Social- og sundhedsassistent til retspsykiatrisk sengeafsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg N

Social- og sundhedsassistent - Relations- og miljøterapeutisk medarbejder ved Retspsykiatrisk Sengeafsnit i Esbjerg En af vores dygtige social- og sundhedsassistenter har søgt nye udfordringer.

”Noget af det jeg vil savne er den brede faglighed vi har i kollegagruppen, der er god mulighed for sparring og læring i hverdagen. Jeg har ALDRIG følt mig alene i afsnittet, Jeg ved ALTID hvor jeg har mine kollegaer. Retspsykiatri er et spændende speciale”

Vi leder derfor efter dig, som har lyst til psykiatri og lyst til dykke ned i det retspsykiatriske speciale. Retspsykiatrisk sengeafsnit C i Esbjerg åbnede for ca. et år siden, hvorfor vi fortsat er i gange med en spændende og struktureret udvikling. Trods vores unge alder er vi et velfungerende afsnit, som tænker fremadrettet og positivt og med særligt fokus på vores faglighed og arbejdsmiljø og at skabe et godt læringsmiljø for både studerende og medarbejdere, to studerende fortæller.

”Som studerende er det fedt at være på afsnit C. Her er et godt læringsmiljø, i et meget spændende speciale. Kollegaerne er alle engageret i at lære fra sig og at vi er velbefindende i afsnittet. Hilsen Sofie og Signe, sygeplejestuderende”

Sengeafsnit C er et Retspsykiatrisk sengeafsnit med 15 senge. Afsnittet er et lukket og sikret sub-akut sengeafsnit. Målgruppen er patienter som primært kommer fra afdelingens optageområde, som er Fanø, Esbjerg, Varde og Vejen kommuner. Vi arbejder med relationsbehandling, kognitiv terapi, miljøterapi, Safe Wards, fysisk aktivitet og kontaktpersonteam. Vi har stort fokus på nedbringelse af tvang herunder deeskalering og bæltefri tilgang.

Patienterne er dels anbringelsesdømte, varetægtssurrogatanbragte og patienter med dom til behandling.

Med baggrund i værdigrundlaget i Region Syddanmark, er vores ambition en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere, samt at stræbe efter et højt fagligt niveau og en kultur der fremmer udvikling.

Vi vægter gensidig tillid, fokus på patienternes ressourcer under hensyntagen til sikkerheden, og at man som medarbejder påtager sig et ansvar. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af et tværfagligt sammensat personale bestående af afsnittets overlæge og specialpsykolog, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter som i fællesskab er ansvarlige for miljøterapien og behandlingen.

En af dine kommende kollegaer fortæller:

”På afsnit C har vi et godt sammenhold og vi passer på hinanden. Vi har et åbent og ærligt samarbejde og har indflydelse på eget arbejdsmiljø. Vi har indflydelse på vores arbejdstid og vi har mulighed for uddannelse. Vi er flere forskellige kompetente faggrupper og vi vægter det højt at samarbejde med patienterne.”

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer eller efter aftale
  • et tæt tværfagligt samarbejde
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor dialog og inddragelse er i fokus
  • selvstændige arbejdsopgaver, med høj grad af indflydelse på eget arbejdsområde og hvor der altid er mulighed for drøftelser med kollegaer.
  • gode dygtige og engagerede kollegaer som prioriterer faglighed og er godt arbejdsmiljø
  • supervision
  • arbejdsweekend hver 3. weekend
  • ansættelse i blandede vagter
  • individuel introduktionsprogram
  • mentorordning

Vi ønsker:

  • at du har psykiatrisk erfaring, dog ikke et absolut krav
  • at du kan være kontaktperson for døgnindlagte retspsykiatriske patienter og indgå i et stort tværfagligt team.
  • at du vil finde de bedste løsninger via dialog og godt samarbejde med patient og pårørende og være bidragende til at reducere tvang i psykiatrien.
  • at du kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer
  • at du er fleksibel, omstillingsparat og samarbejdsvillig
  • at du er reflekterende og har evne til at tilegne dig ny viden
  • at du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, men også vægter, det at arbejde i team højt
  • at du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos: Funktionsleder Lise Stæt Vinther 2047 6843 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist torsdag den 13. oktober - samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. oktober.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg N.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Esbjerg N
  • Torsdag den 13. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Esbjerg N

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Esbjerg N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Esbjerg N over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1