxx]
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Odense C over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
4. oktober 2024 6
3. oktober 2024 6
2. oktober 2024 7
1. oktober 2024 7
30. september 2024 8
29. september 2024 8
28. september 2024 8
27. september 2024 7
26. september 2024 6
25. september 2024 6
24. september 2024 6
23. september 2024 6
22. september 2024 6
21. september 2024 6
20. september 2024 6
19. september 2024 6
18. september 2024 6
17. september 2024 6
16. september 2024 7
15. september 2024 6
14. september 2024 6
13. september 2024 6
12. september 2024 5
11. september 2024 5
10. september 2024 5
9. september 2024 6
8. september 2024 7
7. september 2024 7
6. september 2024 7
5. september 2024 7
4. september 2024 8