[xxxxx] søger Senior BI Developer - er det dig?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svinninge

Vil du gå i spidsen på rejsen mod fremtidens digitale Danmark? Og har du drive og erfaring, der gør dig til en nøgleperson, når vi gør Fibia til Danmarks bedste fiberselskab? - Så er denne stilling måske noget for dig.

I Fibia arbejder vi benhårdt på at nå vores overordnede mål om at tilbyde fiberforbindelser til alle i hele vores geografiske dækningsområde. Vi er allerede en af Danmarks største leverandører af fibernet og viser i disse år en ekstraordinær udbygningshastighed, der vidner om vores ambitioner om at fortsætte udviklingen og blive endnu større. Derfor søger vi nu en ny, ambitiøs kollega, der kan hjælpe os med at indfri denne målsætning.

Er du den, der kan sætte retning, tage det tekniske ansvar og fortsætte vores cloud-rejse med at bygge den bedst mulige BI løsning for Fibia? Er du struktureret, kan arbejde med nøgleinteressenter på tværs af organisationen og drible selvstændigt med opgaverne som hører til jobbet som Senior BI Developer for Fibia? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kan vi tilbyde dig en spændende hverdag som udvikler i en virksomhed i rivende udvikling.

Om jobbet:
Som Senior BI Developer vil du varetage og videreudvikle vores Azure miljø for at sikre et stabilt og skalérbart datafundament for vores front-end analytikere og slutbrugere. Stillingen tilbyder rige muligheder for personlig udvikling og ansvar for mange spændende interne opgaver og projekter relateret til BI udvikling.

Stillingen er placeret i forretningsenheden BI, Strategi & Planlægning, og er placeret på vores lokation i Århus, Haslev eller Svinninge. Dog må du forvente at møder mv. kan være placeret på vores øvrige lokationer eller eksternt.

Dine primære opgaver:

  • Være teknisk lead og driver/koordinator af Fibias BI udvikling i tæt samarbejde med det øvrige BI team
  • Bygge og vedligeholde pipeline i Azure Data Factory og SSIS pakker
  • Konstruere Tabulare modeller
  • Sikrer ’Best Practice’ og videreudvikling i vores Azure Miljø
  • Planlægning, facilitering og koordinering af vores tekniske backlog

Om dig:

Vi søger dig, som

  • har erfaring med BI og gerne specifik Microsoft Azure erfaring
  • besidder dyb forståelse for Microsoft BI stack
  • har erfaring med SSIS, SSAS, SSRS, DAX og Power BI
  • har viden om Azure Data Factory, Azure Analysis Services, Powershell og Azure SQL Database
  • har en dybdegående arkitekturforståelse og interesse
  • har erfaring i arbejdet med metadatastyret DWH
  • har en kandidatuddannelse
  • har nogle års erfaring med at arbejde selvstændigt og strategisk med problemstillinger
  • skriver og kommunikerer flydende på dansk

Du tager ejerskab for opgaverne, har både overblik og øje for detaljer, sætter en ære i at overholde deadlines og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne. Du trives med hurtigt at lære nyt, har en agil tilgang og kaster dig over nye opgaver, fordi hverdagen er travl og til tider svær at planlægge. Du besidder et stærkt drive og en god situationsfornemmelse.

Om os:

Afdelingen som du vil indgå i, består af dygtige og specialiserede profiler med hvert deres kompetenceområde. Vi har travlt, for efterspørgslen efter Fibias produkter er stor, og vores hverdag er præget af afvekslende udfordringer, med masser af forskellige typer opgaver indenfor vores arbejdsfelt. Vi sætter samarbejdet, et godt arbejdsklima, godt humør og en uformel tone højt.

Vi tilbyder dig:

  • Et job i en travl og målrettet virksomhed med kollegaer der er passionerede og initiativrige
  • En god løn svarende til kvalifikationer
  • Gode pensionsforhold og andre personalegoder herunder bl.a. kantineordning, fitnessfaciliteter, firmabetalt bredbånd, mobiltelefon mm.
  • Støtte og investering i din udvikling og trivsel – både fagligt og personligt.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for BI, Strategi og Planlægning Pernille Pagh på [email protected].

Hvordan kommer du videre?

Synes du stillingen lyder spændende, så send os din ansøgning og CV ved at bruge linket i højre side af annoncen. Ansøgninger, som sendes via e-mail e. lign., kommer ikke i betragtning til stillingen. Ansøgningsfrist er den 25. juni 2021. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Svinninge.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Svinninge

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Svinninge

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Svinninge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Svinninge over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1