Konsulent til UDDATA+ - 5700

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible og grænseløse it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af børn, elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.

Vi er Skandinaviens førende edtech-udbyder og har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vores løsninger omfatter hele læringsperioden – fra dagtilbud til universitet. Vi udvikler således fx løsninger til elevadministration, skemalægning og meget mere af det, som får en skole til at fungere.

Vi har kontorer i Stockholm, Linköping, Växjö, Oslo, Roskilde, Svendborg, Hamburg, Berlin og Schmalkalden og tæller i dag cirka 450 ansatte.

Vi søger en konsulent til UDDATA+ til vores kontor i Svendborg. Er det dig?

Om jobbet
Vi søger dig, der har lyst til at understøtte skolernes administrative medarbejdere i implementeringen af studiesystemet UDDATA+.

Dine primære opgaver vil være at løse supportsager fra kundecentret og via telefonsupport, håndtere dialogen om ændringsønsker og fejl, teste ny-udgivelser og rettelser i UDDATA+ samt give input til videreudvikling af vores software.

Derudover kommer du til at deltage i konsulent- og implementeringsopgaver på mange skoler på ungdoms- og efteruddannelsesområdet.

Der kan være rejseaktivitet i forhold til konsulentopgaver i hele Danmark.

Om dig
Det er vigtigt, at du har mod på at udfordre dig selv i forhold til nye opgaver, og at du trives med at arbejde i detaljen. Du skal være i stand til hurtigt at forstå og besvare spørgsmål fra vores kunder og kunne orientere dig i beskrivelser af rammer og regler vedr. uddannelsesområdet. Det er desuden vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i teams.

Vi lægger vægt på, at du har domænekendskab og erfaring fra ungdoms- og efteruddannelsesområdet, fx FGU/produktionsskoler, erhvervsuddannelser, gymnasier eller VUC– og meget gerne inden for administration.

Vi forventer, at du:

  • er serviceminded og vil gå langt for at yde en god service for vores kunder
  • er fortrolig med it på mange platforme og har en vis grad af teknisk indsigt
  • har lyst til at give support til brugerne via telefon, beskrive fejl og ændringsønsker og i mindre grad undervise brugere
  • kan sætte dig ind i lov- og bekendtgørelsesstof.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:

  • har arbejdet med UDDATA’s løsninger
  • har erfaring med eller indsigt i elevadministration, herunder meget gerne AMU
  • har kendskab til flere it-løsninger inden for uddannelsesområdet
  • har erfaring med at undervise.

Om at arbejde hos IST
Hos os byder arbejdsdagen både på udfordrende og spændende opgaver.

Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og et stærkt socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter. Vi er rummelige og har stor respekt for life-work-balance.

Vi er cirka 100 ansatte hos IST i Danmark, hvoraf 35 arbejder i Svendborg og 65 i vores afdeling i Roskilde.

Vi har frokostordning, gratis frugt, the, kaffe, sodavand og is.

Nu ved du mere om os. Så lad os også lære dig at kende! Fortæl os, hvorfor du ville være det perfekte match med hensyn til erfaring og kompetencer, men glem ikke at beskrive for os, hvem du er. Vi ser frem til at høre fra dig snart!

Ansøgning og ansættelse
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. juni 2020 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vent derfor ikke for længe med at søge.

Ansættelse sker i henhold til funktionærloven. Forventet start vil være 1. august 2020 eller snarest muligt.

I forbindelse med en eventuel ansættelsesproces kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest til os.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinator Betina Ransborg Nielsen på tlf. 2889 9403 eller Konsulent- og Supportchef Kenneth Seerup på 7222 6122.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Svendborg
  • Mandag den 22. juni 2020

Lignende jobs

  • Automationsingeniør til [xxxxx]

    Automationsingeniør til [xxxxx] Har du en teknisk baggrund, og er du erfaren inden for automationsløsninger? Så kan denne mulighed være noget for dig. [xxxxx] søger en erfaren Au..
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • Automationsingeniør til [xxxxx]'s Service afdeling...

    Automationsingeniør til [xxxxx]s Service afdeling (SeSo) Har du en teknisk baggrund, og er du erfaren inden for automationsløsninger? Så kan denne mulighed være noget for dig. [xxxxx]
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • Backend Developer for [xxxxx]

    This website uses cookiesWe use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our .
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info
  • Software Developer - Search

    Bizzkit Vores produkt, Bizzkit, er i dag blandt de tre mest anvendte e-handelsplatforme i Danmark, implementeret af mere end 100 store internationale brands. Vi udvikler, leverer og supporte..
    • Softwareudvikler
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1