Social- og sundhedsassistent til Center for Rehabilitering og Akutpleje i Vissenbjerg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi en social- og sundhedsassistent til blandede vagter, dog primært dagvagter, samt vagt hver anden weekend. Stillingen er på 30-32 timer ugentligt og med tiltrædelse pr. 1. november 2019.

Vi er et velfungerende hus og en skøn medarbejdergruppe på ca. 35 social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter/ergoterapeuter, husassistenter m.fl., som måske har brug for netop dine faglige kompetencer, idéer og energi.

Hvem er vi


Center for Rehabilitering og Akutpleje er et døgntilbud til borgere, der af forskellige årsager har brug for et midlertidigt ophold. Vi har 24 pladser, hvor borgere opholder sig en begrænset tid – ofte i perioden mellem sygehus og hjem.

Borgere på centeret skal have et ønske om udvikling! Alt vores arbejde udføres med henblik på at udvikle borgeren, og en stor del af arbejdet handler om at motivere og understøtte det borgeren allerede er i stand til, eller at afdække hvor borgeren eventuelt vil kunne rykkes til.

En del af vores arbejde er også plejeopgaver, og alle social- og sundhedsassistenter er også kontaktpersoner på stuer og deltager i forventningssamtaler, statussamtaler mv. Vi har hver dag en vigtig rolle i at træne borgeren i samarbejde med fysioterapeuten/ergoterapeuten, og behandle borgeren i samarbejde med sygeplejerskerne i huset. Desuden arbejder vi tæt sammen med Assens Kommunes visitatorer omkring borgerens behandlingsforløb.

En af dine kommende kollegaer siger:

"Jeg er glad for mit arbejde, fordi der er stor variation og uforudsigelighed i de daglige opgaver!. Jeg sætter stor pris på at skulle tage ansvar og have mange bolde i luften ad gangen. Vi har masser af samarbejde med både pårørende og vores kollegaer tværfagligt, og jeg ville ikke ønske mig et andet arbejdssted!" Pia Hansen, SSA.

Men vi vil opfordre dig til at komme til vores åbent hus arrangement den 12. september, så du med egne øjne kan se vores omgivelser og møde nogle af dine eventuelt kommende kollegaer.

Hvem er du


Som vores nye kollega har du en faglig styrke som social- og sundhedsassistent. Du er klar over, hvor stor betydning den rehabiliterende tilgang har for genoptræning, og du arbejder naturligt ud fra tanken om, at borgeren skal udføre alt det arbejde, som det er ham/hende muligt.

Du bliver begejstret ved at finde løsninger, der er til gavn for borgeren – sommetider små forandringer og udfordringer, andre gange ændringer for livet.

Arbejdet som social- og sundhedsassistent er meget varierende, og du skal derfor have en bred sygdomsindsigt og være parat til at lære nyt, i samarbejde med vores tværfaglige team.

Desuden skal du være god til at arbejde tværfagligt, både fordi du ved, hvad du kan og må, og fordi du har lyst til at få input og viden fra dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Du kan læse mere i kompetenceprofil for social- og sundhedsassistent.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Besøg os!


Vi holder ÅBENT HUS for mulige nye kollegaer den 12. september 2019 fra kl. 16.00-17.30, hvor du kan komme og se vores omgivelser og møde noget af vores fremragende personale.

Du er også velkommen til at kontakte leder Dorte Thyregod Svendsen på tlf. 64 74 75 58, hvis du har brug for yderligere oplysninger eller har spørgsmål til stillingen.

Du skal forvente, at vi afholder samtaler den 27. september 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 4.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Fyn
  • Mandag den 23. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Fyn over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
6. februar 2025 105
5. februar 2025 98
4. februar 2025 96
3. februar 2025 94
2. februar 2025 91
1. februar 2025 95
31. januar 2025 94
30. januar 2025 90
29. januar 2025 87
28. januar 2025 86
27. januar 2025 86
26. januar 2025 93
25. januar 2025 93
24. januar 2025 94
23. januar 2025 98
22. januar 2025 98
21. januar 2025 93
20. januar 2025 90
19. januar 2025 93
18. januar 2025 92
17. januar 2025 93
16. januar 2025 85
15. januar 2025 90
14. januar 2025 90
13. januar 2025 89
12. januar 2025 90
11. januar 2025 90
10. januar 2025 87
9. januar 2025 83
8. januar 2025 80
7. januar 2025 77